Siden er senest ændret den 21. marts 2010

Vinterhi for europæiske landskildpadder. 

Side 2

Køleskab

Køleskabet er selvfølgelig uden frostboks. Den tager bare plads op.

Køleskabet blev taget i brug vinteren 2001/2002.

Køleskabet står som nævnt også i udhuset.

Det er 145 cm højt og rummer 4 såkaldte klodskasser på 40x30x20 cm, samt en lidt mindre kasse.

I grøntsagskassen for neden er der også plads til et par skildpadder.

Alle kasser er af plastik.

I kasserne anvendes samme substrat, som i de øvrige overvintringskasser, der er gennemgået tidligere i artiklen. 

Både middelhavsskildpadderne og de russiske landskildpadder ligger i fugtigt substrat.

Tidligere antog jeg som de fleste, at russere skulle holdes mere tørt end de andre europæiske landskildpadder, og følgelig

 mente jeg, at de også i vinterhi skulle have tørre omgivelser.

Men russiske landskildpadder er efter mine erfaringer lige så disponerede for at dehydrere, som de andre arter.

Så det ere alligevel nødvendigt med fugtigt miljø også til dem.

Mine erfaringer har medført, at mine russiske landskildpadder holdes næsten lige så

 fugtigt som de andre europæiske arter, og derfor overvintrer de lige så fugtigt.

Fugten fra kasserne med fugtigt substrat holder luften fugtig i køleskabet.

Hvis du kun har russiske landskildpadder i køleskabet, og de ligger i tørt substrat (nok ikke klogt), bør du nok på anden måde

 sørge for, at luften holdes fugtig.

Eventuelt ved at anbringe en fyldt vandskål i køleskabet, eller ved at lægge fugtige klude derind.

Når skildpadderne er lagt ovenpå substratet i klodskasserne, lægger jeg et lag visne blade henover

 skildpadderne, før kasserne placeres i køleskabet for vinteren. 

4 russere i klodskasse med substrat Når skildpadderne er lagt i kassen ovenpå substratet, lægges et lag visne blade hen over  skildpadderne.

Efter en indkøringsperiode, hvor jeg flyttede rundt med en trådløs temperatursender, (temperaturen er

 forskellig fra hylde til hylde og fra bagvæg til foran døren), fandt jeg den indstilling, hvor temperaturen

 overalt i køleskabet ligger på 4-6 grader konstant.

Det trådløse termometer er fortsat fast anbragt i køleskabet.

Displayet hænger inde i huset ved siden af de andre.

Luften i køleskabet fornys ved at åbne døren til køleskabet en gang om ugen i nogle minutter.

Tiden bruges til at veje skildpadderne, eller bare prikke lidt til deres lemmer, således at man kan aflæse på

 reaktionen, om de fortsat lever.

Fordelen ved overvintring i køleskab består i den helt stabile temperatur og det faktum, at du kontrollerer og

 styrer temperaturen 100 %.

Således bestemmer du også enevældigt, hvornår skildpadderne skal vågne om foråret. 

Vores erfaringer med vinterhi i køleskab er yderst positive, og metoden kan varmt anbefales.

Jeg har iøvrigt bemærket, at især de russiske landskildpadder reagerer på vejret udenfor, selvom de ligger i

hi i et koldt, mørkt og lukket køleskab.

Hvis det er godt vejr og solskin udenfor, bliver de russiske landskildpadder urolige.

De ved også, hvornår det er forår, og de vågner af vinterhi senest i slutningen af marts måned, selvom

 køleskabet jo fortsat kører med de lave temperaturer, og køleskabsdøren er lukket.

Men jeg lader dem blive i kasserne, selvom de har åbne øjne og bevæger sig rundt.

Ved den lave temperatur er deres system/metabolisme ikke startet op.

De kommer først op, når forholdene udenfor tillader, at de kommer op af hi og ud i anlægget for resten af

 sæsonen.

2 grækere i klodskasse i fugtigt substrat. Når skildpadderne er lagt ovenpå substratet, lægges et lag visne blade henover skildpadderne.

Præcis hvornår kommer skildpadderne i hi?

Som det fremgår af det ovenstående, er det ikke mig, der beslutter tidspunkterne.

