Side 1 Startside Denne side er senest opdateret april 2024

Vinterhi Side 2

Indholdsfortegnelse: Overskrifterne på denne side ses i feltet til højre

Køleskab til vinterhi, Temperaturen i køleskabet, Særskilt køleskab?, Problem med kompressor?, Lufttryk fra døren (Barotrauma), Køleskabet laver pludselig frost, Er der luft nok i køleskabet?, Slukket for køleskabet/vinterhiet afbrudt, hvad nu?, NB, Præcis hvornår kommer skildpadderne i hi og op igen? Skematisk oversigt over perioden for vinterhi siden 1993, Meget kort opsummering, Varigheden?, Skal ungerne ikke også i hi?, Minihi, Sideløbende forsøg og erfaringer, Vinteren 2007-08, Vinteren 2009-2010, Vinteren 2010-11, Vinteren 2011-2012, Vinteren 2013-14, Efteråret 2014, Pas på regnvand, "Akut vinterhi", Findes der nemmere løsninger på vinterhi?, Selv grave sine skildpadder ned? Ellers?, A) Udendørs, NB, 215, 2016, 2017, 2018, 2019, 20020, 2021, 2022, 2023, Vinteren 2023-2024, B) Indendørs, Hvorfor udhus og køleskab? Iagttagelser foretaget af Tortoise Trust.

Køleskab til vinterhi

Hvis man ikke har det store kendskab til landskildpadder og hører om folk, der har deres landskildpadder i køleskab om vinteren, er reaktionerne fordelt over hele spektret: Lige fra bestyrtelse og forargelse hen over fnisen og dumsmarte bemærkninger, til nysgerrighed og forståelse!

Men køleskab til overvintring af europæiske landskildpadder er ikke så ringe endda! Det bruges i meget stort omfang af erfarne skildpaddeholdere i hele Europa.

Mit køleskab blev taget i brug i vinteren 2001-02. Og det kører stadig. Køleskabet står som nævnt også i udhuset. Det er 145 cm højt og rummer 4 såkaldte klodskasser af plastik på 40x30x20 cm, samt en lidt mindre plastikkasse.

Der er ikke låg på kasserne, fordi der på grund af afstanden mellem hylderne ikke er plads til, at skildpadderne kan møve sig ud af kassen foroven. I grønsagskassen forneden er der også plads til 2 voksne landskildpadder.

Mit køleskab ses på foto til venstre. Det har ingen frostbox. Den optager bare plads. Bundlaget i kasserne er her en blanding af spagnum, høvlspåner, klippet strå (hakkelse), grannåle og ahornblade.

I kasserne bruger jeg nu kokosfibre/kokosmuld som bundlag/substrat, som beskrevet tidligere på denne artikels side 1..

I køleskabet lægger jeg mine små og halvvoksne landskildpadder. Mine voksne landskildpadder tilbringer allesammen vinteren i smartbokse i udhuset som beskrevet i denne artikels side 1.

Alle landskildpadderne ligger i fugtigt substrat i køleskabet.

Oprindelig lagde jeg de russiske landskildpadder i tørt substrat, men efter indhøstede erfaringer gik jeg over til også at overvintre russiske landskildpadder i kasser med fugtigt bundlag som beskrevet her i artiklen på side 1.

Russiske landskildpadder dehydrerer nemlig nøjagtigt lige så nemt som andre europæiske landskildpadder, hvis de opholder sig i at for tørt miljø.

Læs Side 1

Fugten fra kassernes bundlag holder luften i kølskabet fugtmættet. Hvis du ikke har fugtigt bundlag i kasserne, bør du på anden måde sørge for at holde luften fugtig. Ellers dehydrerer skildpadderne hurtigt. 70-80 % luftfugtighed.

Fugtig luft kan skabes ved at sætte vandskåle i køleskabet eller ved at lægge fugtige eller rent ud sagt våde klude derind. Men det bedste resultat opnås ved at anvende fugtigt bundlag. Når skildpadden har direkte kontakt med det fugtige bundlag, kan den i løbet af vinteren faktisk stabilisere sin "fugtbalance" ved at absorbere fugt gennem huden og kloaken.

4 russiske landskildpadder i klodskasse. Foto fra før jeg brugte kokosfiber som bundlag. Mange er iøvrigt usikre på, om man kan lægge flere landskildpadder i vinterhi i samme kasse. Det har jeg gjort i årevis uden problemer. Når temperaturen er lav, som den jo skal være under vinterhi, så er skildpaddernes livsfunktioner voldsomt nedsat. De registrerer slet ikke hinanden.

Temperaturen i køleskabet

Køleskabe fås jo i mange bredder og størrelser. Almindeligvis i op til over 2 meters højde. I de høje køleskabe er der ret stor forskel på temperaturen i kølerummet. Ofte op til ca 5 graders forskel. For eksempel ca 2-7 grader C, når det står lavt i indstillingen af temperaturen. I små køleskabe er temperaturforskellen selvfølgelig mindre. Et køleskab er altid koldest foroven og varmest forneden (mærkeligt nok- og derfor er grøntsagshylden altid anbragt forneden). Køleskabet er koldest ved bagvæggen og varmest lige bag frontdøren.

Jeg vil tro, at de køleskabe, som man har i forretninger, kiosker, cafeer, osv, til flasker med drikkevarer faktisk er fortrinlige til overvintring af skildpadder. Deres koncept giver ensartet temperatur i hele skabet. De bruges da også meget til vinterhi for eksempel i Tyskland.

Mit køleskab er bare en simpel husholdningsmodel, som jeg i sin tid købte brugt. Det er som nævnt bare 145 cm højt. Så temperaturforskellen mellem top og bund er kun nogle få grader. Alligevel ville jeg kende temperaturerne i kølerummet nøjere inden ibrugtagning.

Efter en indkøringsperiode, hvor jeg flyttede rundt med en trådløs temperaturføler/sender, fandt jeg den indstilling, hvor temperaturen overalt i køleskabet ligger inden for intervallet 4-6 grader C. Den trådløse føler/sender har jeg fortsat anbragt i køleskabet, og displayet aflæses indenfor i huset. Luften fornys i løbet af vinteren ved at døren åbnes og lukkes en enkelt gang om ugen. Det er faktisk nok!

Fordelen ved overvintring i køleskab består i den totale uafhængighed af temperaturen i omgivelserne udenfor køleskabet. Temperaturen i køleskabet holdes fuldstændig stabilt og uden svingninger. Du styrer det hele 100 %, herunder også nøjagtig hvor længe tilstanden skal vare. Foråret kommer først den dag, du slukker for strømmen og lader skildpadderne vågne op til sæsonen. Det er således dig, der enevældigt bestemmer, hvilken dag foråret kommer til dine dyr i køleskabet. Mine erfaringer med brug af køleskab er yderst positive, og metoden kan varmt anbefales.

Når temperaturen i udhuset befinder sig over minimum 6-8 grader, klikker kølesskabet til og fra og køler, som det skal, og derfor er temperaturintervallet i mit køleskab konstant, idet temperaturen i mit udhus på grund af varmepanelet som nævnt aldrig synker under 4 grader.

Derfor vil temperaturen i køleskabet jo heller ikke synke herunder, selvom køleskabet ikke selv kører (køler) ved denne lave temperatur.

Her har jeg tilsyneladende været heldig med mit køleskab. Jeg skænkede ikke omgivelsestemperaturerne en tanke, da jeg købte køleskabet.

Jeg har senere set angivelser vedrørende enkelte mærker og modeller af køleskabe, at disse udgaver skal have en omgivelsestemperatur på mindst 10 grader (nogle på 15 grader), for at fungere.

Om dette er retvisende, om det gælder alle køleskabe, eller blot er noget, fabrikanten af disse enkelte modeller angiver for en sikkerheds skyld, ved jeg ikke. Men du skal nok lige være opmærksom på dette, når du vælger køleskab til vinterhi for landskildpadder!

Under alle omstændigheder skal man man være omhyggelig med valget af lokaliteten for køleskabets placering, og denne lokalitet skal altså være ikke alene frostfri (Et normalt køleskab køler, men varmer ikke, så derfor følger det selvfølgelig bare ned (lidt langsommere) med den omgivende temperatur, også hvis der bliver tale om frostgrader!), men lokaliteten skal helst have så høje temperaturer, at køleskabet fungerer stabilt og ordentligt. Så i grunden står køleskabet altså bedre indendørs i huset end i et udhus!

Jeg har hørt om døde landskildpadder (og set nogle), der var lagt i vinterhi i kasser udhuset, og hvor ejeren ikke havde været opmærksom på, at temperaturen i udhuset sank under frysepunktet. Det gav selvfølgelig problemer både de steder, hvor skildpadderne "bare" stod i overvintringskasse i udhuset, men så sandelig også de steder, hvor skildpadderne var lagt i køleskab i sådan et udhus med frostgrader!

Særskilt køleskab?

Som beskrevet har jeg et særskilt køleskab til overvintring af mine landskildpadder. Men kan man i en snæver vending bruge det køleskab, som i forvejen findes i husholdningen, til også at overvintre sine landskildpadder? Hvis man kun har en enkelt, eller bare 2?

Jeg kender faktisk nogen, som bruger boligens "dagligvarekølskab" til skildpaddernes vinterhi. Skildpadderne bliver bare lagt ind i køleskabets grønsagsskuffe for vinteren. Jeg har faktisk ikke hørt om dårlige erfaringer!

Jeg ville aldrig selv gøre det, og jeg kan ikke anbefale det. Ganske vist er risikoen for smitte med salmonella fra landskildpadde (i modsætning til sumpskildpadde) til menneske og omvendt meget lille, men skildpadder bærer mange bakterier, som er både kendte og ukendte for mennesker.

Skildpadderne kan også urinere og have afføring i løbet af vinterhiet. Hvis man bruger bundlag til skildpadderne i form af for eksempel jord, er der bestemt yderligere risiko for overførsel af sygdomme. Under alle omstændigheder er det efter min opfattelse mildt sagt uæstetisk/ulækkert at have skildpadderne liggende sammen med hjemmets fødevarer.

Problem med kompressor? Forstyrrer køleskabets motor skildpadderne?

På det seneste er der begyndt at komme oplysninger om, at kompressorens start og stop i køleskabet kan give skildpadderne stress.

Jeg har ikke selv bemærket problemer i den retning. Måske hænger det sammen med, at mit køleskab jo står i udhuset. Det vil sige, at temperaturerne i lokalet, hvor køleskabet står er meget lave det meste af vinteren (derfor overvintrer en meget stor del af mine landskildpadder i kasser her i dette lokale). Og igen derfor kører køleskabet af gode grunde meget lidt!

Det hævdes ganske vist af nogle, at kompressoren forstyrrer skildpadderne, men jeg har som nævnt aldrig konstateret dette. Skildpadderne "sover trygt" uden overhovedet at lægge mærke til køleskabets motor (kompressor), der løbende starter, kører og stopper igen.

Men bemærk yderligere nedenstående oplysninger fra Horst Köhler:

Artikel & Aufruf zur Schildi-Online-Umfrage "Schildkrötenüberwinterung"

Jeder Schildkröten-Besitzer sollte demnächst seine Landschildkröte(n) in die Winterruhe geben, auch Schlüpflinge aus der Saison 2014. Doch wie? Viele Tierärzte, auch reptilienkundige Ärzte, empfehlen die Kühlschranküberwinterung. Doch ist die wirklich so sicher wie bisher angenommen? Selbst wenn der Kühlschrank noch voll funktionstüchtig ist und die Temperatur neben der Box mit der überwinternden Schildkröte überwacht wird? Die Auswertung einer von Gunda Meyer De Rojas durchgeführten Umfrage zu diesem Thema ist überraschend: zwar lässt jeder zweite der befragten 321 Halter seine Tiere im Kühlschrank überwintern, doch von den insgesamt bekannt gewordenen Todesfällen bei diesen Haltern bei oder kurz nach der Überwinterung von Landschildkröten traten die meisten, nämlich 77,5 %, bei der Überwinterung im Kühlschrank auf ! Dies gibt zu denken.
Lesen Sie dazu meinen neuen Artikel in der Rubrik "Interessante Publikationen" (einfach links im Menü "Neueste Artikel" auf den zweitobersten Beitrag klicken) und beteiligen Sie sich doch bitte an der ab sofort beginnenden Umfrage von schildi-online zum Thema Schildkröten-Überwinterung. Ihre eigenen Erfahrungen kommen auch anderen und nicht zuletzt auch unseren Schildkröten zugute.

