Side 1 Startside

	Vinterhi for europæiske landskildpadder Side 2
Overskrifterne på denne side:	Køleskab til vinterhi, Er der luft nok i køleskabet?, Slukket for køleskabet/vinterhiet afbrudt, hvad nu?, Præcis hvornår kommer skildpadderne i hi og op igen? Oversigt over vinterhi siden 1993, Meget kort opsummering, Varigheden?, Sideløbende forsøg og erfaringer, Skal ungerne ikke også i hi?, Minihi, Findes der nemmere løsninger på vinterhi?, A) Udendørs, NB, B) Indendørs.

Køleskab til vinterhi

Hvis man ikke har det store kendskab til landskildpadder og hører om folk, der har deres landskildpadder i køleskab om vinteren, er reaktionerne fordelt over hele spektret, lige fra bestyrtelse og forargelse hen over fnisen og dumsmarte bemærkninger, til nysgerrighed og forståelse! Men køleskab til overvintring af europæiske landskildpadder er ikke så ringe endda! Det bruges da også i stort omfang af erfarne skildpaddeholdere i hele Europa.

Mit køleskab blev taget i brug i vinteren 2001-02. Køleskabet står som nævnt også i udhuset. Det er 145 cm højt og rummer 4 såkaldte klodskasser af plastik på 40x30x20 cm., samt en lidt mindre plastikkasse. I grønsagskassen forneden er der også plads til 2 voksne landskildpadder. I kasserne bruger jeg nu kokosfibre som bundlag/substrat, alt som gennemgået på Side 1 Alle landskildpadderne ligger i fugtigt substrat. Tidligere lå de russiske landskildpadder i tørt substrat, men nu ligger de også på fugtigt bundlag som beskrevet på Side 1

Fugten fra kassernes bundlag holder luften i kølskabet fugtmættet. Hvis du ikke har fugtigt bundlag i kasserne, bør du på anden måde sørge for at holde luften fugtig. Ellers dehydrerer skildpadderne hurtigt. Fugtig luft kan skabes ved at sætte vandskåle i køleskabet eller ved at lægge fugtige eller rent ud sagt våde klude derind.

Efter en indkøringsperiode, hvor jeg flyttede rundt med en trådløs temperaturføler/sender, fandt jeg den indstilling, hvor temperaturen overalt i køleskabet ligger inden for intervallet 4-6 grader C. Et køleskab er koldest foroven, mærkeligt nok varmest forneden (derfor står grønsagshylden altid her), koldest ved bagvæggen, varmest lige bag døren. Den trådløse føler er fortsat anbragt i køleskabet, og displayet aflæses indenfor i huset. Luften fornys i løbet af vinteren ved at døren åbnes op og i 2 gange 1 gang om ugen.

Fordelen ved overvintring i køleskab består i den totale uafhængighed af temperaturen i omgivelserne udenfor køleskabet. Temperaturen i køleskabet holdes fuldstændig stabilt og uden svingninger. Du styrer det hele 100 %, herunder også nøjagtig hvor længe tilstanden skal vare. Foråret kommer først den dag, du slukker for strømmen og lader skildpadderne vågne op til sæsonen. Det er således dig, der enevældigt bestemmer, hvilken dag foråret kommer til dine dyr i køleskab. Mine erfaringer med brug af køleskab er yderst positive, og metoden kan varmt anbefales.

Når temperaturen i udhuset befinder sig over minimum 6-8 grader, klikker kølesskabet til og fra og køler, som det skal, og derfor er temperaturintervallet i mit køleskab konstant, idet temperaturen i mit udhus på grund af varmepanelet som nævnt aldrig synker under 4 grader. Derfor vil temperaturen i køleskabet jo heller ikke synke herunder, selvom køleskabet ikke selv kører ved denne lave temperatur.

Her har jeg tilsyneladende været heldig med mit køleskab. Jeg skænkede ikke omgivelsestemperaturerne en tanke, da jeg købte køleskabet. Jeg har senere set angivelser vedrørende enkelte mærker og modeller af køleskabe, at disse udgaver skal have en omgivelsestemperatur på 10 grader (nogle på 15 grader), for at fungere. Om dette er retvisende, om det gælder alle køleskabe, eller blot er noget, fabrikanten af disse enkelte modeller angiver for en sikkerheds skyld, ved jeg ikke, men du skal altså lige være opmærksom på dette, når du vælger køleskab til vinterhi for landskildpadder.

Under alle omstændigheder skal man man være omhyggelig med valget af lokaliteten for køleskabets placering, og denne lokalitet skal altså være ikke alene frostfri (Et normalt køleskab køler, men varmer ikke, så derfor følger det selvfølgelig bare ned med den omgivende temperatur, også hvis der bliver tale om frostgrader!), men lokaliteten skal helst have temperaturer i en sådan højde, at køleskabet fungerer stabilt og ordentligt.