Jeg reagerer i de givne  øjeblikke  på de betingelser, som skildpadderne, naturen, klimaet og vejret skaber. 

Om efteråret styres omstillingen til vinterhi fuldstændig af disse betingelser, således som jeg har beskrevet

 ovenfor.

Siden 1993 har jeg ført logbog over årets begivenheder , og her følger tidspunkterne for ind- og

udtagningerne

Datoerne bestemmes ikke af mig.

Jeg skriver bare datoerne for hændelsesforløbet ned bagefter.

Skildpadderne bliver lagt ind i hi i overvintringskasserne i udhuset og i køleskabet, når de sover fast, og

 temperaturen i udhuset er mindst nede på 6 grader C.

Når skildpadderne skal op af hi om foråret, fastsætter jeg heller ikke en dato.

Det kan man ikke i Danmark, med det vejr vi holder os.

De kommer ud, når det er høj sol, og temperaturen er mindst 13 grader udenfor, og når vejrudsigten lyder på rimeligt godt

 vejr de følgende dage.

Jeg bruger iøvrigt altid den tommelfingerregel, at det skal være mindst lige så varmt, der hvor man sætter

 skildpadder hen, som der er der, hvor de kommer fra.

Det er jo ikke noget problem med 13 grader, når de kommer fra hi på 4-6 graders varme.

-Det er noget andet, hvis skildpadderne skal ud fra stuetemperatur.

Så skal temperaturen ude selvfølgelig være væsentligt højere end 13 grader.

Under alle omstændigheder på niveau med stuetemperaturen.

Derfor kommer mine små unger, der jo ikke kommer i vinterhi, som regel først ud for resten af sæsonen i maj

måned.

Hvis du ikke har haft dine landskildpadder i hi, må du derfor vente til sandsynligvis ind i maj måned, før temperaturerne

udenfor korresponderer med temperaturerne indenfor, og du kan sætte dine skildpadder ud.

Oversigt over vinterhi siden 1993

De små unger på 2-3 år, der ikke skal i vinterhi, bliver taget ind i deres terrarier i stuen i september eller oktober, alt

 afhængig af vejret og især temperaturen (omfanget af nattefrost læs Opdræt ).

Op af hi, hvordan?

Mange spørger, om der er særlige foranstaltninger og tiltag, der skal iagttages, når skildpadderne skal op af hi om foråret.

Det er der faktisk ikke.

Når det er høj sol, og temperaturen er mindst 13 grader udenfor, og når vejrudsigten lyder på rimeligt godt

 vejr de følgende dage, tager jeg skildpadderne ud af køleskabet, hvor de "sover trygt".

Jeg sætter dem ud i drivhusene, og herefter klarer de resten selv.

Allerede samme dag spiser en eller flere af skildpadderne (jeg fodrer ikke i drivhusene, det foregår i det fri), og allerede

 samme dag eller dagen efter begnder en en eller flere af hannerne at gøre kur til hunnerne.

De skildpadder, der ikke har overvintret i køleskab, men som har ligget i kasser i selve udhuset, vil typisk være begyndt at

 skramle lidt i kasserne i helt op til en måneds tid før ovennævnte udsætningssolskinsdag melder sig.

Temperaturen i udhuset vil jo ind imellem have bevæget sig lidt i vejret.

Et elpanel kan jo holde udhuset frostfrit, men det kan ikke dæmpe temperaturen.

Hertil kræves et egentlig airconditionanlæg, men det har jeg ikke (endnu ) ofret.

Somme tider har temperaturen enkelte solskinsdage været oppe på 14 grader, men det har endnu været for tidligt til at

 overveje udsætning i anlægget.

Jeg lader skildpadderne skramle og foretager mig ikke noget, før udsætningsdagen kommer.

Det er selvfølgelig den samme dag som for de skildpadder, der ligger i køleskabet.

De skildpadder, der ikke har været i køleskab, opfører sig fuldstændig som dem fra køleskabet, når de bliver sat ud.