Horst Köhler (25. Oktober 2014)

77,5 % af landskildpadders dødsfald under vinterhi skete ifølge hans oplysninger altså for landskildpadder i køleskab! Det giver da lige noget at tænke over. Men en undersøgelse hos ialt 321 skildpaddeholdere, der overvintrede landskildpadder i køleskab, er vel ikke tilstrækkeligt omfattende? Men hvad end grunden måtte være, har jeg for mit vedkommende aldrig oplevet dødsfald i mit køleskab!

Lufttryk fra døren (Barotrauma)

Det er et diskusionsemne på tyske skildpaddefora/sider, om det lufttryk, som skabes i køleskabet ved åbning og lukning af køleskabsdøren, kan have betydning for skildpadderne. Det er blandt andet gjort gældende, at uforklarlige dødsfald hos skildpadderne kan begrundes med dette lufttryk. Barotrauma er betegnelsen for skader på levende organismer, som er forårsaget af forskelle i de lufttryk, som organiasmerne udsættes for.

Det forholder sig da også således, at de nyeste modeller af køleskabe som regel er langt mere lufttætte end tidligere. Moderne køleskabe har normalt ikke længere det kondensafløb, som sidder i ældre køleskabe, og som sørger for afløb til verden udenfor køleskabet. Moderne køleskabe må derfor formentlog anses som fuldstændig lufttætte, og derfor må det tilrådes, at du for en sikkerheds skyld udviser ekstra omhu og forsigtighed for at undgå barotrauma.

Jo hurtigere døråbning, jo pludseligere og større undertryk inde i køleskabet.

Jo hurtigere og voldsommere dørlukning, jo pludseligere og større overtryk inde i køleskabet.

Med andre ord: Vær langsom og omhyggelig ved åbning og lukning af køleskabsdøren! Ellers risikerer du måske, at din køleskabsdør bliver en pneumatisk dødspumpe! Måske findes forklaringen på mange uforklarlige vinterdødsfald her.

Måske er det en god idet at gennembore køleskabsdøren eller væggene et par steder?

Eller skabe luft ved for eksempel med tape at fastgøre et lille plastikrør/plastikpind med diameter på op til flere mm på køleskabet, der hvor døren slutter til, når den lukkes? Eller tape det direkte på køleskabsdørens tætningsliste? Det gælder jo om at sørge for, at tætningslisten ikke slutter tæt her. Eventuelt kan man jo bare anbringe "noget" (som for eksempel stikke en lineal imellem), som skaber afstand ved at sætte det i klemme i døren, hver gang man lukker køleskabsdøren.

Hos mig forholder det sig pt således, at på mit efterhånden gamle ”vinterhikøleskab” (som jeg som nævnt ovenfor i sin tid ovenikøbet købte brugt) har tætningsgummiet på indersiden af køleskabsdøren med tiden hærdet sig så meget op, at døren ikke længere slutter tæt hele vejen rundt. Jeg har derfor besluttet at lade det være godt med det, så længe dette køleskab klarer opgaven (”If it is working, do not fix it!”)

Køleskabet laver pludselig frost!

Mange har efterhånden oplevet, at deres køleskab uventet begynder at producere frost! En elektriker har på min forespørgsel oplyst, at han har oplevet mange køleskabe, der har en fejl i termostaten. Dette har bevirket, at den har sat sig fast, og så kører kompressoren konstant. Som følge heraf kan der godt blive dannet frost i et køleskab. Risiko for frostdannelse i køleskabet er til stede, hvadenten der er frostbox i køleskabet eller ej.

Jeg har også på det seneste hørt fra en skildpaddeholder, der fortalte, at hendes mand var kommet til at fejlstille køleskabet, således at der var kommet frost!(?)

Der kan altså godt opstå frost i gamle "almindelige" køleskabe. Måske burde man montere en termostat, som slukker for strømmen til køleskabet, hvis temperaturen kommer under + 2 grader inde i skabet.
Det er derfor nok ikke nogen god ide at anskaffe sig et gammelt køleskab til brug for vinterhi for skildpadderne. (Det har jeg dog som nævnt selv gjort. Jeg købte et brugt køleskab til formålet. Det er et tarveligt og billigt discountmærke. Det har nu fungeret upåklageligt hos mig i over 20 år. Men måske burde jeg snart udskifte det.)

Under alle omstændigheder er det nok en god ide med et trådløst termometer med føler i køleskabet, og hvor displayet hænges op i huset et sted, hvor det rutinemæssigt kan aflæses hver dag. (Mit hænger over køkkenvasken. Foran køkkenvasken opholder jeg mig af gode grunde en lille smule hver dag .) -Så går det nok aldrig helt galt!

Det har dog også vist sig i nogle af tilfældene, at skildpaddeholderne har stillet køleskabet i garage, udestue, osv, hvor temperaturen på grund af frostgrader udenfor falder til under frysepunktet. Køleskabet følger jo bare temperaturmæssigt "med ned" (med nogen forsinkelse). I disse situationer er frost i køleskabet, jo ikke køleskabets "skyld".

Har dine skildpadder været udsat for frost i køleskabet (eller pludselig nattefrost i det fri), må du overveje, hvad du så gør. Det er et faktum, at overvintrende europæiske landskildpadder i deres hjemstavnsbiotoper kan risikere frost i deres overnatningshuler. Og overleve det uden men. (Frostvæske i blodet som det kendes hos padder? Et uafklaret spørgsmål.) Erfaringsmæssigt kan skildpadder, der har fået frost i køleskabet, faktisk ind imellem slippe helskindet fra en frostperiode på op til nogle få dage og med temperaturer ned til 2-3 graders frost!

Du kan (efter at have konstateret, at der i liv i skildpadderne) vælge at lade dem blive liggende (naturligvis efter at have løst problemet med køleskabet/købt et nyt). Det må dog betragtes som lidt af et væddemål bare, at lade skildpadderne blive liggende!

Du kan også vælge at tage dem op. Det ville jeg gøre!

Hvis skildpadderne synes OK, så kan du lægge dem lige ved siden af (ikke under) en varmelampe, og lad dem komme til sig selv. Og behold dem så oppe resten af vinteren. Skildpadderne kan faktisk være op til 12 timer om at tø op, hvis de er meget frosne. Og alligevel live op igen!

Men er du det mindste i tvivl, så afsted til dyrlæge!

Læs om egentlig forfrysning her Bobler i næsen

Biologisk ur.

Jeg har bemærket, at især russiske landskildpadder om foråret reagerer på vejret udenfor, selvom de ligger i hi i et mørkt og lukket køleskab uden kontakt med omgivelserne! (Højtryk/lavtryk?) Hvis det er strålende solskinsvejr udenfor, bliver de russiske landskildpadder urolige. De ved åbenbart, hvornår det er forår. Deres biologiske ur "vækker dem" senest i slutningen af marts måned, selvom køleskabet kører videre uændret med de forhåndsindstillede lave temperaturer, og selvom skildpadderne ligger fuldstændigt afskåret fra omgivelserne i det mørke køleskab.

Men som med skildpadderne i overvintringskasserne i udhuset i øvrigt, lader jeg skildpadderne være helt i fred indtil den dag, hvor det er tid for dem at komme op af vinterhi. Deres system/metabolisme er slet ikke startet op endnu. De kommer som de andre landskildpadder i overvintringskasserene i udhuset først op, når forholdene udenfor tillader, at de kommer op af hi og ud i frilandsanlæggene for resten af sæsonen. Der er dog slet ikke tale om den samme uro i køleskabet, som i mine overvintringskasser i selve udhusrummet, når der er "varmt" der.

Er der frisk luft nok i køleskabet?

Der er rigeligt med luft i køleskabet, til at de kan trække vejret. Tænk på, hvor lidt luft skildpadderne får, når de i naturen graver sig ned i selve jorden, og ligger der under hele perioden med vinterhi. Nu forholder det sig jo også sådan, at landskildpadder i vinterhi har skruet vægen så langt ned, at hjertet kun slår een gang i minuttet.

Jeg åbner som nævnt køleskabslågen 1 gang om ugen for at forny luften. Det foregår på den måde, at jeg åbner døren helt og lukker den igen med det samme. Som regel gør jeg dette 2 gange lige efter hinanden. (Der ligger normalt 10-15 halvvoksne skildpadder i køleskabet) Jeg er iøvrigt ikke i tvivl om, at køleskabsdøren for så vidt ville kunne forblive lukket i en hel måned, uden at dette ville medføre iltmangel for skildpadderne.

Slukket for køleskabet og vinterhiet er afbrudt, hvad nu?

Det kan jo uheldigvis ske, at der ved en fejl bliver slukket for kontakten til køleskabet, eller der opstår en anden fejl, således at køleskabet pludselig holder op med at køle, inden vinteren er overstået. Temperaturen i køleskabet stiger derfor, og skildpadderne vågner selvfølgelig her længe før forårets komme. Hvad nu?

Hvis man bare lader være med at varme skildpadderne yderligere op, og selvfølgelig undlader at give dem mad og drikke, er der intet i vejen for at lægge dem tilbage i kulden (tænde for køleskabet igen). Det sker også i nogle af de europæiske landskildpadders hjemstavnsbiotoper, at der for eksempel i februar måned pludselig kommer et par varme dage, hvor man ser enkelte landskildpadder komme frem i solen.

Herefter kommer kulden tilbage, og skildpadderne "lægger sig hen" igen. Når det stabile forår indfinder sig senere på sæsonen, kommer skildpadderne frem af hi igen sammen med dem, der ikke nåede at vågne/grave sig op i de få varme dage. Så en kortere opvarmning i løbet af vinterhiet er altså ikke problematisk, og den forhindrer ikke, at vinterhiet kan genoptages og fortsætte.

NB: på flere givne foranledninger bemærkes, at man ikke bare kan tage sine skildpadder fra terrariet i den varme stue og lægge dem direkte i hi i det kolde køleskab. Elller direkte ind i et koldt rum! Omstillingsprocessen til vinterhi (langsomt dalende temperaturer, langsomt svindende dagslys, langsom indstilling af skildpaddernes ædelyst, osv,) og omstillingsprocessens tidsmæssige udstrækning er selvfølgelig den samme som beskrevet i denne artikels side 1, ligegyldigt hvilken måde og hvilket sted du vælger til skildpaddernes vinterhi.

Præcis hvornår kommer skildpadderne i hi og op igen?

Som det fremgår, er det ikke mig, der beslutter tidspunkterne for at tage skildpadderne ind i hi i overvintringskasserne og i køleskabet. Jeg reagerer i de givne øjeblikke på de betingelser, som årstiden, naturen, klimaet og vejret skaber.

Om efteråret styres omstillingen til vinterhi fuldstændigt af disse betingelser, således som jeg har beskrevet ovenfor. Siden 1993 har jeg ført logbog over årets begivenheder, og herunder også for tidspunkterne for, hvornår jeg har lagt skildpadderne i hi, og hvornår jeg igen har taget dem op af hi. Datoerne bestemmes som nævnt ikke af mig. Jeg skriver bare tidspunktet ned bagefter.

Lægges i hi: Om efteråret. Skildpadderne tages op af overnatningskasserne i drivhusene og mistbænke og lægges ind i udhuset og køleskabet, når jeg kan konstatere, at de ligger helt ubevægelige i overnatningskasserne, og når temperaturen i udhuset er nede på under 6 grader C.

Tages op af hi: Om foråret. Skildpadderne tages op af hi og sættes ud, når det en dag er solskin, temperaturen er over 13 grader og vejrudsigten lyder på stabilt vejr i nogle dage. Når skildpadderne skal op af hi om foråret, fastsætter jeg derfor heller ikke her en dato på forhånd. Det kan man selvfølgelig ikke i Danmark med det ustabile vejr og klima, som er vores hverdag året rundt.

Oversigt over vinterhi hos mig i vintrene siden 1993

Meget kort opsummering/resume af mine metoder for vinterhi som gengivet i disse 2 artikler Side 1 og denne artikel.

Jeg anvender den samme metode, som jeg har brugt i mere end 30 år.

Jeg lader skildpadderne forblive i frilandsanlægget til ind i efteråret, og overlader til dem selv (styret af naturen, det vil sige det svindende dagslys, de dalende temperaturer, osv.) at stille sig om til vinterhi.