Jeg har hørt om landskildpadder (og set nogle), der var lagt i vinterhi i udhuset, og hvor ejeren ikke havde været opmærksom på, at temperaturen i udhuset sank under frysepunktet. Det gav selvfølgelig problemer både de steder, hvor skildpadderne "bare" stod i overvintringskasse i udhuset, men så sandelig også de steder, hvor skildpadderne var lagt i køleskab i sådan et udhus med frostgrader! (Hvis du alligevel oplever, at dine skildpadder får frost, så ind i fuld varme med dem, og det lige med det sammme!)

Jeg har bemærket, at især russiske landskildpadder reagerer på vejret udenfor, selvom de ligger i hi i et mørkt og lukket køleskab uden kontakt med omgivelserne! (Højtryk/lavtryk?) Hvis det er strålende solskinsvejr udenfor, bliver de russiske landskildpadder urolige. De ved åbenbart, hvornår det er forår. Deres biologiske ur "vækker dem" senest i slutningen af marts måned, selvom køleskabet kører videre uændret med de lave temperaturer, og selvom skildpadderne ligger fuldstændigt afskåret fra omgivelserne i det mørke køleskab. Men som med skildpadderne i overvintringskasserne i udhuset i øvrigt, lader jeg skildpadderne være helt i fred indtil den dag, hvor det er tid at komme op af vinterhi. Deres system/metabolisme er slet ikke startet op endnu. De kommer som de andre landskildpadder i overvintringskasserene først op, når forholdene udenfor tillader, at de kommer op af hi og ud i frilandsanlæggene for resten af sæsonen. Der er dog slet ikke tale om den samme uro i køleskabet, som i overvintringskasserne i drivhusrummet, når der er varmt der.

Er der luft nok i køleskabet?

Der er rigeligt med luft i køleskabet, til at de kan trække vejret. Tænk på, hvor lidt luft skildpadderne får, når de i naturen graver sig ned i selve jorden, og ligger der under hele perioden med vinterhi. Nu forholder det sig jo også sådan, at landskildpadder i vinterhi har skruet vægen så langt ned, at hjertet kun slår een gang i minuttet. Jeg åbner som nævnt køleskabslågen 1 gang om ugen for at forny luften. Det foregår på den måde, at jeg åbner døren helt og lukker den igen med det samme. Som regel gør jeg dette 2 gange lige efter hinanden. Jeg er iøvrigt ikke i tvivl om, at køleskabsdøren kunne forblive lukket i en hel måned, uden at dette ville medføre iltmangel for skildpadderne.

Slukket for køleskabet/vinterhiet afbrudt, hvad nu?

Det kan jo uheldigvis ske, at der ved en fejl bliver slukket for kontakten til køleskabet, eller der opstår en anden fejl, således at køleskabet pludselig holder op med at køle, inden vinteren er overstået. Temperaturen i køleskabet stiger derfor, og skildpadderne vågner selvfølgelig her længe før forårets komme. Hvad nu?

Hvis man bare lader være med at varme skildpadderne yderligere op og selvfølgelig undlader at give dem mad og drikke, er der intet i vejen for at lægge dem tilbage i kulden (tænde for køleskabet igen). Det sker også i nogle af de europæiske landskildpadders hjemstavnsbiotoper, at der for eksempel i februar måned pludselig kommer et par varme dage, hvor man ser enkelte landskildpadder komme frem i solen. Herefter kommer kulden tilbage, og skildpadderne "lægger sig hen" igen. Når det stabile forår indfinder sig senere på sæsonen, kommer skildpadderne frem af hi igen sammen med dem, der ikke nåede at vågne/grave sig op i de få varme dage. Så en kortere opvarmning i løbet af vinterhiet er altså ikke problematisk, og den forhindrer ikke, at vinterhiet kan genoptages og fortsætte.

Præcis hvornår kommer skildpadderne i hi og op igen?

Som det fremgår, er det ikke mig, der beslutter tidspunkterne for at tage skildpadderne ind i hi i overvintringskasserne og i køleskabet. Jeg reagerer i de givne øjeblikke på de betingelser, som årstiden, naturen, klimaet og vejret skaber. Om efteråret styres omstillingen til vinterhi fuldstændigt af disse betingelser, således som jeg har beskrevet ovenfor. Siden 1993 har jeg ført logbog over årets begivenheder, og herunder også for tidspunkterne for, hvornår jeg har lagt skildpadderne i hi, og hvornår jeg igen har taget dem op af hi. Datoerne bestemmes ikke af mig. Jeg skriver bare hændelsesforløbet ned bagefter.