Måske bliver du nødt til at tage en skildpadde op af hi på grund af indtrufne omstændigheder, måske finder du en meget

 tidlig forårsdag en undløben skildpadde, der havde gravet sig ned for vinteren et ukendt sted og som nu er lokket (alt for

 tidligt) frem, eller måske kommer du af andre grunde i en situation, hvor du får brug for at bringe en skildpadde i aktivitet

 igen, selvom det ikke kan lade sig gøre eller er for tidligt at sætte den ud i den varme sol for resten af sæsonen.

Skal sådan en skildpadde "tøs langsomt op"?

Det har jeg sådan set ikke gjort i den slags unormale situationer.

Man behøver efter min erfaring ikke at forhale processen ved gennem flere/mange dage langsomt at hæve

temperaturen.

Der er ganske vist mange, der skriver dette.

Det er min opfattelse, at denne adfærd skyldes overdreven forsigtighed og velmenende gætteri om, hvordan

 "optøningen" sker mest optimalt for skildpadden.

Mange svækkede skildpadder, der har behov for hurtigst muligt at komme "tilbage til livet", mistes givetvis

 her.

Efter min erfaring kan man roligt lægge skildpadden/erne direkte ind i terrariet/kassen i stuetemperatur.

Læg dem i den modsatte side af varmelampen/erne.

Efter 1-8 timer vil skildpadden/erne selv være kravlet over under varmelampen af egen drift.

Stil en skål vand i terrariet,så de kan drikke af egen tilskyndelse, og således udligne eventuel dehydrering.

Læg frisk foder frem.

Straks efter at være varmet igennem under lampen spiser skildpadden.

Ihvertfald senest indenfor 1-2 døgn.

Lad skildpadden få absolut ro.

Ikke noget med at lægge den ind under, eller fjerne den fra varmelampen, tage den op, flytte rundt på den,

 proppe den i bad, prøve at få den til at drikke eller spise, osv.

Al denne uro stresser skildpadden.

Hvis den i forvejen er svækket, så svækkes den yderligere på grund af stress, og så får du den slet ikke igang

 med de nødvendige livsfunktioner.

Sideløbende forsøg og erfaringer

Her refereres nogle erfaringsindsamlinger fra de senere år.

Vinteren 2007-2008

I 2007 blev de skildpadder, der skulle overvintre i køleskab, rutinemæssigt lagt ind i dette for vinteren den 5.

november 2007.

Herefter prøvede jeg noget nyt.

Jeg satte en elektrisk varmluftsblæser Tropic 2000 ind i drivhuset.

Den er specielt fremstillet til at holde drivhuse frostfri.

Min Tropic 2000

Den er termostatstyret og er indstillet til at starte, når temperaturen falder til lige over frysepunktet.

I løbet af få minutter får den herefter varmet det lille drivhus op til 4-5 graders varme, hvorefter den slukker

igen.

Den har ikke kørt ret meget i vinteren 2007-2008.

-Det har på grund af den milde vinter åbenbart ikke været nødvendigt.

På grund af dette tiltag fik de voksne bredrandede landskildpadder, nogle voksne græske landskildpadder og

 min gamle mauriske han forsøgsvis lov til at blive liggende i overnatningskasserne i drivhuset, istedet for som

 sædvanlig at blive taget ind for vinteren i køleskab og overvintringskasse i udhuset.

Den 10. februar 2008 var det solskin og vindstille.

Solen varmede temperaturen i drivhuset op på over 30 graders varme.

Alle skildpadderne i overnatningskasserne vågnede op, og begyndte at bevæge sig omkring i drivhuset.

Det var unægtelig lidt for tidligt.

Sæsonen starter jo på grund af vejrliget tidligst i slutningen af april, så før kan de ikke komme ud.

De blev straks lagt ind i køleskabet og i overnatningskasser i udhuset.

Så fik vi afprøvet det!

Halvvoksen russisk landskildpadde har lige gravet sig op fra vintersøvn i bundlaget i mistbænken. Nu troede den lige, at det var forår!

I oktober måned 2007 havde 2 russiske og en græsk halvvoksne landskildpadder gravet sig ned i bundlaget i

 mistbænken.

En voksen russisk landskildpadde havde gravet sig ned i bundlaget i drivhuset.

De fik også lov til at blive liggende som forsøg.