Nogle af skildpadderne begynder at blive liggende inde i overnatningskasserne allerede i begyndelsen af oktober. Efterhånden gælder det flere og flere. Med tiden "sover" de døgnet rundt. I november kommer der stadig nogle stykker frem fra overnatningskassen og lægger sig på gulvet fremme i drivhuset, især når det er solskin. Enkelte går udenfor og solbader Med tiden vil de også forblive døgnet rundt inden i overnatningskasserne. Og de vil også til sidst ligge med øjnene lukkede konstant.

Når alle skildpadderne har "sovet" fast i nogen tid, bærer jeg på en egnet dag (når udendørstemperaturerne konstant ligger under 2-6 grader og temperaturen i udhuset korresponderer med dette) alle skildpadderne ind i deres vinterhilogi i udhus og køleskab. Det er denne dato, jeg noterer i skemaet ovenfor som det "officielle" tidspunkt, hvor jeg lægger mine skildpadder i vinterhi. Men egentlig er det lidt af en tilsnigelse. Vinterhiet starter jo reelt for den enkelte skildpadde, den dag den "sover" døgnet rundt.

I deres hjemstavnsbiotoper lægger landskildpadderne sig jo heller ikke i hi synkront og overalt i landet på den samme dato. Også her er der selvfølgelig kalendermæssig spredning af tidspunktet for påbegyndelse af vinterhi for de enkelte skildpadder i løbet af efteråret.

Skildpaddernes omstilling til vinterhi er hormonalt styret, og igen styret af naturen. Derfor overlader jeg processen fuldt ud til naturen. (Det er da også uendeligt meget nemmere slet ikke at tage hænderne op af lommen! )

Mine skildpadder begynder normalt at skramle i deres vinterhikasser i løbet af marts måned på grund af stigende varmegrader på nogle dage.

Jeg lader dem imidlertid forblive i kasserne (der fodres selvfølgelig ikke), og der forbliver de, indtil den dag kommer, hvor temperaturen udenfor er steget til 13 grader C i skyggen, og det samtidig er solskinsvejr. Der må heller ikke være lovet nattefrost. Hvis vejrudsigten desuden lyder rimelig for de næste dage, bliver alle skildpadderne denne dag taget op, vejet (så jeg kan notere mig vægttab), og sat ud i anlæggene for resten af sæsonen.

Dette er hidtil med få undtagelser normalt allertidligst sket i den første halvdel af april måned. Du kan se de præcise datoer gennem årene i min oversigt i skemaet tidligere i denne artikel.

Varigheden

Vinterhi i op til et halvt års tid synes af meget. Men mine skildpadder taber sig stort set kun et par procent under vinterens hi. Nogle taber sig slet ikke. Nogle tager nogle gram på. Skildpadderne er da også til stadighed yderst sunde og raske, når de vågner op til en ny sæson om foråret.

Jeg har i Nordgrækenland den 20. april 2010 set græske landskildpadder Testudo hermanni boettgeri, der netop havde gravet sig frem/op af vinterhi. Vinteren havde været hård og lang i hele Europa og således også i Grækenland. Samme år tog jeg mine landskildpadder op af hi og satte dem ud i skildpaddegårdene den 7. april, inden jeg tog til Balkan. Det vil sige, at mine landskildpadder i biotopen i Næstved formentlig kom op af hi før de fleste af skildpadderne i biotopen i Nordgrækenland!

Tiljordet græsk landskildpadde forlader i april måned sit overvintrings/overnatningshul i Kavalaris i Nordgrækenland.

Jeg har læst, at nogle engelske landskildpaddeholdere lader deres landskildpadder ligge i hi i omkring 7 måneder. Jeg har også kendskab til en storopdrætter af landskildpadder i berlin, der har sine skildpadder i hi lige så længe. Så du skal ikke som udgangspunkt lade dig afskrække af en tidslængde på 6-7 måneder for vinterhiet.

I de europæiske landskildpadders hjemstavnsbiotoper ser det ud til, at skildpadderne ligger i hi i tidsrum fra få måneder op til 6 måneder, alt afhængig af, i hvilken biotop dyrene nu lever.

Der er selvsagt forskel på vintertemperaturene lige fra de mere lune (frostfri) øer i det "varme" havvand i kystområderne, og på temperaturerne i de sneklædte bjerge med skisportstederne. (Ja, der er skisportsteder i skildpaddebiotoperne i bjergene i Grækenland, i Bulgarien, i Makedonien, mv!)

Vinter i Nordgrækenland. Der falder skam osse sne her i skildpaddebiotoperne. Foto taget den 19. november 2018. (greekcitytimes.com)

I. E. Ivanchev har nøje fulgt 46 skildpadder (både mauriske landskildpadderTestudo graeca ibera og græske landskildpadder Testudo hermanni boettgeri) igennem 4 vintre i Bulgarien og målt temperaturen hver tredje time i deres overvintringshuler. Den gennemsnitlige periode for vinterhiet var 147 dage for Testudo graeca ibera og 139 dage for Testudo hermanni boettgeri.

Den første skildpadde gravede sig ned den 31. oktober, og den sidste gravede sig ned den 13. december. Den første skildpadde vågnede igen den 3. april, og den sidste vågnede den 29. april. Gennemsnitstemperaturerne i hulerne lå mellem 4,3 til 6,1 grader C ved gennemsnitlige jordoverfladetemperaturer på 0,4 til 5,5 grader C.

Bemærkelsesværdigt er det, at den strenge bulgarske vinter ind imellem dannede frostgrader i skildpaddernes huler, således at temperaturene der kunne ligge under frysepunktet i op til 14 dage!

I Bulgarien må den lokale bestand af græske og mauriske landskildpadder også acceptere, at vinteren helt fast medfører frost og sne i biotoerne.

Horst Köhler har på grundlag af observationer foretaget af en fastboende herpetolog i Antalaya ved den varme tyrkiske rivierakyst konstateret, at skildpadderne her (af arten Testudo graeca ibera, ligesom i Bulgarien) er i vinterhi i op til 3-4 måneder.

Afgørende er temperaturen under hiet. Jo højere temperaturer under vinterhi, jo kortere bør du lade skildpadderne ligge i hi. Jo lavere temperaturer (over frysepunktet) under vinterhi, jo længere kan du lade skildpadderne ligge i hi.

Brian pursall skriver i bogen Mediterranian Tortoises nærmere om et dvaleeksperiment og foretager på grundlag heraf en beregning/udregning, der resulterer i, at det skulle være muligt at lade en skildpadde forblive i vinterhi i 19,5 år! Spændende, men kan det nu også passe?

Under alle omstændigheder er temperaturen væsentlig for skildpaddernes vinterhi. Under vinterhi på 4-6 grader går skildpaddens stofskifte/metabolisme fuldstændigt i stå. Der er med andre ord ingen forbrænding. Hjertet slår kun en enkelt gang i minuttet. Dette er optimalt, og skildpadden kan ligge i hi i en meget lang periode under sådanne forhold. Ved højere temperaturer end 8 grader går forbrændingen i gang og øges i takt med de forhøjede temperaturer. Hjerterytmen øges. Mængden af giftsoffer (urinsyre) i blodet øges, men kan ikke nedbrydes. Det siger sig selv, at der er grænser for, hvor længe skildpadden kan holde til det. Overvintring ved for høje temperaturer er altså lidt af en farlig bedrift, og det kan let ende fatalt.

Gunda Meyer de Rojas har udfærdiget dette kort over gennemsnitstemperaturerne i januar måned i hjemstavnsbiotoperne for Græske landskildpadder (Tesudo hermanni hermanni og Testudo hermanni boettgeri) og den underart af maurisk landskildpadde, der hedder Testudo graeca ibera. Bemærk, at der er tale om gennemsnitstemperaturer. I Makedonien på Balkan er der faktisk målt helt ned til minus 35 grader C, og i Tunis i Nordafrika er der målt ned til næsten 0 grader C.

I makedonien bliver den lokale underart af græsk landskildadde Testudo hermanni boettgeri meget stor. Alligevel har den åbenbart ikke problemer med at gemme sig væk for den hårde makedonske vinter. Der lever mange eksemlarer sf denne skildpadde i Makedonien.

Varigheden på vinterhi hos mig i vintrene siden 1993

Skal ungerne ikke også i hi? -Jo, det skal de faktisk!

Her var jeg tidligere en tøsedreng. Først fra det tredje leveår kom ungerne tidligere i hi her i Næstved. Nu bliver alle skildpadder lagt i hi her hos mig. Men et antal helt små/nye unger fra samme år, som skal videre til andre hjem i løbet af året, bliver dog friholdt for vinterhi det første år af deres liv. Disse helt små (nye) unger kommer dog i "minihi" (læs herom senere). Der er herudover ikke aldersbestemt forskel på længden af vinterhi hos mig. (Det var der engang). Voksne skildpadder og små unger ligger lige længe i hi her i biotopen i Næstved. I naturen er der jo heller ingen forskel på længden af vintehi for voksne landskildpadder og for unger.

Et vellykket forsøg på at lægge helt små unger i hi dokumenterede for mig, at også små unger uproblematisk kunne ligge i hi som voksne skildpadder (selvfølgelig). Og i bjergene i Nordgrækenland så jeg i den første tredjedel af april måned 2010 græske landskildpadder, der netop på dette tidspunkt havde havde gravet sig op af vinterhi. Der lever selvsagt også unger i denne biotop. Men naturen gør jo heller ikke her forskel på vilkårene for unger og for voksne landskildpadder. Herefter var sagen endelig afgjort. Mine unger kommer som udgangspunkt i hi, og de kommer i hi i fuld længde.

Det fremgår i en del af skildpaddelitteraturen, at vinterhi allerede første vinter faktisk er vigtig og bidrager til, at den fremtidige vækstudvikling forløber langsomt, hvilket jo som bekendt er det ønskelige for skildpaddens udvikling og sundhed.

Minihi

Jeg tager ikke de helt små unger (dem, som ikke skal i hi) ind fra vuggestuerne i haven, før DMI varsler nattefrost for den kommende nat. Dette sker som regel først langt ind i oktober eller senere. Da det erfaringsmæssigt på dette tidspunkt har været været køligt med lave temperaturer i længere tid, har de små landskildpadder faktisk ligget ubevægelige i deres overnatningskasser og været i en form for "minivinterhi" i 1-2 måneder.

De har således prøvet at indstille fødeoptagelsen helt, og skruet metabolismen helt ned i en periode med etcifrede temperaturer, især om natten. Fordelen ved automatisk at lade det udendørs sommerophold gå over i minihi om efteråret, før ungerne tages ind, er helt klart det faktum, at det er naturen selv, der sammen med ungerne styrer dem ind i denne lille hvileperiode. Der er ikke tale om besværlige og risikable tiltag, som hvis jeg selv kunstigt skulle klargøre ungerne til, og selv skulle styre ungerne ind i deres korte minihi.

Når jeg sætter ungerne ind i stueterrarierne efter minivinterhi, lægger jeg dem ikke under varmelamperne, men i modsatte ende af terrariet. I løbet af 1-8 imer har de klumpet sig sammen under varmelamperne. Men nogle af ungerne er tilbøjelige til at "sove videre" de første par dage og vente lidt med at begynde at spise. Herefter bliver de særdeles livlige og aktive.

Dette minihi medfører, at ungerne stort set alle er livlige og aktive i løbet af hele vinteren på de dage, hvor lys og varme er tændt i terrarierne. Hvis du ikke giver dine unger denne lille hvileperiode, vil du som regel opleve, at især russiske landskildpaddeunger lægger sig til at sove i korte eller længere perioder om vinteren, selvom der ikke er slukket for lys og varme. Dette oplevede jeg meget, før jeg i sin tid indførte det lille minihi om efteråret. Det kunne indtræffe, selvom stuetemperaturen på 18-21 grader C var uændret, og selvom varmelamperne var tændt i dagtimerne. Ungerne tilkendegav jo helt klart her ved deres adfærd, at deres genetiske krav på vinterhi skulle tilgodeses. Og her skete det jo så ovenikøbet ved alt for høje temperaturer.

Hvis ungerne ikke får en lille hvileperiode som nævnt, kan man opleve, at især russiske landskildpaddeunger ikke alene lægger sig til at sove i perioder om vinteren. De kan også finde på det samme den følgende sommer. Man kan for eksempel erfare, at de graver sig ned, kort efter at de om foråret er sat ud i frilandsanlægget. De kan forblive nedgravet i 14 dage og op til 2 måneder, før man ser dem igen.

Læs Vintertræthed Opdræt Vækst Vuggestuer.