Skildpadderne tages op af overnatningskasserne og lægges ind i udhuset og køleskabet, når de ligger helt ubevægelige i kasserne, og når temperaturen i udhuset er nede på under 6 grader C. Når skildpadderne skal op af hi om foråret, fastsætter jeg heller ikke en dato på forhånd. Det kan man selvfølgelig ikke i Danmark med det ustabile vejr og klima, som er vores hverdag året rundt

Oversigt over vinterhi hos mig fra 1993 til 2011

Meget kort opsummering:

Jeg anvender den samme metode, som jeg har brugt i mere end 20 år. Jeg lader skildpadderne blive ude, og overlader til dem selv (styret af naturen, det vil sige det svindende dagslys, de dalende temperaturer, osv.) at stille sig om til vinterhi. Nogle begynder at blive liggende inde i overnatningskasserne allerede i begyndelsen af oktober. Efterhånden gælder det flere og flere. Med tiden "sover" de døgnet rundt. I november kommer der stadig nogle stykker frem i drivhuset, især når det er solskin. Med tiden vil de også forblive døgnet rundt inden i overnatningskasserne. Og de vil også til sidst ligge med øjnene lukkede konstant.

Når alle skildpadderne har "sovet" fast i nogen tid, bærer jeg på en egnet dag (når udendørstemperaturerne konstant ligger under 2-6 grader) alle skildpadderne ind i deres vinterhilogi i udhus og køleskab. Det er denne dato, jeg noterer i skemaet ovenfor som det "officielle" tidspunkt, hvor jeg lægger mine skildpadder i vinterhi. Men egentlig er det lidt af en tilsnigelse. Vinterhiet starter jo reelt for den enkelte skildpadde, den dag den "sover" døgnet rundt.

I deres hjemstavnsbiotoper lægger landskildpadderne sig jo heller ikke i hi synkront og overalt i landet på den samme dato. Også her er der selvfølgelig kalendermæssig spredning af tidspunktet for påbegyndelse af vinterhi for de enkelte skildpadder i løbet af efteråret.

Skildpaddernes omstilling til vinterhi er hormonalt styret, og igen styret af naturen. Derfor overlader jeg processen fuldt ud til naturen. (Det er da også uendeligt meget nemmere slet ikke at tage hænderne op af lommen )

Varigheden

Vinterhi i op til et halvt års tid synes af meget. Men mine skildpadder taber sig stort set kun et par procent under vinterens hi. De er da også til stadighed yderst sunde og raske, når de vågner op til en ny sæson om foråret. Jeg har i Nordgrækenland den 20. april 2010 set græske landskildpadder Testudo hermanni boettgeri, der netop havde gravet sig frem/op af vinterhi. Vinteren havde været hård og lang i hele Europa og således også i Grækenland. Samme år tog jeg mine landskildpadder op af hi og satte dem ud i skildpaddegårdene den 7. april, inden jeg tog til Balkan. Det vil sige, at mine landskildpadder i biotopen i Næstved formentlig kom op af hi før de fleste af skildpadderne i biotopen i Nordgrækenland!

Jeg har læst, at nogle engelske landskildpaddeholdere lader deres landskildpadder ligge i hi i omkring 7 måneder. Jeg har også kendskab til en storopdrætter af landskildpadder i berlin, der har sine skildpadder i hi lige så længe. Så du skal ikke som udgangspunkt lade dig afskrække af en tidslængde på 6-7 måneder for vinterhiet.

I de europæiske landskildpadders hjemstavnsbiotoper ser det ud til, at skildpadderne går i hi i tidsrum fra få måneder op til 6 måneder alt afhængig af, i hvilken biotop dyrene nu lever. Der er selvsagt forskel på vintertemperaturene lige fra de mere lune (frostfri) øer i det "varme" havvand, i kystområderne og på temperaturerne i de sneklædte bjerge med skisportstederne. (Ja, der er skisportsteder i skildpaddebiotoperne i bjergene i Grækenland og i Bulgarien!)

I. E. Ivanchev har fulgt 46 skildpadder (både Testudo graeca ibera og Testudo hermanni boettgeri) igennem 4 vintre i Bulgarien og målt temperaturen hver tredje time i deres overvintringshuler. Den gennemsnitlige periode for vinterhiet var 147 dage for Testudo graeca ibera og 139 dage for Testudo hermanni boettgeri. Den første skildpadde gravede sig ned den 31. oktober, og den sidste gravede sig ned den 13. december. Den første skildpadde vågnede igen den 3. april, og den sidste vågnede den 29. april. Gennemsnitstemperaturerne i hulerne lå mellem 4,3 til 6,1 grader C ved gennemsnitlige jordoverfladetemperaturer på 0,4 til 5,5 grader C. Bemærkelsesværdigt er det, at den strenge bulgarske vinter ind imellem dannede frostgrader i skildpaddernes huler, således at temperaturene der kunne ligge under frysepunktet i op til 14 dage!