Bundlaget i drivhuset og mistbænken udgøres af havens fede, lerholdige jord, som drivhuset og mistbænkenn

 står ovenpå.

Ovenpå jorden har jeg lagt et lag barkflis.

(Utroligt, at de kunne grave sig ned i den ekstremt tunge jord!)

På grund af min Tropic 2000 varmer foretog jeg mig intet i drivhuset.

I mistbænken, hvor der ikke er tilsætningsvarme, lagde jeg en favnfuld hø ovenpå jorden/bundlaget.

Henholdsvis den 10. februar 2008 og den 16. marts 2008 gravede de to halvvoksne landskildpadder i

 mistbænken sig op igen på grund af den solskabte, stærke varme i mistbænken.

Den 20. marts 2008 var den halvvoksne græske landskildpadde også på  vej op, hidkaldt af solen.

De var alle sunde og raske og havde ikke tabt sig.

De blev straks lagt ind i køleskabet til de andre skildpadder i udhuset.

Den 24. februar 2008 gravede den voksne russiske landskildpadde i drivhuset sig op igen.

Også på grund af høj temperatur i drivhuset, som blev skabt af solskin.

Den var sund og rask og havde ikke tabt sig.

Den blev straks lagt ind til de andre skildpadder i køleskabet i udhuset.

Det var jo alt for tidligt.

Så fik vi også afprøvet det!

Det kan altså sagtens lade sig gøre, at lade skildpadderne gå i hi, ved at de får lov at blive liggende i

 overnatningskasserne i drivhuset, og ved at de af egen drift graver sig ned i bundlaget i drivhuset og

 mistbænken.

Men solen vækker dem alt for tidligt det næste år.

Jeg fortsatte derfor med den gennemprøvede metode med at tage skildpadderne ind i overvintringskasser og

 køleskab i udhuset om efteråret.

Vinteren 2009-2010

Igen var det lykkedes for en landskildpadde at grave sig ned for vinteren et sted i frilandsanlægget, uden at jeg opdagede

 det.

Jeg havde på fornemmelsen, hvor det var, men lod den ligge.

I mistbænken til Kindergarten gravede 2 unge russiske landskildpadder, 1 ung bredrandet landskildpadde og 1 ung græsk

 landskildpadde sig ned i bundlaget.

I de to drivhuse gravede en Testudo marginata (Cassiopeja), en Testudo graeca (Alex) og en Testudo hermanni boettgeri

 (Cleopatra) sig ned.

Jeg ville nu afprøve et nyt koncept, og lagde herefter vintermåtter over bundlaget i drivhusene og i mistbænken.

Det skulle vel kunne forhindre, at skildpadderne vågnede før tiden på grund af en enkelt tidlig solskinsdag i den sene

vinter/tidlige forår?

Samtidig ville vintermåtterne danne en ekstra beskyttelse mod kulden, så det ville blive unødvendigt at koble min Tropic

varmer til?

Det ville jo være ønskeligt med et koncept, hvor man kunne blive helt uafhængig af elektricitet, teknologi og kunstig

varmetilførsel iøvrigt.

Sådan noget har det jo med at svigte på det mest ubelejlige tidspunkt (Murphys lov!)

Jeg har af samme grund tidligere afprøvet petroliumsbrændere til drivhuse fra Juliana.

De er faktisk fremragende og holder drivhuset frostfrit, men af en eller anden udefinerlig grund er jeg ikke tryg ved dem.

Bundlaget i drivhuset består af havens fede muldjord. Ovenpå jorden er der et cirka 10 cm. tykt lag barkflis, som efterhånden er blandet op  med hø, som skildpadderne har slæbt med ud inde fra overnatningskasserne, som er foret med  dette materiale. Her i bundlaget har nogle landskildpadder gravet sig ned for vinteren 2009/10

Og herefter er der lagt vintermåtter henover

Den 12. december 2009 turde jeg ikke længere lade min voksne marginatahun Cassiopeja blive liggende i bundlaget i det ene

drivhus.

Jeg havde som anført undladt at sætte Tropic varmeren på, for at afprøve vintermåttekonceptet rent.

Nu havde det været vinter temmelig længe, og marginataer har ikke ry for at være ret gode til at grave sig ned.