Sideløbende forsøg og erfaringer

De foranstående oplysninger i Side 1 og i denne artikel her på side 2 om vinterhi udgør rygraden i min årlige rutinemæssige gennemførelse af vinterhi for mine europæiske landskildpadder. Det er de nævnte fremgangsmåder, jeg har fulgt i årevis, og som jeg fortsat følger. Og resultaterne har til nu været vellykkede og tilfredsstillende.

Jeg har dog aldrig kunnet dy mig for at afprøve nye ideer, og ind imellem er der også utilsigtet indtruffet hændelser, som jeg har fundet interessante og ønsket at følge og uddybe nærmere. Nogle af dem gengives i det følgende.

Vinteren 2007-08

Lade skildpadder blive i drivhuset vinteren over med tilknyttet varmeforsyning?

Om efteråret vinter anbragte jeg en elektrisk varmluftsblæser i det ene drivhus. Den er særligt konstrueret til at holde drivhuse varme og frostfri om vinteren. Det er en Tropic 2000.

Da det blev tid for vinterhi, lagde jeg de fleste af mine skildpadder ind i hi i udhuset som altid, men lod et antal sove videre i overnatningskassen i det pågældende drivhus, hvor varmeren var sat ind. Varmeren holdt en konstant varme på 4-5 grader vinteren igennem. Det gik fint. Skildpadderne "sov" videre i overnatningskassen, ligesom de andre skildpadder i udhus/ kølskab.

Den 10. februar 2008 var det solskin og vindstille. Solen varmede drivhuset op til en rumtemperatur på 30 grader. Alle skildpadderne i overnatningskassen vågnede op og blev voldsomt akive og energiske. Nu var det forår! -Troede de selvfølgelig. Men jeg kunne jo ikke sætte dem ud i solen i anlægget i februar og ellers bare lade dem forblive ude resten af vinteren. Jeg resignerede, og meget sent om aftenen, da de var kølet ned af den kolde vinternattemperatur og "sov" igen, blev alle skildpadderne lagt ind i kasserne i udhuset til de andre skildpadder, der som altid lå i vinterhi her på dette tidspunkt.

Konklusion. Ideen er jo altså god nok, men den kræver, at drivhuset/overnatningskasserne kan afskærmes/isoleres mod solen, så uønskede høje varmegrader i de sidste vintermåneder undgås. Selvom mit udhus kun er sporadisk isoleret, kan solen ikke på flotte februardage banke temperaturen i udhuset op på de samme alarmerende varmegrader som i drivhuset. Så det er fortsat udelukkende i udhuset, at der lægges i hi (når jeg bestemmer!).

Oktober 2007

Lade skildpadder grave sig ned for vinteren i bundlaget i mistbænk?

I denne måned gravede 2 halvvoksne russiske landskildpaddeunger Testudo horsfieldii og 1 halvvoksen græsk landskildpaddeunge Testudo hermanni boettgeri sig ned i bundlaget i mistbænken til Kindergarten. Bundlaget består af havens massivt fede og tunge lerjord, som mistbænken står på. Oven på bundlaget lå et lag barkflis. De fik lov til at blive liggende nedgravet som forsøg. (Utroligt, at de kunne grave sig ned i den tunge, klæge jord. Desuden er den direkte vandholdig/mættet om efteråret og vinteren). Jeg lagde en favnfuld hø ovenpå bundlaget, og foretog mig ikke videre.

Henholdsvis den 10. februar 2008 og den 16. marts 2008 gravede de to halvvoksne russiske landskildpadder sig op, fordi der lige på de 2 dage blev meget varmt i mistbænken på grund af solskin. De blev straks samme dag lagt ind til fortsat hi i overvintringskasserne i udhuset til de andre skildpadder. Den 10. april 2008 gravede den græske landskildpadde sig op, og fik lov til at forblive i Kindergarten for resten af sæsonen.

Konklusion. Europæiske landskildpadder kan sagtens overvintre nedgravet i bundlaget til mistbænke og drivhuse,åbenbart selv i totalt uegnet bundlag/substrat (våd, tung og leret jord). Men det kræves, at man forhindrer (som her med isolerende lag af barkflis) alt for tidlige enkeltstående solskinsdage i at varme mistbænken eller ihvertfald bundlaget så voldsomt op, at skildpadderne vågner for tidligt af vinterhi.

Vinteren 2009-2010

Lade skildpadder grave sig ned for vinteren i bundlaget i mistbænken?

Om efteråret gravede 2 unge russiske landskildpadder (Testudo horsfieldii), 1 ung bredrandet landskildpadde (Testudo marginata) og 1 ung græsk landskildpadde (Testudo hermanni boettgeri) sig ned i bundlaget i mistbænken til Kindergarten. Dette år lagde jeg en vintermåtte hen over bundlaget nogle dage efter, at de havde gravet sig ned. Det blev en ekstrem kold vinter med konstant frost og ofte ned til 10 minusgrader C om natten.

Den 21. marts 2010 var der 24 graders varme i mistbænken. Da jeg kikkede ned i mistbænken, sad der en vågen russisk halvvoksen ladskildpadde ved siden af vintermåtten.

Da jeg løftede måtten væk, sad der yderligere en ung russer til ved siden af. Skildpadderne havde kun haft 2-3 cm lerjord oven over skjoldet. De har vel ikke evnet at grave sig længere ned i den ekstremt tunge ler. Jeg fjernede den isolerende vintermåtte. De 2 russere forblev i mistbænken, selvom jeg overvejede at lægge dem ind i udhuset i vinterhi til de andre landskildskildpadder. Det var jo (næsten) forår.

Den 23.marts 2010 gentog seancen sig. Igen var det solskin med meget varme i mistbænken. Jeg så den unge bredrandede landskildpadde meget langsomt grave sig op af den våde ler. Den fik også lov til bare at blive i mistbænken.

Den 7. april 2010 var en solskinsdag. Pludselig sad den fjerde af de nedgravede skildpadder inde i overnatningskassen og lignede en jordknold. Det var den unge grækerhan Apollo.

Jeg havde ellers opgivet denne nedgravede skildpadde, fordi der i forårstøvejret i nogle dage havde stået et par centimeter vand ovenpå jorden rundt om mistbænken. Men skildpaddden var altså ikke druknet. Den måtte da ellers have befundet sig meget længe under vandoverfladen?

Konklusion:

Vintermåtter (Se billedet til venstre) til overdækning af bundlaget er en god løsning, hvis man vil lade sine europæiske landskildpadder grave sig ned i bundlaget til en mistbænk eller et drivhus.

Men bundlaget må meget gerne være mere velegnet end den skrækkelige tunge og våde lerjord, som mine landskildpadder må trækkes med i Kindergarten.

Vintermåtter fås i byggemarkeder. Den normale størrelse på vintermåtter er 100x50 cm.

Vinteren 2010-11

Fjerne nattefrosten i drivhus og mistbænk i det sene efterår

Midt i oktober måned kom der enkeltstående meget kolde frostnætter, men DMI lovede stadig 2-cifrede dagtemperaturer, så det var for tidligt at lægge skildpadderne ind i udhuset i dvale. Om aftenen satte jeg overnatningskassen fra vuggestuen med indhold af små sovende landskildpadder ind i udhuset for natten og bar dem ud igen i den lille mistbænk den næste formiddag. I mistbænken til Kindergarten og i det ene drivhus til det store frilandsanlæg tændte jeg om aftenen hvert sted en petroleumsvarmer fra Juliana.

Sådan en varmer er beregnet til at holde drivhuse frostfri, og det gjorde de også fint her. Fordelen ved en gammeldags petroleumsbrænder er den, at den er uhyre enkel og driftsikker, billig og ukompliceret i drift, og så kræver den ikke elektriske installationer i indretninger, som ligger langt væk fra det monterede elsystem i beboelsen! I det andet drivhus til frilandsanlægget tændte jeg bare min ovennævnte Tropic 2000 om aftenen og slukkede den igen om morgenen.

Lade skildpadder grave sig ned for vinteren i bundlag i mistbænk

I oktober 2010 gravede nogle halvvoksne landskildpadder sig igen ned for vinteren i Kindergarten i mistbænkens tunge lerjord. Der var tale om 1 russisk, 1 græsk og 2 bredrandede landskildpadder. Jeg lod dem igen blive, hvor de var, og lagde som forrige vinter en vintermåtte hen over bundlaget, hvor de havde gravet sig ned. Dette igen som i efteråret 2009 ikke så meget for at beskytte mod frosten. Det var for at isolere mod den varme, der dannes i mistbænken på solskinsdage i februar, og som derfor vil lokke skildpadderne op på et alt for tidligt tidspunk. Jeg havde iøvrigt ikke ændret på bundlaget eller udført særlige foranstaltninger i form af nedgravet kasse med særligt fyld, osv.

Det blev en ekstraordinær lang streng vinter (startede i oktober), med meget lave barfrostgrader i lange perioder og ellers masser af sne.

Den 30. marts 2011 var det varmt forårssolskin og der sad 2 halvstore, jordtilsmudsede, landskildpadder i bunden af mistbænken til Kindergarten, hvor de lige havde gravet sig frem fra vinterhi. Det var den halvstore, russiske landskildpadde og den bredrandede halvstore bredrandede landskildpadde. Da vejrudsigten for de kommende par dage lød på koldt regnvejr, lagde jeg de 2 skildpadder ind i kasserne til alle de andre landskildpadder, der stadig overvintrede forskriftsmæssigt i udhuset.

Den 2. april 2011 gravede den halvstore græske landskildpadde sig op gennem bundlaget.

Den 4. april 2011 gravede den anden bredrandede landskildpadde sig op fra bundlaget. Nu var alle 4 landskildpadder kommet helsindet igennem deres vinterophold i bundlaget under mistbænken.

Engang i eftersommeren 2010 forsvandt en 2-års græsk landskildpaddeunge fra den vuggestue, hvor den gik sammen med andre små europæiske landskildpaddeunger. Jeg opgav at finde den, men håbede selvfølgelig, at den havde gravet sig ned. Det havde den!

Den 2. april 2011 gravede den lille unge sig sandelig op fra bundlaget i den meget lille mistbænk, som er knyttet til den pågældende vuggestue. Den havde altså overvintret her uden vintermåtte lagt over!  Der var kun 4 cm.s bundlag over rygskjoldet. Den havde altså ikke ligget særlig dybt nede! Den kunstige atmosfære, som skabes i drivhus og mistbænk, er altså nok til (uden kunstig tilførsel af varme og uden brug af vintermåtte) radikalt at isolere og dermed voldsomt afkorte afstanden ned til den stabile jordvarme. Jordvarmen er som bekendt en fysisk realitet.

Konklusionen er vist efterhånden, at selv i meget hårde vintre kan man i Danmark lade sine skildpadder gå i vinterhi ved at lade dem grave sig ned i bundlaget under en mistbænk eller under et drivhus. Det er en god ide at overdække bundlaget med en vintermåtte.

Obs: Vær opmærksom på, om der er risiko for rotter! Der er mange beretninger om rotteangreb på overvintrende landskildpadder med fatal udgang. Disse landskildpadder overvintrede i drivhus. Nogle af dem nedgravet. Måske er det en god ide at sikre sig med trådnet eller andet ned i jorden rundt om drivhuset. Og vær opmærksom på risiko for oversvømmelse! -Læs senere

Vinteren 2011-2012

Om efteråret 2011 gravede den unge græske landskildpaddehan Apollo sig ned igen i bundlaget i mistbænken i Kindergarten for vinteren, uden at jeg opdagede det. Jeg lagde senere en vintermåtte hen over bundlaget for en sikkerheds skyld.

Den 18. marts 2012 løsnede bundlaget sig, og man kunne se hovedet på dyret. Landskildpadder graver sig som bekendt ned for vinterhi med forbenene. (Bagbenene bruges kun som graveredskab, når hunnerne graver deres æglægningshul.) De må altså "vende sig" nede i jorden, når de graver sig op igen.

Først den 22. marts 2012 tog skildpadden sig sammen og gravede sig helt op af hullet.

Vinteren 2013-14

Lade skildpadder grave sig ned for vinteren i bundlag i mistbænk

I oktober gravede igen et par unge landskildpadder sig ned for vinteren i bundlaget i mistbænken i Kindergarten. (Jeg regnede med, at det var i mistbænken "som sædvanlig" og ikke udenfor.) Pludselig en dag var de væk, og jeg vidste ikke og kunne ikke finde ud af, hvor de havde gravet sig ned. Jeg lagde en vintermåtte over bundlaget. I den varme forårssol i begyndelsen af marts måned 2014 fjernede jeg vintermåtten. Den 10. marts gravede den første (en ung bredrandet hun) sig op. Den 12. marts 2014 gravede den næste (en ung græsk han Apollo) sig op.