Horst Köhler har på grundlag af observationer foretaget af en fastboende herpetolog i Antalaya ved den varme tyrkiske rivierakyst konstateret, at skildpadderne her (af artenTestudo graeca ibera, ligesom i Bulgarien) er i vinterhi i op til 3-4 måneder.

Afgørende er temperaturen under hiet. Jo højere temperaturer under vinterhi, jo kortere kan du lade skildpadderne ligge i hi. Jo lavere temperaturer (over frysepunktet) under vinterhi, jo længere kan du lade skildpadderne ligge i hi. Brian pursall skriver i bogen Mediterranian Tortoises nærmere om et dvaleeksperiment og foretager på grundlag heraf en beregning/udregning, der resulterer i, at det skulle være muligt at lade en skildpadde forblive i vinterhi i 19,5 år! Spændende, men kan det nu også passe?

Under alle omstændigheder er temperaturen væsentlig for skildpaddernes vinterhi. Under vinterhi på 4-6 grader går skildpaddens stofskifte/metabolisme fuldstændigt i stå. Der er med andre ord ingen forbrænding. Hjertet slår kun en enkelt gang i minuttet. Dette er optimalt, og skildpadden kan ligge i hi i en meget lang periode under sådanne forhold. Ved højere temperaturer går forbrændingen i gang og øges i takt med de forhøjede temperaturer. Hjerterytmen øges. Mængden af giftsoffer (urinsyre) i blodet øges, men kan ikke nedbrydes. Det siger sig selv, at der er grænser for, hvor længe skildpadden kan holde til det. Overvintring ved for høje temperaturer er altså farlig bedrift, og det kan let ende fatalt.

Varigheden på vinterhi hos mig i vintrene siden 1993

Når det nu er slået fast, at den optimale temperatur for landskildpadders vinterhi ligger på 4-6 grader C, skal det lige bemærkes, at den tidligere ejer til to af mine bredrandede landskildpadder i årevis uden problemer overvintrede dem i et skunkrum med en stabil temperatur på 14 grader!

Skal ungerne ikke også i hi? -Jo, de skal!

Her var jeg tidligere en tøsedreng. Først fra det tredje leveår kom ungerne tidligere i hi her i Næstved. Nu bliver alle skildpadder lagt i hi her hos mig. Men et antal helt små/nye unger fra samme år, som skal videre til andre hjem i løbet af året, bliver dog friholdt for vinterhi. Disse helt små (nye) unger kommer dog i "minihi". Der er herudover ikke aldersbestemt forskel på længden af vinterhi hos mig. (Det var der engang).

Et vellykket forsøg på at lægge helt små unger i hi dokumenterede for mig, at også små unger uproblematisk kunne ligge i hi som voksne skildpadder. Og i bjergene i Nordgrækenland så jeg i den første tredjedel af april måned 2010 græske landskildpadder, der netop på dette tidspunkt havde havde gravet sig op af vinterhi. Der lever selvsagt også unger i denne biotop. Men naturen gør jo heller ikke her forskel på vilkårene for unger og for voksne landskildpadder. Herefter var sagen endelig afgjort. Mine unger kommer som udgangspunkt i hi, og de kommer i hi i fuld længde.

Minihi

Jeg tager ikke de helt små unger (dem, som ikke skal i hi) ind fra vuggestuerne i haven, før DMI varsler nattefrost for den kommende nat. Dette sker som regel først langt ind i oktober eller senere. Da det erfaringsmæssigt på dette tidspunkt har været været køligt med lave temperaturer i længere tid, har de små landskildpadder faktisk ligget ubevægelige i deres overnatningskasser og været i en form for "minivinterhi" i 1-2 måneder. De har således prøvet at indstille fødeoptagelsen helt, og skruet metabolismen helt ned i en periode med etcifrede temperaturer, især om natten. Fordelen ved automatisk at lade det udendørs sommerophold gå over i minihi om efteråret, før ungerne tages ind, er helt klart det faktum, at det er naturen selv, der sammen med ungerne styrer dem ind i denne lille hvileperiode. Der er ikke tale om besværlige og risikable tiltag, som hvis jeg selv kunstigt skulle klargøre ungerne til og selv skulle styre ungerne ind i deres korte minihi.

Når jeg sætter ungerne ind i stueterrarierne efter vinterhi, lægger jeg dem ikke under varmelamperne, men i modsatte ende af terrariet. I løbet af 1-8 imer har de klumpet sig sammen under varmelamperne. Men de fleste af ungerne er tilbøjelige til at "sove videre" de første par dage og vente lidt med at begynde at spise. Herefter bliver de særdeles livlige og aktive.