Jeg løftede vintermåtten væk og stak forsigtigt ned i bundlaget med en skruetrækker.

Jeg fandt hende næsten med det samme.

Hun havde faktisk gravet sig ned og lå vandret således, at der var ca. 10 cm. bundlag over hendes skjold.

Jeg tog hende op, og lagde hende ind i udhuset i en plastikovervintringskasse.

Hun havde det fint og kunne da vist godt være blevet liggende, så flot som hun havde gravet sig ned!

Den 3. januar 2010 om aftenen havde jeg ikke længere nervesystem til at fortsætte eksperimentet ukontrolleret.

Siden jul havde det været hård vinter, og i den sidste uges tid havde det døgnet rundt været frostvejr med temperaturer ned

 til ca. 10 minusgrader C. om natten.

Temperaturen i drivhuset havde med lidt forsinkelse været den samme som temperaturen i det fri.

Og Alex er jo vores næsten 100 år gamle mauriske personlighed.

Ham vil jeg ikke af med, for katten da!

Jeg tændte lommelygten og gik ud i drivhusene i 9 graders frost.

Jeg fjernede igen vintermåtten og stak forsigtigt ned i bundlagt med en skruetrækker.

Bundlaget glimtede som små stjerner i skæret fra lommelygten, da jeg stak i det.

Uha!

Jeg fandt med det samme Alex og Cleopatra.

De havde gravet sig ned, så de lå vandret og således, at der var ca. 10 cm. bundlag over skjoldet.

De fejlede skam intet!

Alex hvæsede i søvne, da jeg tog ham op.

De blev begge lagt ind i de ventende overvintringskasser i udhuset.

Så vintermåtteideen er da vist ikke håbløs!

De halvstore skildpadder, der havde gravet sig ned i bundlaget i mistbænken, lod jeg blive liggende urørt under vintermåtten

der.

Den 21. marts 2010 var der 24 graders varme i mistbænken.

Da jeg kikkede ned i mistbænken, sad der en vågen russisk halvvoksen russisk landskildpadde ved siden af vintermåtten!

Hov, der sidder minsandten en skildpadde ved siden af vintermåtten!

Jeg fjernede vintermåtten, og der sad ovenpå jorden endnu en halvstor russisk landskildpadde, der på samme måde har klaret

sig igennem den nu overståede fimbulvinter.

Væk med vintermåtten. -Hov, der sidder søreme en skildpadde til!

Det havde været frostvinter siden jul.

Ind imellem meget hård frost.

Der havde i perioder været mere end 10 frostgrader i selve mistbænken.

Det havde meget af tiden været tyk rimfrost indvendig i mistbænken på ruderne, på vintermåtten og på klinkerne ved siden

 af vintermåtten.

 Desuden havde det område af bundlaget, der ikke var dækket af vintermåtten, været så frossen, at jorden kunne bære min

 vægt, når jeg forsøgsvist trådte ned.

Når man så nærmere på de huller i den våde, tunge lerjord, som skildpadderne nu havde gravet sig op af, sås det, at de kun

 havde haft 2-3 cm. lerjord ovenover skjoldet.

Formentlig fordi de ikke havde magtet at grave sig længere ned i den klæge og tunge ler.

Men det er altså nu dokumenteret, at sådan en vintermåtte er et effektivt mod kulden i mistbænke og drivhuse, hvor

 skildpadderne graver sig ned for vinteren i bundlaget.

Også selvom bundlag i form af våd lerjord må anses som i grunden helt uegnet for skildpadderne til nedgravning.

Jeg havde ellers totalt slukket det sidste håb, fordi tøvejret i 2010 bevirkede, at der i mange dage stod flere centimer vand

 rundt om mistbænken, så jeg var sikker på, at skulle skildpadderne lykkeligt have undgået frostdøden, så var de under alle

 omstændigheder druknet.   

Den 23. marts 2010 gravede så også en ung bredrandet landskildpadde sig op af den tunge, våde og klæge lerjord i mistbænken

Den 23. marts 2010 gentog seancen sig!

En ung bredrandet landskildpadde gravede sig op af den tunge lerjord i mistbænken.

Den havde også nydt godt af vintermåttens isolerende evner.