Efteråret 2014

Lade skildpadder grave sig ned for vinteren i bundlag i mistbænk (for allersidste gang hos mig!)

Pas på regnvand! Ny oplevelse.

Den 19. oktober 2014 begyndte det at regne for alvor her i biotopen kl. 08:30. Regnen blev mere og mere voldsom og massiv. Kl. 15:30 var der foreløbig kommet 35 mm. Der stod nu vand i hele haven og ovenpå jorden i 1-3 cms højde rundt om mistbænken til mit russeranlæg.

Inde i mistbænken så der skam tørt ud, men når man gravede lidt ned i bundlaget, stod der (selvfølgelig) vand i jorden i op til 2 cm under jordoverfladen. Og langsomt stigende. Her i bundlaget havde 5 store russiske hunner og 2 knapt så store russiske hanner i løbet af de sidste par uger gravet sig ned for vinteren.

Når de sidste af skildpadderne i dette anlæg, der endnu lå og sov i overnatningkassen, også havde gravet sig ned, havde jeg ellers tænkt mig at lægge vintermåtter hen over bunden af mistbænken (som så mange gange før i denne mistbænk, læs ovenfor) og lade skildpadderne forblive her vinteren over. Men nu var dette jo ikke længere holdbart!

I ekstrem øsende regn fik jeg gravet skildpadderne op. En enkelt gravede sig selv op af bundlaget/vandet. Skildpadderne blev lagt direkte ind i overvintringskasserne i udhuset. De resterende sovende skildpadder fik lov til fortsat at blive liggende i den tørre overvintringskasse, der står lidt hævet over bundlaget. Men de fik selvfølgelig ikke lov til at grave sig ned i bundlaget nu. Den tid er forbi!

Jeg manglede dog stadig at finde 1 skildpadde, der var og blev helt væk. Jeg kikkede efter den mange gange hver eneste dag. Jeg havde det selvsagt dårligt med, at den var forsvundet. Håbet svandt lige så stille for hver dag. Jeg turde ikke "grovgrave" i bundlaget i blinde, for ikke at omfordele bundlagsmaterialet. Det kunne jo medføre, at den forhåbentlig stadig levende skildpadde nu blev kvalt, druknet eller sat ud af stand til selv at grave sig op på et senere tidspunkt. Den 22. oktober 2014 Kl. 14:15 dag kikkede jeg igen. Håbet var faktisk væk, for nu havde det yderligere regnet 15 mm.

-Men derovre bagest under trærammen/soklen havde jorden da vist flyttet sig!! Hurtigt ned og over at pille jorden væk. Der sås et skildpadderygskjold med overkanten i niveau med det frilagte vandsspejl! Skildpadden havde altså gravet sig ned under rammen og ud i bunden af frilandsanlægget. Den er så pga vandet drejet rundt i sin egen gravning og har gravet sig tilbage igen! Jeg fik på sekunder frilagt skildpadden, der lå med hovedet og benene under vand. Da jeg greb rundt om den med hænderne havde jeg ventet at mærke et slapt dyr. Men den kæmpede indædt imod og var bomstærk!!! Næsten umulig at hive ind i mistbænken igen under trærammen. Jeg foretrak at redde skildpadden op af vandet omgående, fremfor at bruge tid på at hente kamera, så skildpadden ses her nedenunder på display bagefter! Men her er så det store spørgsmål: Hvor længe kan en russisk landskildpadde på 1,5 kg opholde sig under vandet??? Vandet stod i dag i en højde af 3 cm under jordoverfladen i bunden af mistbænken og i højde på 1 cm over jordoverfladen udenfor mistbænken.

Skildpadden havde med andre ord været helt under vand i 2-3 dage! Jeg har hørt om tilsvarende oplevelser hos andre landskildpaddeholdere. Det ser faktisk ud til, at landskildpadder har en evne til at kunne lukke ned for deres systemer og undvære ilt i lang tid af gangen.

Man må altså se i øjnene, at meget voldsomme regnmængder nu er blevet forventelige her i landet, og vil man lade skildpadderne grave sig ned i jorden for vinteren i drivhus eller mistbænk, skal det være i områder, hvor man er 100 % sikker på, at voldsom regn (og iøvrigt også store mængder sne, der smelter) ikke kan "drukne" området. Enten ved synligt at oversvømme stedet, eller også ved, at der uopdaget siver vand ind gennem jorden i op til jordhøjde (og i højde over den nedgravede skildpadde) udefra. Vand på og i jorden kan således drukne de nedgravede skildpadder! Hvis man er i tvivl, må der etableres absolut vandtætte foranstaltninger, inden man lader sine skildpadder grave sig ned. Man kan nok ikke trygt løbe an på, at skildpadderne kan ligge i rigtig lang tid under vand!

"Akut vinterhi" (nødret)

Den 10. november 2010 modtog jeg om aftenen tre 4 år gamle græske landskildpadder i en papæske med bundstrøelse af træflis. De havde siden den 7. november 2010 gået i et stueerrarium i en lejlighed med en rumtemperatur på 13-14 grader med lys og varme slukket over terrariet. De havde tilbragt 1 times tid i den lille papkasse i en bil, mens de blev transporteret til mig. De sov ved ankomsten. De blev i den lille kasse sat over i mit udhus, hvor temperaturen på det tidspunkt var ca 5 grader om natten og 10-11 grader om dagen. De forblev i den lille kasse i udhuset til den 14. oktober 2010, hvor de stadig sovende blev lagt over i en af de plastikkasser med fugtig kokosfiber, som jeg har beskrevet tidligere i denne artikel.

Det tør da siges, at der her er tale om kvik overgang til vinterhi. Indtil den 10. november 2010 havde rumtemperaturen i lejligheden været de sædvanlige godt 20 grader om dagen og lidt lavere om natten, og der havde været fuldt lys og varme over terrariet i dagtimerne.

Den 2. april 2011 blev de taget op af vinterhi og sat ud i en af vuggestuerne. De havde det fint alle 3! Det var deres første vinterhi.

Sunde og raske landskildpadder kan åbenbart med (rigtig meget) held klare et vinterhi uden særlig megen overgang/forberedelse?

Findes der nemmere løsninger på vinterhi?

Selv grave sine skildpadder ned i jorden for vinteren?

Når nu europæiske landskildpadder selv graver sig ned i jorden for vinteren i deres hjemstavnsbiotoper, kan man så ikke bare tage en skovl om efteråret og grave dem ned? Grave et hul til dem, lægge dem ned på på bunden af det, og kaste jord ovenpå.

NEJ! Absolut nej!

Det vil i sandhed blive en autentisk jordpåkastelse. Du må påregne, at skildpadderne dør med ret stor sikkerhed. Selvfølgelg kan man her som overalt på denne Jord være svineheldig, og skildpadderne vil overleve, men det er absolut et væddemål, og odds er elendige.

Jeg kan her nævne nogle enkelte ting. Der er skildpadder som for eksempel voksne bredrandede landskildpadder Testudo marginata, der bestemt går i hi, men som så at sige aldrig graver sig ned for vinterhi. De er derfor ikke kendt med pludselig at befinde sig nede i jorden, og det er bestemt ikke fordelagtigt.

Når en skildpadde af egen drift graver sig ned, er det på det tidspunkt, hvor den hormonalt styrede proces fortæller den, at det er rette tid. Og den styrer selv gravningen, placeringen under jorden og genopgravningen.

Jeg har hørt om handlekraftige skildpaddeholdere, der besluttede, at nu var det altså tid (for nu havde han tid). De gravede herefter deres skildpadder ned, og så dem aldrig mere i live.

Når du graver og bagefter kaster jord på skildpadden/erne, får jorden en helt anderledes struktur, end når skildpadden graver selv. Du kan forvente, at skildpadden måske bliver kvalt, og under opholdet ikke har muligheder for at grave sig længere væk eller ned eller op alt efter temperaturer, fugtighed, osv.

Ellers?

A) Udendørs

Når man for første gang sætter sig ind i problemstillingere og problemløsningsmodellerne for vinterhi, kan det hele godt virke lidt fremmed, uoverskueligt, omstændeligt og arbejdskrævende. Når man nu alligevel som ovenfor beskrevet i det væsentlige lader naturen styre forløbet, hvorfor så ikke bare overlade det hele til naturen? Det bliver jo vinter hvert år i de europæiske landskildpadders hjemstavnsbiotoper i Asien, på Balkan (og herunder i Grækenland), med kulde og mange steder tilmed rigtig vinter med hård frost og sne. I Makedonien, hvor der lever rigtig mange græske landskildpadder Testudo hermanni boettgeri, er temperaturen tit 20-30 frostgrader om vinteren i skildpaddebiotoperne.

Og her forbliver skildpadderne jo af gode grunde ude i naturen hele året, og der håndterer de selv problemerne med at gå i hi for at undgå kulden og komme sikkert igennem vinteren og frem til foråret.

Kunne man så ikke bare lade sine landskildpadder gå ude i det fri hele året? Jordvarmen er jo en fysisk realitet. Når man kommer et stykke ned i jorden, er den jo som bekendt frostfri hele året. I byggebranchen opererer man jo med udsagnet: "Frostfri dybde er under 90 cm." Som regel er dybden betydeligt lavere, og skildpadderne i naturen graver sig ubevidst/"sovende" ned og op under vinterhi, alt efter temperaturen i den omgivende jord.

Det må nok kraftigt frarådes, med mindre dine skildpadder har udendørs forhold, som er velegnede til, at de ved egen hjælp uproblematisk kan undgå frostvejr. Jeg kender ganske vist en familie, der i årevis har haft et par gamle mauriske landskildpadder gående i haven året rundt. (Jeg har også hørt om andre, der holder landskildpadder på samme måde.) I denne familie har man for vane hvert forår veloplagt at sige: "Nu er det forår, se skildpadderne er kommet frem!"

Det lyder jo rigtig hyggeligt og besnærende, men den omtalte have er en beskyttet have med løs og tør jord. (Og åbenbart helt uden adgang for rotter og adgang for andre rovdyr/skadedyr. Der er mange fortællinger om, at rotter ofte har ædt løs af overvintrende landskildpadder).

Alligevel er der jo tale om et væddemål med den danske natur. I for eksempel Grækenland kommer foråret bogstavelig talt fra den ene dag til den anden. Og så bliver det der! Temperaturen stiger brat, og den varme sol skinner nu så at sige hver eneste dag chartersæsonen igennem til ind i efteråret. Dette stabile vejr er vi jo bestemt ikke kendt med i Danmark i starten af sæsonen. I lange perioder skifter vejret tit mellem frost, tø, sol, regn, osv.

-Og så er der jo lige det med de efterhånden stigende regnmængder i Danmark. Hvis man ikke er 100 % sikker på, at der ikke opstår oversvømmelser eller stigning af "grundvandet" nede i jorden pga de efterhånden store nedbørsmængder her i landet (læs ovenfor i Efteråret 2014) skal man tænke også på det.

I Schildkröten im Focus 4/2010 er der en underholdende artikel om den gamle jødiske kirkegård i den tyske by Rommerskirchen, der ligger i nærheden af Køln. I denne helt muromkransede og aflukkede kirkegård har der i 40 år gået et par gamle græske landskildpaddehunner(Testudo hermanni boettgeri). De har ingen særligt indrettede overnatningssteder og ingen særligt indrettede steder for vinterhi. Den eneste varmekilde er solen og de af solen opvarmede røde mure om kirkegården, og de af solen opvarmede gravsten, der giver varme fra sig igen som radiatorer. Skildpadderne går i vinterhi i kompostbunken (afklippet græs) under nogle buske. I vinteren 2008-09 havde der på stedet været frostgrader på -22 grader C, og i 2009-10 frostgrader på -14 grader C.

Men igen. Det er ikke risikofrit, at overlade europæiske landskildpadders vinterhi helt til naturen selv på vores breddegrader.

I det tidlige danske forår sker det tit, at solen varmer voldsom i jordhøjde i mange timer, og det vil nemt lokke nedgravede skildpadder op. Pludselig falder så den iskolde regn/slud, der afkøler skildpadden og stivner dens bevægelser. Om natten falder temperaturen måske brat til lave frostgrader, og har skildpadden nu håndteret at grave sig ned igen for at undgå det? Næste dag skinner solen måske igen, den næste uge bliver det vinter igen, så kommer der sol igen, osv. Selvom det er gået godt med at lade skildpadderne klare sig selv udendørs hele året rundt i en årrække, så har virkeligheden det med pludselig at ændre sig.