Dette minihi medfører, at ungerne stort set alle er livlige og aktive i løbet af hele vinteren på de dage, hvor lys og varme er tændt i terrarierne. Hvis du ikke giver dine unger denne lille hvileperiode, vil du som regel opleve, at især russiske landskildpaddeunger lægger sig til at sove i korte eller længere perioder om vinteren, selvom der ikke er slukket for lys og varme. Dette oplevede jeg meget, før jeg i sin tid indførte det lille minihi om efteråret. Det kunne indtræffe, selvom stuetemperaturen på 18-21 grader C var uændret, og selvom varmelamperne var tændt i dagtimerne. Ungerne tilkendegav jo helt klart her ved deres adfærd, at deres genetiske krav på vinterhi skulle tilgodeses. Og her skete det jo så ovenikøbet ved alt for høje temperaturer.

Hvis ungerne ikke får en lille hvileperiode som nævnt, kan man opleve, at især russiske landskildpaddeunger ikke alene lægger sig til at sove i perioder om vinteren. De kan også finde på det samme den følgende sommer. Man kan for eksempel erfare, at de graver sig ned, kort efter at de om foråret er sat ud i frilandsanlægget. De kan forblive nedgravet i 14 dage og op til 2 måneder, før man ser dem igen.

Men det er nu også rart at have levende skildpadder i huset om vinteren, ellers bliver der alt for stille og kedeligt!

Læs Vintertræthed Opdræt Vækst Vuggestuer.

Sideløbende forsøg og erfaringer

De foranstående oplysninger i denne artikel om vinterhi udgør rygraden i min årlige rutinemæssige gennemførelse af vinterhi for mine europæiske landskildpadder. Det er de nævnte fremgangsmåder, jeg har fulgt i årevis, og som jeg fortsat følger. Og resultaterne har til nu været vellykkede og tilfredsstillende.

Jeg har dog aldrig kunnet dy mig for at afprøve nye ideer, og ind imellem er der også utilsigtet indtruffet hændelser, som jeg har fundet interessante og ønsket at følge og uddybe nærmere. Nogle af dem gengives i det følgende.

Vinteren 2007-08

Lade skildpadder blive i drivhuset vinteren over med tilknyttet varmeforsyning

Om efteråret vinter anbragte jeg en elektrisk varmluftsblæser i det ene drivhus. Den er særligt konstrueret til at holde drivhuse varme og frostfri om vinteren. Det er en Tropic 2000.

Jeg lagde mine skildpadder ind i hi i udhuset som altid, men lod et antal sove videre i overnatningskassen i det pågældende drivhus, hvor varmeren var sat ind. Den holdt en konstant varme på 4-5 grader vinteren igennem. Det gik fint. Skildpadderne "sov" videre i overnatningskassen, ligesom de andre skildpadder i udhus/ kølskab.

Den 10. februar 2008 var det solskin og vindstille. Solen varmede drivhuset op til en rumtemperatur på 30 grader. Alle skildpadderne i overnatningskassen vågnede op og blev voldsomt akive og energiske. Nu var det forår! -Troede de selvfølgelig. Men jeg kunne jo ikke sætte dem ud i solen i anlægget i februar og ellers bare lade dem forblive ude resten af vinteren. Jeg resignerede, og meget sent om aftenen, da de var kølet ned af den kolde vinternattemperatur og "sov" igen, blev alle skildpadderne lagt ind i kasserne i udhuset til de andre skildpadder, der som altid lå i vinterhi her på dette tidspunkt.

Konklusion. Ideen er jo altså god nok, men den kræver, at drivhuset/overnatningskasserne kan afskærmes/isoleres mod solen. Selvom mit udhus kun er sporadisk isoleret, kan solen ikke på flotte februardage banke temperaturen i udhuset op på de samme alarmerende varmegrader som i drivhuset Så nu er det udelukkende her, at det foregår.

Oktober 2007

Lade skildpadder grave sig ned for vinteren i bundlaget i mistbænk

I denne måned gravede 2 halvvoksne russiske landskildpaddeungerTestudo horsfieldii og 1 halvvoksen græsk landskildpaddeunge Testudo hermanni boettgeri sig ned i bundlaget i mistbænken til Kindergarten. Bundlaget består af havens massivt fede og unge lerjord, som mistbænken står på. Oven på bundlaget ligger et lag barkflis. De fik lov til at blive liggende som forsøg. (Utroligt, at de kunne grave sig ned i den tunge, klæge jord. Desuden er den direkte vandholdig/mættet om efteråret og vinteren). Jeg lagde en favnfuld hø ovenpå bundlaget, og foretog mig ikke videre.