Den 7.april 2010 sad pludselig en græsk landskildpaddeunge Apollo i overnatningskassen i  mistbænken . Den har også overvintret ved at grave sig ned i det klæge bundlag i mistbænken.

Endelig den 7. april 2010 kom den sidste af de skildpadder op, der havde gravet sig ned for vinteren i mistbænken.

Den sad pludselig i overnatningskassen.

Det var den græske landskildpaddeunge Apollo, som jeg ellers havde afskrevet, fordi der stod vand over hele jorden, da

 julesneen med senere snetilførsler endelig smeltede i løbet af få dage i marts.

Den skildpadde, der har gravet sig ned ude i det fri i anlægget, må fortsat blive hvor den er.

Varigheden? 

Vinterdvale i op til et halvt års tid synes af meget.

Men mine skildpadder taber sig stort set kun et par procent under vintersøvnen, så jeg mener, at jeg kan

 forsvare det.

Vore skildpadder er da også til stadighed yderst sunde og raske, når de vågner om foråret.

Her ser vi en tiljordet græsk landskildpaddehun forlade sit selvgravede skjul i den bløde og løse  jord i en biotop nordvest for Kavalaris i Nordgrækenland. Hun har jo så under alle omstændigheder sovet der i nat. Formentlig har hun også ligget i vinterhi her, og har gravet sig frem i går eller forgårs? Når landskildpadder bevæger sig rundt i vegetationen under de daglige vandringer, bliver  skjoldet poleret blankt af græsserne og urterne, hvoraf mange indeholder æteriske olier. Derfor betyder det tiljordede skjold, at hun for ganskenylig har gravet sig op/frem af  vinterhiet i jorden. I 2010 tog jeg mine skildpadder op af vinterhi og satte dem ud i frilandsanlægget den 8. april. Her i de græske bjerge har skildpaddernes periode for vinterhi åbenbart været længere end  hjemme hos mig!! (Se datoen på billedet.)

Jeg har dog i de nordlige græske bjerge set skildpadder, der netop havde gravet sig op/frem fra vinterhi den 20. april.

vinteren havde dette år været hård i hele Europa, og således også i Grækenland.

Men hvis disse skildpadder nu var gået i hi i oktober/november, så havde de jo også ligget i hi  i omkring 6 måneder!

Jeg har læst, at nogle skildpaddeholdere i England lader deres skildpadder sove vintersøvn i omkring 7

 måneder.

Videre kender jeg til en storopdrætter af landskildpadder i Berlin, der har sine skildpadder i hi lige så længe.

Så du skal nok ikke lade dig afskrække af en tidslængde for dvale på 6-7måneder!

Afgørende er temperaturen under dvalen.

Jo højere temperatur under vinterhiet, jo kortere kan du tillade dig at lade skildpadderne at sove vintersøvn.

Ved lavere temperatur –over frysepunktet- kan du tillade en længere vintersøvn.

Brian Pursall skriver i Mediterranian Tortoises  nærmere om et dvaleeksperiment og foretager på grundlag

heraf en beregning, der resulterer i, at det skulle være muligt at lade en skildpadde forblive i hi i 19,5 år!

Spændende læsning må man sige, men kan det nu osse passe?

Under alle omstændigheder er temperaturen væsentlig for skildpaddernes vinterhi.

Ved vinterhi på temperaturer under 4-6 grader går skildpaddens stofskifte/metabolisme fuldstændigt i stå.

Der er med andre ord ingen forbrænding.

Hjertet slår som nævnt kun en enkelt gang i minuttet.

Dette er optimalt, og skildpadden kan ligge i hi i en meget lang periode.

Ved højere temperaturer aktiveres forbrændingen.

Hjerterytmen øges.

Mængden af giftstoffer (urinsyre) i blodet øges, men kan ikke nedbrydes.

Det siger sig selv, at der er grænser for, hvor længe skildpadden kan holde til det.

Overvintring ved for høje temperaturer kan derfor ende helt fatalt.

Når det nu er slået fast, at den optimale temperatur for vinterhi ligger på 4-6 grader C, skal det lige

 bemærkes, at den tidligere ejer af to af mine marginataer i årevis uden problemer overvintrede dem i en

 kælder med en stabil temperatur på ca. 14 grader.