Som tidligere nævnt har jeg gennem årene gentagne gange været ude for, at en eller flere skildpadder uopdaget har gravet sig ned i frilandsanlægget om efteråret, uden at den/de senere har kunnet findes. Om foråret, når de er dukket op igen, har jeg konstateret, at nedgravningen altid er sket i de veldrænede grushøje, hvor der ikke har været risiko for, at skildpadden druknede under vinterens nedbør, der godt kan blive stående ovenpå jorden. Jeg har konstateret, at skildpadderne i Nordgrækenland også graver sig ned for vinteren i områder med let, veldrænet jord.

Hvorfor så ikke bare lade skildpadderne selv håndtere deres vinterhi, når bare man sørger for, at de har velegnede steder i deres anlæg, hvor de i ro og mag kan grave sig komfortabelt ned for vinteren?

Jeg har for mit vedkommende ihvertfald ikke turdet (endnu). Det er kun de nedgravede skildpadder, jeg ikke umiddelbart kan finde og grave op igen, der får lov at overvintre på denne måde. Måske skyldes deres indtil nu successfyldte overvintring i det fri, at der er tale om de skildpadder, der netop har gravet sig så grundigt og omhyggeligt ned, at de ikke har kunnet findes. Hvad med de skildpadder, der måske ikke har den samme energi og evne til at håndtere danske forhold? Eller det samme held?

På billedet nedenunder ses en meget gammel græsk landskildpaddehan. Jeg har haft ham siden 1989, og han har tydeligvis henslæbt sin tidligere tilværelse på et cementgulv. Kløerne er slidt af og kommer aldrig igen! Han forsvandt sporløst i efteråret 2008 og kunne ikke findes. Hans gravede hul var 15 cm dybt, så han har haft ca. 5 cm jord over sig i løbet af vinteren, der havde temperaturer på ned til 9 grader barfrost. Her gik det heldigvis godt igen!

NB!

Hvis en europæisk landskildpadde har gravet sig ned i frilandsanlægget, og man ikke umiddelbart kan finde ud af, hvor det er sket, er det farlig bedrift at begynde at grave efter den. Ved gravning ændrer man på jordens sammensætning og struktur, og derfor kan man utroligt let risikere, at man ved sin gravning sætter skildpadden ude af stand til at grave sig op om foråret ved egen kraft, hvis man ikke finder den. Man risikerer også ved gravningen at ændre så meget på "pakningen", sammensætningen og strukturen af jorden, at skildpadden kvæles i løbet af vinteren, fordi den nu ikke længere kan få luft.

Det er iøvrigt en erfaring, at skildpadderne ikke nødvendigvis kun graver sig "lodret" ned i jorden. Især russiske landskildpadder kan grave sig ned i en bestemt dybde, hvorfra de nemt kan grave sig vandret frem i vilkårlig retning i op til 1 meters længde og mere.

Hvis man ikke er i tvivl om, hvor skildpadden har gravet sig ned, skal man kun grave ned til den, hvis man vil have den op og den skal blive oppe. Hvis man graver ned til den og bare dækker til igen, tilføres en hel del usikkerhed, fordi man forstyrrer strukturen i dens omgivelser. Som regel medfører sådan en indsats risiko for, at skildpadden bliver kvalt, fordi jorden nu lægger sig på en anden måde.
Derfor må man slet ikke selv grave sine skildpadder ned for vinteren. Det skal de gøre selv. De er de eneste, der har forstand på det. (Men skildpadden har jo også mange millioner års erfaring med denne manøvre.)

Herover ses en meget gammel græsk landskildpaddehan, der i oktober måned 2008 havde held til uopdaget at grave sig ned for vinteren i frilandsanlægget. Jeg kunne ikke finde stedet, og resignerede. Den 10 april 2009 sad han pludselig oppe i den klare forårssol og lod sig varme op til forårets bedrifter. Pilen peger på hans forladte overvintringshul.

På billedet nedenrunder ses min dalmatinske hun Helena. Jeg gik den 3. marts 2012 lige en tur rundt om frilandsanlægget i det flotte solskinsvejr.
Nød forårsvejret og lyttede til solsortene. -Duerne opførte sig besynderligt!
Pludselig hørtes lyden som af en skildpadde, der rasler igennem nogle visne blade! Minsandten om det ikke var dalmatineren Helena, som jeg har haft siden 1993, og som nåede at få gravet sig ned i frilandsanlægget et ukendt sted i efteråret 2011, inden jeg opdagede noget.
Vi havde ned til mindst 17 graders frost i vinteren 2011-2012! Ugen før hun mirakuløst dukkede op, hørte jeg, at en entrepenør, der skulle ned til nogle kloakledninger, havde konstateret, at der var frost 70 cm ned i dybden, der hvor han gravede! Så vinteren havde bestemt vælret benhård.
Hun har kun haft få cm jord over skjoldet, der hvor hun har ligget (pilen). Nu fik forårssolen hende frem. Hun fejlede tilsyneladende intet!

-Men 1 måned senere lå hun pludselig død med blod ud af næseborene. Så hun var alligevel blevet skadet af vinterens hårde frost. Så jeg fortsætter med så vidt muligt at forhindre mine skildpadder i at grave sig ned for vinteren!

 

2015

På den flotte forårsdag den 9. marts 2015 sad der en lille marginata og solede sig i en af vuggestuerne. Den er klækket i juli sidste år. Den var væk, da jeg tømte vuggestuen for unger i oktober 2014.
Jeg havde selvfølgelig et lille håb om at se den igen til foråret, og det håb gik så i opfyldelse på denne flotte dag. Den har altså i en alder på kun 2 måneder været i stand til at grave sig ned og undgå frost, kulde og masser af nedbør. Og nu blev den så lokket frem af den lune sol!
-Fuldstændigt som det foregår hjemme i Grækenland!
Skjoldet var hårdt som brændt keramik,
og den strittede imod med voldsomme kræfter, da jeg tog den op. Igen dokumenteres det, at små landskildpaddeunger ikke er "små pus", der ikke kan klare sig selv. -Men de bliver til det, hvis de passes og nurses sønder og sammen!

Denne hændelse bekræfter også, at ikke alene skal små europæiske landskildpaddeunger i vinterhi fra deres første leveår (det kommer de af gode grunde altid i naturen). De kan også ligge i vinterhi i fuld længde og ikke i de 4-6 uger, som man mange steder velmenende starter med i ungernes første leveår.

En lille bredrandet landskildpaddeunge (Testudo Marginata) er den 9. marts 2015 netop vækket af vinterhiet. I oktober 2014 gravede den sig ned for vinteren og havde ikke problemer med at klare fugt og frost mv. Den lune forårssol har fået magt!

Denne 12 år gamle græske landskildpaddehan forsvandt sporløst i frilandsanlægget i slutningen af september 2014.
Jeg forventede dog at se ham igen her til foråret efter overstået vinterhi (om alt gik vel).
Men han udeblev, selvom vejret som bekendt længe har været formidabelt. Så jeg havde i grunden ikke meget håb tilbage.
Men sidst på eftermiddagen den 22. april 2015 sad han så alligevel våd og tiljordet og lod sig varme igennem af den bagende forårssol.

Han var helt menneskesky, og man kunne ikke komme ham nærmere end fuld zoom på kameraet.

2016

I oktober 2015 forsvandt den ovennævnte han igen i balkananlægget og gravede sig uopdaget ned på et ukendt sted. Den 14. april 2016 så jeg pludselig, at der var sket noget med jorden ved siden af en fønikspalme. Nu var han på vej tilbage igen efter overstået vinterhi.

Her er den græske landskildpaddehan nået op oven på jorden efter at have gravet sig op igen fra vinterdvalen den 14. april 2016.

2017

Den 10. marts 2017

Sille ved siden af sit forladte hul.

Russiske landskildpadder går ikke alene som regel i hi som de første, de står som regel også først op her i biotopen. Denne halvvoksne russiske hun (Sille) gravede sig den 1. oktober 2016 uset ned et ukendt sted i russeranlægget.
Om morgenen den 10. marts 2017 kom jeg lige forbi i andet ærinde og så denne situation! Her sad hun bomstille og sov i det fri i 5 grader C. Til venstre ses det hul, hun havde gravet sig op af, formentlig dagen før. Hullet går 50 cm ind i højen, svagt skrånende ned og således, at skildpadden i bunden har haft en effektiv jorddækning på 20 cm over skjoldet.

Vi har som bekendt haft barfrost på op til 10 minusgrader i vinter, så...
Dagen før, da hun gravede sig op, var max. temperaturen 7 grader C. Hun har så bare siddet bomstille der hele natten og ventet.

Hun blev straks sovende lagt ind i vinterhikasse i udhuset til de andre landskildpadder i vinterhi. Selvfølgelig kunne hun endnu ikke bare blive ude i det fri i frilandsanlægget

Der var 6 grader C. i vinterhikassen, og hun sov bare videre.

Den 23. marts 2017

I dag kl. 14:00, temperatur 10 grader C og sløret solskin sad Apollo pludselig lige her. (Han er nu 12 år gammel.) Han var en af de autonome skildpadder, der i oktober 2016 havde held til uopdaget at grave sig ned til vinterhi. Da han havde flyttet sig lidt, løftede jeg i bjørnegræstuen og så nu hans forladte hul for vinterhi. Hullet gik 20 cm skråt ned. Han har haft ca 10 cm muld over skjoldet.

2018

 

Den 8. april 2018 sad pludselig 3 landskildpadder frit fremme i anlægget.

Alle 3 havde uopdaget gravet sig ned for vinteren i november 2017 og klaret sig igennem vinteren i det fri.

Temperaturen var endda flere gange i løbet af vinteren nede på 10 graders barfrost!

 

 

 

2019

Russisk landskildpaddehun har gravet sig frem fra vinterhi i det fri i russergården den 24. februar 2019.

Morgenen den 24. februar 2019 gik jeg i gang med at klippe hæk rundt om russergården i det flotte vejr.
Og så lå denne meget store Testudo horsfieldii (oprindelse Turkmenistan. Her er lokalformen af russiske landskildpadder meget store, meget gule og ret flade i skjoldet) frit eksponeret i den begyndende sol.
Ved solopgang var temperaturen minus 2,5 grader, og nu var den steget til 0 grader. Man kunne se den sidste rim blive til vanddråber rundt omkring i anlægget.
Skildpadden var selvfølgelig fuldstændig iskold. Hovedet var trukket ind til næsten midt i skjoldet! Bagbenene kunne heller ikke ses. Når man prikkede til forbenene, blev de bevæget uendelig langsomt.
Skildpadden var en af dem, der i efteråret uopdaget nåede at grave sig ind i højen for vinterhi. Den har så gravet sig uset ud i går eller forgårs i solen og ikke formået at komme væk igen for natten. Den har altså ligget frit fremme om natten i ned til 2,5 graders frost.
Jeg lagde den ind i en vinterhikasse i udhuset til de andre skildpadder i vinterhi. Der var 4 graders varme her.

At den har ligget natten over i det fri i en temperatur på ned til minus 2,5 grader frost, skubber jo liv i den gamle diskussion om, hvorvidt europæiske landskildpadder er i stand til at danne en slags frostvæske ligesom visse paddearter?
Alt andet lige frostsprænges levende celler jo ved minustemperaturer, hvis de ikke er isoleret mod dem. Hvor hård frost kan en europæisk landskildpadde overleve? Og i hvor lang tid?

Jeg er dog ikke overbevist om, at eropæiske landskildpadder danner en form for frostvæske ved ekstremt lave temperaturer. Jeg mener snarere, at ihvertfald visse europæiske landskildpadder, uagtet de er reptiler, faktisk er i stand til at danne/gererere en vis beskeden kropsvarme, når temperaturen synker kritisk.

Den 23. marts 2019
Om morgenen kl 09:10 (temp. 7,6 grader C) var der et krater i russergården.
Ganske rigtigt! En af de russiske landskildpadder, der forsvandt sporløst i anlægget i efteråret, var ved at grave sig op efter vinterhi.

Russisk landskildpadde ved at grave sig op fra vinterhi
Den centrale høj i gården var med årene sunket en del sammen, så for 1 måned siden blev der lige lagt 1/2 meter jord ovenpå.
Det graver man sig da osse bare lgennem, når man nu vil op! ;-)
Skildpadden er af den store lokalform fra Turkmenistan.
Den blev strax lagt i overvintringskasse, der blev stillet ind til de andre i udhuset.