Henholdsvis den 10. februar 2008 og den 16. marts 2008 gravede de to halvvoksne russiske landskildpadder sig op, fordi der lige på de 2 dage blev meget varmt i mistbænken på grund af solskin. De blev straks samme dag lagt ind i overvintringskasserne i udhuset til de andre skildpadder.

Konklusion. Europæiske landskildpadder kan sagtens overvintre nedgravet i bundlaget til mistbænke og drivhuse, selv i totalt uegnet bundlag/substrat. Men det kræves, at man forhindrer alt for tidlige enkeltstående solskinsdage i at varme mistbænken eller bundlaget så voldsomt op, at skildpadderne vågner for tidligt af vinterhi.

Vinteren 2009-2010

Lade skildpadder grave sig ned for vinteren i bundlaget i mistbænken

Om efteråret gravede 2 unge russiske landskildpadder Testudo horsfieldii, 1 ung bredrandet landskildpadde Testudo marginata og 1 ung græsk landskildpadde Testudo hermanni boettgeri sig ned i bundlaget i mistbænken til Kindergarten. Dette år lagde jeg en vintermåtte hen over bundlaget nogle dage efter, at de havde gravet sig ned. Det blev en ekstrem kold vinter med konstant frost og ofte ned til 10 minusgrader C om natten.

Den 21. marts 2010 var der 24 graders varme i mistbænken. Da jeg kikkede ned i mistbænken, sad der en vågen russisk halvvoksen ladskildpadde ved siden af vintermåtten.

Da jeg løftede måtten væk, sad der en ung russer til. Skildpadderne havde kun haft 2-3 cm lerjord oven over skjoldet. De har vel ikke evnet at grave sig længere ned i den ekstremt tunge ler. Jeg fjernede vintermåtten. De 2 russere forblev i mistbænken, selvom jeg overvejede at lægge dem ind i udhuset i vinterhi til de andre landskildskildpadder. Det var jo (næsten) forår.

Den 23.marts 2010 gentog seancen sig. Igen var det solskin med meget varme i mistbænken. Jeg så den unge bredrandede landskilpadde meget langsomt grave sig op af den våde ler. Den fik også lov til bare at blive i mistbænken.

Den 7. april 2010 var en solskinsdag. Pludselig sad den fjerde af de nedgravede skildpadder inde i overnatningskassen og lignede en jordknold. Det var den unge grækerhan Apollo. Jeg havde ellers opgivet denne nedgravede skildpadde, fordi der i forårstøvejret i nogle dage havde stået et par centimeter vand ovenpå jorden rundt om mistbænken. Men den var altså ikke druknet.

Konklusion: Vintermåtter til overdækning er en god løsning, hvis man vil lade sine europæiske landskildpadder grave sig ned i bundlaget til en mistbænk eller et drivhus. Men bundlaget må meget gerne være mere velegnet end den skrækkelige lerjord, som mine landskildpadder må trækkes med.

Vinteren 2010-11

Fjerne nattefrosten i drivhus og mistbænk i det sene efterår

Midt i oktober måned kom der enkeltstående meget kolde frostnætter, men DMI lovede stadig 2-cifrede dagtemperaturer, så det var for tidligt at lægge skildpadderne ind i udhuset i dvale. Om aftenen satte jeg overnatningskassen fra vuggestuen med indhold af små sovende landskildpadder ind i udhuset for natten og bar dem ud igen i den lille mistbænk den næste formiddag. I Mistbænken til Kindergarten og i det ene drivhus til det store frilandsanlæg tændte jeg om aftenen hvert sted en petroleumsvarmer fra Juliana. Sådan en varmer er beregnet til at holde drivhuse frostfri, og det gjorde de også fint her. Fordelen ved en gammeldags perleumsbrænder er den, at den er uhyre enkel og driftsikker, billig og ukompliceret i drift, og så kræver den ikke elektriske installationer i indretninger langt væk fra parcelhuset! I det andet drivhus til frilandsanlægget tændte jeg bare min Tropic 2000 om aftenen og slukkede den igen om morgenen.

Lade skildpadder grave sig ned for vinteren i bundlag i mistbænk

I oktober 2010 gravede nogle halvvoksne landskildpadder sig igen ned for vinteren i Kindergarten i mistbænkens tunge lerjord. Der var tale om 1 russisk, 1 græsk og 2 bredrandede landskildpadder. Jeg lod dem igen blive, hvor de var, og lagde som forrige vinter en vintermåtte hen over bundlaget, hvor de havde gravet sig ned. Dette igen som i efteråret 2009 ikke så meget for at beskytte mod frosten. Det var for at beskytte mod den varme, der dannes i mistbænken på solskinsdage i februar, og som derfor vil lokke skildpadderne op på et alt for tidligt tidspunk. Jeg havde iøvrigt ikke ændret på bundlaget eller udført særlige foranstaltninger i form af nedgravet kasse med særligt fyld, osv.