En tidligere ejer af to andre af mine marginataer har oplyst, at han i mange år uden problemer har overvintret

 dem i et pulterrum på en temperatur på ca. 14 grader.  

Skal ungerne ikke også i hi?

Her er jeg en tøsedreng.

Jeg ved godt, at det mange steder af virkeligt velfunderede og erfarne skildpaddeholdere anføres, at ungerne

selvfølgelig skal i hi allerede fra første år, ligesom det naturligvis sker i naturen.

Sædvanligvis beslutter jeg, at i år skal førsteårsungerne i hi, fordi dette er det naturlige.

Men når efteråret har indfundet sig, tager jeg dem alligevel ind i varmen i huset og beholder dem her indtil

 foråret.

Det samme sker med andetårsungerne.

Først fra tredje år kommer ungerne i hi her hos os.

Men de kommer i en slags "minivinterhi".

Læs om dette i artiklen opdræt.

Man skal for resten da også have lidt levende at gå om om vinteren, ellers bliver det for kedeligt. 

Hvis du ikke lægger dine skildpadder i vinterhi, vil du iøvrigt opdage, at især russiske unger kan finde på at tage en slags

"sommerdvale".

2 et-års marginataunger i lille skål med fugtigt kokosfiber. Ungerne er så hvide/lyse, fordi de er leucistiske. Læs om leucisme i Skjoldanomalier Skålen står i køleskabet sammen de kasser, som de voksne  landskildpadder overvintrer i. Der er låg over skålen, når den står i køleskabet.

Jeg har dog i vinteren 2009-2010 forsøgsvis lagt 2 marginataunger på 1 år i hi.

For at efterprøve, om de 2 leucistiske unger, som jeg avlede i 2008, skulle være mere skrøbelige end de "almindelige"

 marginataunger, lagde jeg dem i hi i køleskabet i efteråret 2009 sammen med de voksne landskildpadder.

Jeg lagde dem i en lille skål med fugtig kokosfiber som substrat.

Jeg har som nævnt aldrig før lagt landskildpaddeunger på 1 år i hi, men altid ventet indtil de var 3 år.

Den 14. januar 2010 tog jeg om aftenen skålen ud af køleskabet og satte den ind på bryggersbordet.

Der er 14-16 grader i vores bryggers.

Den 15. januar 2010 tog  jeg om  morgenen skildpaddeungerne op af skålen og lagde dem ind til de andre unger i et af

 terrarierne.

Jeg lagde dem i modsat ende af varmelamperne.

Indenfor 1 time bevægede de sig af sig selv hen de under varmelamperne.

De andre unger luffede hen og snusede nysgerrigt til dem!!

De lugter altså anderledes, når de kommer lige fra vinterhi?

Men de er altså robuste, sunde og raske!

-Ellers var de blevet pillet væk af naturen i vinterhiet, sådan som naturen altid skaffer sig af med svage europæiske

 landskildpadder.

Samtidig fik jeg dokumenteret, (hvad jeg jo godt vidste), at landskildpaddeunger selvfølgelig godt kan komme i hi før de er 3

år gamle.

Ihvertfald i nogle måneder.

Nemmere løsninger på vinterhi?

Når man for første gang sætter sig ind i problemstillingerne og problemløsningsmodellerne for vinterhi, virker

det lidt uoverskueligt, omstændeligt og arbejdskrævende.

Når man alligevel, som ovenfor beskrevet, i det væsentlige lader naturen styre forløbet, hvorfor så ikke

overlade det hele til naturen?

Det bliver jo også vinter hvert år på Balkan og herunder Grækenland med kulde og mange steder med sne og

flere graders frost.

Der bliver skildpadderne jo af gode grunde ude i naturen hele året, og der håndterer de selv problemerne

med at gå i hi og komme sikkert igennem vinteren og frem til foråret.

Kan man så ikke bare lade skildpadderne blive ude hele året?

Det må kraftigt frarådes, med mindre dine skildpadder har udendørs forhold, som er velegnede til, at de ved egen hjælp kan

undgå frostvejr!