Den russiske landskildpadde lagt i overvintringskassen

2020

En lille russerhan lå i formiddags i den åbne overnatningskasse i mistbænken til russeranlægget. Han gravede sig uset ned i anlægget for vinteren i september 2019. Har så gravet sig op i mit fravær i den netop overståede weekend, og er herefter rutinemæssigt gået ind i overnatningskassen.

2021

Den 31.marts

Denne lille (og meget smukke, når den ikke er delvist kamoufleret af jord og vissen vegetation) græske han (Testudo hermanni hermanni) på foto nedenunder forsvandt sporløst i anlægget i september 2020.

I dag sad den uanfægtet i solen på en høj, og lod som ingenting.

Da dagens varme tog af, gik den bare rutinemæssigt ind i mistbænken og fandt sin gamle plads i overnatningskassen hos de andre! "Same procedure".

Denne kønne han er meget gammel, men er ikke mere end 11 cm stor. Testudo hermanni hermanni (vestarten) er en ikke ret stor underart. Som regel faktisk mindre end den ellers på grund af af sin lille størrelse ret efterspurgte lille lokalform af græsk landskildpadde, dalmatinsk landskildpadde (Testudo hermanni hercegovinensis).

Den 20. april 2021

"Long time, no see!"

Gamle Konstantin har i mange år selv sørget for at booke sit eget vinterhi. Når det er tid at lægge skildpadderne i deres kasser for vinterhi i udhuset, lugter han altid lunten og forsvinder sporløst. Således også i oktober sidste år. I eftermiddag kl 14.17 sad han så pludselig på sin vante plads på vesthøjen og solbadede.

"-var der noget?"

Og det er altså umuligt at finde stedet, hvor han har været gravet ned

Den 9. maj 2021

Om eftermiddagen sad Maria så pludselig på den midterste høj i anlægget. Hun forsvandt sporløst i oktober sidste år. Hun er så den sidste af de 3 autonome skildpadder, der hellere vil booke deres eget vinterhi, end lægges i vinterkasse og bæres ind i udhuset for vinterhi. Herefter mangler der ingen!

2022

Den 20. marts 2022: En stor russisk landskildpaddehun (Testudo horsfieldii) snød mig i efteråret og gravede sig uopdaget ned for vinteren i russergården. I martsdagens sidste eftermiddagssol gik den nu rundt og så ud, som om den tænkte: "Det var så det!" . Det havde været solskin i nogle dage og således også denne dag. Temperaturen var i disse dage 8 grader C om dagen og ned til eller lidt under frysepunktet om natten. Det var ret blæsende fra sydøst.

Den russiske landskildpaddehun blev straks sat ind i mistbænken til vand, mad og tændt griselampe. Det bekom den vel! Varmelampen er nødvendig for at få funktionstemperaturen op på de nødvendige 35-37 grader C.

Den 25. marts 2022

Denne smukke halvvoksne græske landskildpaddehan (Testudo hermanni boettgeri) hedder selvfølgelig Apollo. De sidste mange år er det lykkedes ham i efteråret uopdaget at grave sig ned i anlægget for vinteren. Han plejer så at dukke op igen en solskinsdag i april. Så sad han den 25.marts 2022pludselig fremme i solen kl 13:26. Fuld sol, jævn vestlig vind og 15 grader C. Som sædvanlig var det ikke muligt at se, hvor han havde sneget sig til at grave sig ned. Vi er jo kun i marts måned, og det har været nattefrost hver nat den sidste uges tid. Vejrudsigten stod heller ikke på stabilt varmt vejr foreløbig. Så han blev sat ind i drivhuset til vand, mad og tændt griselampe døgnet rundt.

Jeg tænder varmelampen døgnet rundt, fordi vi kun er i marts måned. Når vi kommer frem til april, er det slut med tændt varmelampe i det hele taget. I de europæiske Landskildpadders hjemstavnsbiotoper er det sædvanligvis ret stabilt højtryksvejr fra skildpadderne dukker op til hen i oktober. Det er det jo ihvertfald ikke her på disse breddegrader . Der er også i marts foreløbig lukket af for udgang til anlægget. Nattefrost, tøsne, slud og vandret blæsevejr er ikke usædvanligt endnu.

2023

Den 18. marts 2023

Hov!! Så går man her den 18. marts 2023 om formiddagen og nusser med forårsklargøring i Balkananlægget. Overskyet, fugtigt og 10,5 grader C. Men hvad er nu det, der rasler bagved mig? Hvis man ikke vidste bedre, skulle man efter lyden bestemt tro, at der var tale om en skildpadde!

Det ER det søreme! Treo (han hedder egentlig Theodorakis, men han var meget syg for ca 15 år siden. Helbredelsen tog lang tid, og han skiftede så sit daglige navn til Treo. Han kom sig iøvrigt fuldstændig) kommer langsomt med lukkede øjne ud af det massive krat, der med tiden har dannet sig centralt i anlægget.

Treo forsvandt sporløst i efteråret. Kunne overhovedet ikke findes, trods intensiv eftersøgning i flere dage. Det massive krat i midten af anlægget er fuldstændig uigennemtrængeligt ligesom den maki, der findes i Testudo marginatas hjemstavnsbiotoper i Grækenland. Selvfølgelig har jeg gennemstukket denne "maki" med tynde stokke under min eftersøgning i efteråret. Men uden resultat. Ingen Treo.

Men nu kommer Treo så uventet frem efter at have overvintret et ukendt sted i sin maki. Skjoldet, hoved, hals og lemmer er helt rene uden jordrester og smuds. Øjnene er endnu stadig helt tillukkede.

Voksne marginataer graver sig jo ekstremt sjældent ned for vinteren. De finder for eksempel en hule i et stendige/stenbunke til formålet. Eller et totalt beskyttet sted i et stykke uigennemtrængeligt maki. Som her! Ja, ja, selvfølgelig skal man ikke have steder i sit anlæg, hvor man ikke selv kan komme! Men omvendt er det altså åbenbart også godt at have maki i anlægget i påkommende fald -Imponerende er det jo i voldsom grad, at han har overlevet.

Vi har som bekendt ikke alene haft mange nætter med ned til 5 graders nattefrost her i biotopen. Men i december 2022 havde vi 2 nætter med ned til 10 graders nattefrost! Så det.... Jeg valgte nu det helt sikre. Han blev sat ind i drivhus under tændt varmelampe, der forbliver tændt døgnet rundt de første døgn. Der står fyldt vandskål, og der er lagt mad. Med de erfaringer jeg har, og med den viden jeg efterhånden har med marginataers kulderesistens, skulle det ikke undre mig, om denne europæiske landskildpaddeart (og også andre arter) er i stand til at danne en slags frostvæske, når den udsættes for frost.

Den 23. marts 2023

I dag den 23. marts 2023 kl. 10.23 Silende regn. Vindstille. 10 grader C. -Og min græske landskildpaddehan Apollo går søgende rundt i sin biotop. Som altid forsvandt han sporløst i anlægget i efteråret. Og nu går han pludseligt stille og roligt her. Som altid kan jeg ikke finde, hvor han har haft gravet sig for sit vinterhi. Han er strax sat ind i drivhus, hvor varmelampen er tændt, og hvor fyldt vandfad og mad venter på hans initiativ, hvis det skulle have interesse.

Den 10. april 2023

I går sen eftermiddag kunne man i den lille skildpaddegårds sydlige høj se et lille"muldvarpeskud" med et lille jordfaldshul i midten. I morges (foto) var det hele blevet større, så der har været arbejdet videre med projektet af dyret dernede i jorden.

Ved 14.00-tiden kunne man se, at det var den unge græske hun Petra, der arbejdede sig op i lyset. Efter 1 time gik hun i stå. Nu blev det også køligere, solen blev tyndere, og blæsten tog til. Kl. 16.30 var hun stadig ikke kommet længere, og jeg bar hende ind i mistbænken under varmelampen . Petra blev afleveret her i efteråret for at ligge i hi her. Jeg nåede ikke at putte hende, før hun bare forsvandt. Frem for vinterhikassen foretrak hun åbenbart at blive sleeping partner med de andre skildpadder, der allerede lå i højen for vinteren.

Vinteren 2023-2024

Den 22. december 2023

Dette er dagen for det første rutinemæssige vintercheck denne vinter. Alt OK!

Der har, siden vinterhiet begyndte her hos mig i udhuset og køleskabet den 25. november 2023, været "ro i lejren", når jeg af andre grunde indfandt mig i udhuset. Dog har der som sædvanlig (især de første 14 dage) været lidt "kridse-kradse" i et par enkelte af smartboksene i udhuset. Især hos nogle russiske landskildpadder. Det er ganske normalt.

Jeg checker bare om bundlaget er fugtigt. Og det er det. Kokosmuld plejer at holde fugten hele vinteren. Jeg tager ikke skildpadderne op. Det er faktisk mange år siden, at jeg under vinterhi holdt op med at tage dem op og veje dem, osv. Jeg prikker bare til et af benene og ser efter, om skildpadden herefter trækker benet ind.

Den 22. december 2023 var et meget stormfuldt døgn på langsom retur. Oplagt med første vintercheck i dag. Der hersker i dag stadig voldsomt lavtryk. Stadig voldsomme vindstød. Men i udhuset er der fuldstændig ro i alle skildpaddernes overvintringskasser. Temperaturen er lige nu 6,2 grader C her i udhuset. Det er ellers en udbredt erfaring, at landskildpadder reagerer på det barometriske lufttryk. Men åbenbart ikke i denne situation! Øverste foto en meget stor græsk landskildpadde af østarten (Testudo hermanni boettgeri). Lige herover foto af en meget stor bredrandet landskildpadde (Testudo marginata).

Den 20. januar 2024

Dette er dagen for vinterens næste, rutinemæssige (månedlige) check af landskildpadderne i udhus og køleskab. Der har i den forløbne måned igen enkelte gange været lidt "kridse-kradse" i et par af smartboksene i udhuset. Især hos nogle russiske landskildpadder. Det er fortsat ganske normalt.

Den 20. januar 2024 det rutinemæssige, månedlige check i vinterhikasserne i udhus og køleskab. Alt roligt og OK. Temperatur i udhuset i dag 5,5 grader C. I køleskab 4 grader C. Herover 3 fotos. Allerøverst foto af en meget stor bredrandet landskildpadde (Testudo marginata). Herunder en græsk landskildpadde af østarten (Testudo hermanni boettgeri). Disse 2 landskildpadder ligger i kasser, som står stablet blandt de andre kasser med store skildpadder i udhuset. Herefter foto fra en kasse med 3 græske landskildpadder af vestarten ( Testudo hermanni hermanni). Denne kasse står i køleskabet med de andre kasser med med små skildpadder. Testudo hermanni hermannei er jo ikke så stor en underart. Den er derfor nem at placere i køleskab.

Den 17. februar 2024

I dag den 17. februar igen det rutinemæssige, månedlige check af vinterhiskildpadder i udhus og køleskab. Alt OK, roligt og i orden! I den forløbne måned har temperaturen i udhuset varieret mellem 2 og 9 grader C. Den dag temperaturen var højest var der lidt skramlen fra en enkelt kasse. Temperaturen i køleskab har varieret mellem 4 og 4,5 grader. Alt OK. Vi tilser igen om en måned . Fotos som tidligere denne vinter fra enkelte tilfældigt valgte vinterhikasser.

Øverst bredrandet landskildpaddehun (Testudo marginata), i midten russisk landskildpaddehun (Testudo horsfieldii), nederst 2 græske landskildpaddehanner af vestarten (Testudo hermanni hermanni

Den 24. februar 2024

Gik lige en stille tur i haven i det flotte solskinsvejr. Nu 9 grader C og vindstille. Tilløb til fuglesang i stereo Og hvad sidder så lige her i en af vuggestuerne i en solstråle! En bredrandet landskildpaddeunge, som forsvandt i efteråret. Man kan se, at den har haft lavet sig et sted for vinterhi, ved bare at skubbe sig ind under et tykt lag mos på 2-3 cm. Det våde, klamme mos har altså været vinterbeskyttelse nok i den fimbulvinter, vi først nu er ved at være igennem? Ingen grund til videre eksperimenter her. Den blev lagt ind i indendørs terrarie til de andre unger!