Det blev en ekstraordinær lang streng vinter (startede i oktober), med meget lave barfrostgrader i lange perioder og ellers masser af sne.

Den 30. marts 2011 var det varmt forårssolskin og der sad 2 halvstore, jordtilsmudsede, landskildpadder i bunden af mistbænken til Kindergarten, hvor de lige havde gravet sig frem fra vinterhi. Det var den halvstore, russiske landskildpadde og den bredrandede halvstore bredrandede landskildpadde. Da vejrudsigten for de kommende par dage lød på koldt regnvejr, lagde jeg de 2 skildpadder ind i kasserne til alle de andre landskildpadder, der stadig overvintrede forskriftsmæssigt i udhuset.

Den 2. april 2011 gravede den halvstore græske landskildpadde sig op gennem bundlaget.

Den 4. april 2011 gravede den anden bredrandede landskildpadde sig op fra bundlaget. Nu var alle 4 landskildpadder kommet helsindet igennem ders vinterophold i bundlaget under mistbænken.

Engang i eftersommeren 2010 forsvandt en 2-års græsk landskildpaddeunge fra den vuggestue, hvor den gik sammen med andre små europæiske landskildpaddeunger. Jeg opgav at finde den, men håbede selvfølgelig, at den havde gravet sig ned. Det havde den!

Den 2. april 2001 gravede den lille unge sig sandelig op fra bundlaget i den meget lille mistbænk, som er knyttet til den pågældende vuggestue. Den havde altså overvintret her uden vintermåtte lagt over!  Der var kun 4 cm.s bundlag over rygskjoldet. Den havde altså ikke ligget særlig dybt nede! Den kunstige atmosfære, som skabes i drivhus og mistbænk, er altså nok til (uden kunstig tilførsel af varme og uden brug af vintermåtte) radikalt at isolere og dermed voldsomt afkorte afstanden ned til den stabile jordvarme.

Konklusionen er vist efterhånden, at selv i meget hårde vintre kan man i Danmark lade sine skildpadder gå i vinterhi ved at lade dem grave sig ned i bundlaget under en mistbænk eller under et drivhus.

"Akut vinterhi" (nødret)

Den 10. november 2010 modtog jeg om aftenen tre 4 år gamle græske landskildpadder i en papæske med bundstrøelse af træflis. De havde siden den 7. november 2010 gået i et stueerrarium i en lejlighed med en rumtemperatur på 13-14 grader med lys og varme slukket over terrariet. De havde tilbragt 1 times tid i den lille papkasse i en bil, mens de blev transporteret til mig. De sov ved ankomsten. De blev i den lille kasse sat over i mit udhus, hvor temperaturen på det tidspunkt var ca 5 grader om natten og 10-11 grader om dagen. De forblev i den lille kasse i udhuset til den 14. oktober, hvor de stadig sovende blev lagt over i en af de plastikkasser med fugtig kokosfiber, som jeg har beskrevet tidligere i denne artikel.

Det tør da siges, at der her er tale om kvik overgang til vinterhi. Indtil den 10. november2010 havde rumtemperaturen i lejligheden været de sædvanlige godt 20 grader om dagen og lidt lavere om natten, og der havde været fuldt lys og varme over terrariet i dagtimerne.

Den 2. april 2011 blev de taget op af vinterhi og sat ud i en af vuggestuerne. De havde det fint alle 3! Det var deres første vinterhi.

Sunde og raske landskildpadder kan åbenbart med lidt held klare et vinterhi uden særlig megen overgang/forberedelse?

Findes der nemmere løsninger på vinterhi?

A) Udendørs

Når man for første gang sætter sig ind i problemstillingere og problemløsningsmodellerne for vinterhi, kan det hele godt virke lidt fremmed, uoverskueligt, omstændligt og arbejdskrævende. Når man nu alligevel som ovenfor beskrevet i det væsentlige lader naturen styre forløbet, hvorfor så ikke bare overlade det hele til naturen? Det bliver jo vinter hvert år i de europæiske landskildpadders hjemstavnsbiotoper i Asien, på Balkan og herunder i Grækenland, med kulde og mange steder tilmed vinter med frost og sne.

Og her forbliver skildpadderne jo af gode grunde ude i naturen hele året, og der håndterer de selv problemerne med at gå i hi for at undgå kulden og komme sikkert igennem vinteren og frem til foråret.