Jeg kender ganske vist til en familie, der har et par gamle mauriske landskildpadder gående i haven året rundt

 (ligesom jeg har hørt om andre), uden at man foretager sig andet end bare at have dem gående.

Denne familie har for vane hvert forår veloplagt at sige:

"Nu er det forår, skildpadderne er kommet frem!"

Det lyder jo besnærende.

Men den omtalte have er en beskyttet have med løs og tør jord.

Alligevel er der jo tale om et væddemål med den danske natur.

I for eksempel Grækenland kommer foråret bogstaveligt talt fra den ene dag til den anden.

Temperaturen stiger brat, og solen skinner nu så at sige hver eneste dag chartersæsonen igennem indtil

 næste vinter.

Dette stabile vejr er jo desværre ukendt her i DK.

I det tidlige forår herhjemme sker det tit, at solen varmer voldsomt i jordhøjde i mange timer og det vil nemt

lokke nedgravede skildpadder op.

 Pludselig falder så den iskolde regn/slud, der afkøler skildpadden og stivner dens bevægelser.

Om natten fryser det så måske ned til 6 grader, mens skildpadden stadig ligger ovenpå jorden.

Næste dag skinner solen igen, den næste uge bliver det måske vinter igen, så skinner solen igen, osv.

Så selv om det er gået godt i en årrække, så har virkeligheden det med pludselig at ændre sig.

Jeg har dog i de senere år hvert år været ude for, at en eller flere skildpadde har gravet sig ned om efteråret, uden at

den/de har kunnet findes.

Næste forår er de så dukket op, som om dette var det mest selvfølgelige på denne jord.

Der er i disse tilfælde tale om skildpadder, hvis fravær er undgået min opmærksomhed, og som pludselig viser sig at være

helt og aldeles forsvundet.

Hvis jeg ikke uden videre kan se, hvor de er blevet af, gør jeg en dyd af nødvendigheden og foretager mig ingenting.

Hvis jeg begynder at grave efter dem og ikke finder dem, får jeg måske ved dette roderi ændret så meget på strukturen af

 jordlag og sten, at skildpadderne er ude af stand til kunne grave sig frem igen ved egen kraft til foråret.

Hvis jeg begynder at lægge isolerende måtter, osv., kvæler jeg måske skildpadderne.

De skildpadder, der graver sig ned i mit anlæg om efteråret, gør det iøvrigt altid i jord/grushøjene, der er veldrænede og

derfor ikke rummer risiko for, at skildpadderne drukner, såfremt der kommer voldsomme nedbørsmængder.

Formentlig er det samme slags steder, som de graver sig ned i hjemme hos dem selv, når de går i hi der.

I hjemstavnsbiotoperne på Balkan og i Asien er der mange steder masser af sne og frost, så europæiske landskildpadder er

 altså genetisk udrustede til strategisk at kunne håndtere vinterhi under hårde vinterforhold.

-De skal bare have fred og ro til det, og vi andre skal holde os væk.

Men selvfølgelig skal de holdes under forhold, hvor de er i stand til at kunne håndtere den kommende vinter.

Hvis man bare holder sine skildpadder i det fri i en simpel indhegning uden særlige strukturelle tiltag i form af jord og

 grushøje, stenanlæg, osv, så kan de nok ikke rigtig klare det.

-Men så vil de også have svært ved at grave sig ned og væk!

Så de er jo til at finde.

Det er kun den eller de få skildpadder, der undslipper min opmærksomhed, der overvintrer i det fri.

Resten overvintres stadig i udhuset og i køleskab som tidligere beskrevet.

Den 10. april 2009 dukkede denne gamle han op og solede sig i frilandsanlægget. Han forsvandt sporløst om efteråret, og jeg opgav ham efter at have ledt grundigt. Man må aldrig gennemgrave anlægget for at søge efter en nedgravet skildpadde, fordi man herved kan flytte så meget om på strukturen, at skildpadden ikke er i stand til at  grave sig op igen til foråret. Hans vinterhul ses for enden af pilen. Det var 15 cm. dybt, så han har altså haft 5 cm. jord over sig. Laveste frostgrader var denne vinter minus 9 grader C.

Læs videre på side 3

-ooooOOOoooo-