Den 4. marts 2024

Gik forbi russergården den 4. marts kl 09.30. Jamen dog! Der sad en russerhun, der forsvandt sporløst i efteråret. Hun har åbenbart med henblik på vinterhi gravet sig ind i en høj fra bunden af en af carport. Nu sad hun delvist foran carporten og sundede sig i en tynd solstribe. Temperaturen var nu 6 grader C. Natten til den 4. marts var den 5 grader C. Hun må have gravet hele natten for at nå så langt. Hun kunne jo ikke bare blive overladt til sig selv her. Så den udmattede hun blev lagt ind i mistbænken ved siden af en tændt rød griselampe. Så kunne hun selv luffe ind under lampen, når hun var så langt i transformationen. Lampen forbliver tændt døgnet rundt, indtil der ikke længere trues med nattefrost. (Den sædvanlige gennemprøvede fremgangsmåde i tidligt forår i denne situation).

Den 20. marts 2024

I dag den 20. marts 2024 igen det månedlige og rutinemæssige check af landskildpadderne (nu kun græske og bredrandede landskildpadder) i vinterhi i udhus og køleskab. Alt OK, på plads og i orden. Temperaturen i udhuset har i den forløbne måned svinget mellem 2,5 og 9 grader C. I dag til formiddag 7,5 grader. Nogle dage med høje t. Temperaturen i køleskab har ligget på 4-5 grader C.

Særligt om russerne: De seneste 3 uger har der i russerkasserne dagligt været skramlen og skraben i kasserne. I sidste uge så massivt, at mine russere den 15. marts alle blev taget op og sat ud i mistbænken, hvor den røde griselampe er tændt. Der er timer på, så den er slukket fra kl 17.00 til kl 07.00. Når der loves nattefrost, er den tændt døgnet rundt. Der er sat et spyd foran kattelemmen, således at de ikke kan gå fra varmen i mistbænken direkte ud i kulden i anlægget. Der er selvfølgelig mad og vand til dem. Efter nogle dage begyndte de at æde.

Det øverste foto en gammel bredrandet hun (Testudo marginata). Næste foto en græsk landskildpaddehan af østarten (Testudo hermanni boettgeri). Sidste foto 3 græske skildpaddehunner af den lille underart, nemlig vestarten (Testudo hermanni hermanni). De er så små, at de ligger i hi i køleskab.

Den 30. marts 2024

Den 30. marts 2024 forårsklargøring i russergården. Kl 12.30 trillede pludseligt lidt frisk jord ned fra toppen af den høj, jeg stod ved siden af. Hovsabassetrold! En stor russerhun var lodret på vej op af jorden på toppen af højen. Hurtigt ind efter noget, der kunne forevige situationen. Da jeg kom tilbage, var hun gået i stå og rørte sig ikke mere. Skulle selvfølgelig sunde sig i den friske iltrige luft. Temperaturen var 12 grader C. I nat var den nede på 5 grader C. Det regnede i nat. Det var nu tyndt solskin. Det blæste.

I oktober gravede hun sig uset ned for vinteren. jeg kunne se, at hun havde gravet sig ned fra bunden af en af "carportene". Dette sted befinder sig i bunden af højen. 1 meter lavere end det sted, hvor hun poppede op i dag. -Og 2 meter vest for det sted, hvor hun poppede op i dag! Jeg bar hende ind i mistbænken, hvor den røde griselampe er tændt. Hun var kold og våd, men bestemt ikke udtrættet! Hun var bomstærk og prøvede voldsomt at "træde sig fri" med benene, da jeg bar hende. Der står mad og vand i mistbænken.

Stor russerhun graver sig lodret op af en af højene i russergården. Nu er vinterhi overstået.

Den 6. april 2024

Apollo forsvandt som altid i oktober og gravede sig uset ned for vinteren. Det har han faktisk gjort hvert efterår i 12 år. I dag den 6. april kl 10.50 sad han igen på en af højene i balkananlægget og lod, som om han bare havde været på toilettet. Temperaturen var nu 12 grader C. I nat var temperaturen 6 grader C. Fra solopgang flot solskin, men nu var det lige trukket over midlertidigt. Som altid med ham var det ikke muligt at se, hvor i alverden han havde været nedgravet.

Apollo er dukket op i anlægget igen.

I dag kl 11.50 var den sidste "frilandsvinterhinedgravede" skildpadde pludselig kommet op. (Nu er der ikke flere at vente på her. Alle har klaret sig gennem vinteren og er i fin form). Det er en ung hun. Temperaturen er nu 15 grader C, forårssolen skinner, og vinden er svag fra sydøst. 15 cm bag hende kan man se, hvor hun har været hele vinteren. Der er tale om en ca 1 meter lang gang skråt ned i højen bag hende. Se pilen på de 2 fotos.

Smuk ung russerhun har gravet sig op igen.

B) Indendørs hi

Ja, jeg kan som eksempel igen nævne, at den tidligere ejer til to af mine bredrandede landskildpadder Testudo marginata i årevis uden problemer overvintrede dem i et skunkrum i sin lejlighed med en stabil temperatur på 14 grader! Om sommeren gik de på hans altan.

Og at den tidligere ejer til en af mine meget store, gamle russiske landskildpaddehunner Testudo horsfieldii, i 20 år overvintrede den i en plastikkasse, der stod under hendes seng i soveværelset. Kassen var fyldt med avispapir. Temperaturen varierede i løbet af vinteren skønsmæssigt fra et par grader til 12-15 grader. (Hun sov for åbent vindue.) Hun tog den ind fra sit frilandsanlæg i oktober måned og lagde den i kassen. Næste forår i april lagde hun den ud i frilandsanlægget igen.

Men de ovennævnte eksempler på nemme overvintringer er bare "til orientering". Jeg tør ikke direkte anbefale disse metoder som pålidelige og sikre metoder til overvintring af europæiske landskildpadder.

Jeg har gennem årene faktisk hørt en del fortællinger om skildpaddeholdere, der overvintrer dereres skildpadder ved at "stille dem koldt" om vinteren i mere kølige lokaliteter i beboelsen. Som for eksempel kældre, trapperum, gange, skunkrum, loftsrum, soveværelser, garager, osv. Uden i grunden at interessere sig ret meget for, eller undersøge de præcise temperaturer og stabiliteten af dem. Og uden at sørge for fugtige omgivelser, herunder bundlag. Ofte er det gået godt, men som regel er det før eller senere gået galt. Så disse metoder må nok betegnes som en form for væddemål!

Hvis du kun holder dine europæiske landskildpadder indendørs, er der erfaringsmæssigt gode muligheder for at "omstille" landskildpadderne til vinterhi, hvis du råder over et lokale, hvor du sidst på sæsonen kan slukke for/reducere varmen og lade skildpadderne følge temperaturmæssigt med ned. Samtidig reducerer du gradvist belysningen. Det kræver en del Fingerspitzgefühl, men mange fortæller, at de har gode erfaringer med det.

Under alle omstændigheder forholder det sig således, at vinterhi under lave temperaturer (under 6 grader) kan afvikles over et meget langt tidsmæssigt forløb (vare meget længe/mange måneder). Vinterhi under (alt for) høje temperaturer (og i tørre omgivelser) kan derimod ikke vare ret længe uden problemer!

Hvorfor udhus og køleskab?

Jeg bliver indimellem spurgt om, hvorfor jeg bruger udhus og køleskab til overvintring af mine europæiske landskildpadder. Her er mit sædvanlige svar:

Det danske klima er ikke (endnu da), som det igennem tiderne har været i de europæiske landskildpadders hjemstavnsbiotoper. Ydersæsonerne har i modsætning til der, hvor skildpadderne kommer fra, lange forløb, hvor det i udstrakte perioder hyppigt skifter mellem frost og tø.

Dette gælder som bekendt især forårssæsonen. Jeg tør også af denne grund derfor ikke lade skildpadderne bare blive ude hele året og klare det hele selv. Hvert efterår er der nogle af skildpadderne (russiske landskildpadder og græske landskildpadder), der uset/uopdaget får gravet sig ned, og som jeg først ser igen næste april/maj. Det er ikke med min gode vilje, og jeg opfatter det faktisk hver gang som en slags væddemål.

Køleskab bruger jeg kun til mine små skildpadder. Så ved jeg præcis, hvor de er, og jeg styrer forløbet 100 %.

De store skildpadder ligger af pladsmæssige grunde i overvintringskasser i mit udhus. Deres størrelse ville i dag hos mig kræve flere og meget store køleskabe eller egentligt kølerum! Alt som beskrevet i mine 2 artikler om vinterhi.

Jeg er ikke i tivl om, at rottesikret drivhus med rigtigt bundlag og garanteret uden risiko for "drukning" i regn- og smeltevand er meget fint til overvintring. Evt. suppleret med vintermåtter. Men nu startede jeg det andet koncept for en menneskealder siden, da skildpaddehold var ret ualmindeligt i DK. Altså også længe før jeg fandt på at bruge drivhuse i anlægget. Og det fungerer stadig meget fint.

Jeg har desuden en del fuldvoksne bredrandede landskildpadder (Testudo marginata) i min bestand. Voksne marginataer graver sig kun undtagelsesvist ned. De skal altså hjælpes over den danske vinter på anden måde end nedgravning.

Derfor fortsætter jeg med mit gennemprøvede koncept med udhus og køleskab ("ift it is working, do not fix it!")

Iagttagelser foretaget af Tortoise Trust

Skildpadder i tempererede zoner oplever ofte dramatiske sæsonændringer. Disse ændringer kan omfatte ekstremt varme, tørre somre, hvor temperaturerne er så høje, at skildpadderne kommer ind i en tilstand af estivation (sommerdvale), til vinterperioder, der kan variere fra ganske milde nogle steder til ekstremt kolde og barske i andre.

Derfor kan det være meget vildledende at gøre generaliserede antagelser. Andre faktorer påvirker også adfærd, f.eks. højde (skildpadder kan være inaktive i lave højder på grund af ekstrem varme, men er aktive i højere højder, hvor det er køligere samtidig, selv når disse steder ligger ret tæt på hinanden.

Disse adfærdsmønstre er derfor langt mere komplekse og flerdimensionale, end mange antager. Intetsteds er dette mere iaggtageligt end i hi/dvaletilstand / brumation. Der er en betydelig mængde meget vildledende information om dette emne i omløb. I et forsøg på at korrigere noget af dette præsenteres her nogle feltdata om Testudo graeca graeca i det sydlige Spanien. Man har overvåget vilde skildpadder i vinterperioden i næsten 10 år kontinuerligt (2009-2019) og taget meget detaljerede målinger af både overflade- og undergrundstemperaturer lige ved siden af ​​skildpadderne.

Man registrerede også detaljer om dybden, som skildpadder 'blev gravet ned til, og bemærkede egenskaberne ved foretrukne stederfor vinterhi. Dette er en kort (men forhåbentlig informativ og nyttig) oversigt over resultaterne indtil videre. Det er virkelig vigtigt at understrege, at denne information kun vedrører skildpadderne her, eller dem, der bor i meget ens bioklimatiske zoner.

Temperaturerne og de tilhørende adfærdsmønstre for eksempel Testudo graeca ibera eller Testudo hermanni boettgeri i mere østlige egne som for eksempel især Balkan, og steder, hvor meget længere, koldere vintre er typisk, vil være meget forskellige. På den anden side afspejles de resultater, man har her, utvivlsomt nøje af kystpopulationer af Testudo graeca i mange nordafrikanske og mellemøste lokationer.

Dette arbejde besvarer nogle spørgsmål, der har skabt forvirring i meget lang tid, såsom "Ligger de i hi kontinuerligt, eller dukker de nogensinde op og vender derefter tilbage til dvaletilstand?" Det hurtige svar er: "ja, de dukker nogle gange op."

og "Hvad er de faktiske temperaturer ved siden af ​​ skildpadderne i hi i naturen?" Det hurtige svar er: " meget variabelt og meget varmere til tider, end vi sandsynligvis forventede!". Der er bestemt nogle spørgsmål, der ikke er besvaret af dette, selv efter næsten 10 års kontinuerlig overvågning. En af disse er grunden til, at nogle individer dukker op, og andre, meget tæt på, forbliver inaktive. På nuværende tidspunkt ved man ikke hvorfor. Et andet nysgerrig træk er også, at ved de registrerede temperaturer ville mange skildpadder i fangenskab stadig være aktive - alligevel begraver disse vilde skildpadder sig ned og bliver inaktive. Der er meget mange variabler involveret her, og man forstår dem ikke helt på nogen måde. Der skal gøres meget mere arbejde her.

 

 

Side 1 Startside