Kunne man så ikke bare lade sine landskildpadder gå ude i det fri hele året? Det må nok kraftigt frarådes, med mindre dine skildpadder har udendørs forhold, som er velegnede til, at de ved egen hjælp uproblematisk kan undgå frostvejr. Jeg kender ganske vist en familie, der i årevis har haft et par gamle mauriske landskildpadder gående i haven året rundt. (Jeg har også hørt om andre, der holder landskildpadder på samme måde.) I denne familie har man for vane hvert forår veloplagt at sige: "Nu er det forår, skildpadderne er kommet frem!"

Det lyder jo rigtig hyggeligt og besnærende, men den omtalte have er en beskyttet have med løs og tør jord. (Og åbenbart uden rotter og adgang for andre rovdyr/skadedyr). Alligevel er der jo tale om et væddemål med den danske natur. I for eksempel Grækenland kommer foråret bogstavelig talt fra den ene dag til den anden. Og så bliver det der! Temperaturen stiger brat, og den varme sol skinner nu så at sige hver eneste dag chartersæsonen igennem til ind i efteråret. Dette stabile vejr er vi jo bestemt ikke kendt med i Danmark i starten af sæsonen.

I Schildkröten im Focus 4/2010 er der en underholdende artikel om den gamle jødiske kirkegård i den tyske by Rommerskirchen, der ligger i nærheden af Køln. I denne helt muromkransede og aflukkede kirkegård har der i 40 år gået et par gamle græske landskildpaddehunnerTestudo hermanni boettgeri. De har ingen særligt indrettede overnatningssteder og ingen særligt indrettede steder for vinterhi. Den eneste varmekilde er solen og de af solen opvarmede røde mure om kirkegården, og de af solen opvarmede gravsten, der giver varme fra sig igen som radiatorer. Skildpadderne går i vinterhi i kompostbunken (afklippet græs) under nogle buske. I vinteren 2008-09 havde der på stedet været frostgrader på -22 grader C, og i 2009-10 frostgrader på -14 grader C.

Men igen. Det er ikke risikofrit, at overlade europæiske landskildpadders vinterhi helt til naturen selv på vores breddegrader.

I det tidlige danske forår sker det tit, at solen varmer voldsom i jordhøjde i mange timer, og det vil nemt lokke nedgravede skildpadder op. Pludselig falder så den iskolde regn/slud, der afkøler skildpadden og stivner dens bevægelser. Om natten falder temperaturen måske brat til lave frostgrader, og har skildpadden nu håndteret at grave sig ned igen for at undgå det? Næste dag skinner solen måske igen, den næste uge bliver det vinter igen, så kommer der sol igen, osv. Selvom det er gået godt med at lade skildpadderne klare sig selv udendørs hele året rundt i en årrække, så har virkeligheden det med pludselig at ændre sig.

Som tidligere nævnt har jeg gennem årene gentagne gange været ude for, at en eller flere skildpadder uopdaget har gravet sig ned i frilandsanlægget om efteråret, uden at den/de senere har kunnet findes. Om foråret, når de er dukket op igen, har jeg konstateret, at nedgravningen altid er sket i de veldrænede grushøje, hvor der ikke har været risiko for, at skildpadden druknede under vinterens nedbør, der godt kan blive stående ovenpå jorden. Jeg har konstateret, at skildpadderne i Nordgrækenland også graver sig ned for vinteren i områder med let, veldrænet jord.

Hvorfor så ikke bare lade skildpadderne selv håndtere deres vinterhi, når bare man sørger for, at de har velegnede steder i deres anlæg, hvor de i ro og mag kan grave sig komfortabelt ned for vinteren?

Jeg har for mit vedkommende ihvertfald ikke turdet (endnu). Det er kun de nedgravede skildpadder, jeg ikke umiddelbart kan finde og grave op igen, der får lov at overvintre på denne måde. Måske skyldes deres indtil nu successfyldte overvintring i det fri, at der er tale om de skildpadder, der netop har gravet sig så grundigt og omhyggeligt ned, at de ikke har kunnet findes. Hvad med de skildpadder, der måske ikke har den samme energi og evne til at håndtere danske forhold. Og det samme held.

På billedet nedenunder ses en meget gammel græsk landskildpaddehan. Han forsvandt sporløst efteråret 2008 og kunne ikke findes. Hans gravede hul var 15 cm dybt, så han har haft ca. 5 cm jord over sig i løbet af vinteren, der havde temperaturer på ned til 9 grader barfrost. Her gik det heldigvis godt igen!

NB!

Hvis en europæisk landskildpadde har gravet sig ned i frilandsanlægget, og man ikke umiddelbart kan finde ud af, hvor det er sket, er det farlig bedrift at begynde at grave efter den. Ved gravning ændrer man på jordens sammensætning og struktur, og derfor kan man utroligt let risikere, at man ved sin gravning sætter skildpadden ude af stand til at grave sig op om foråret ved egen kraft, hvis man ikke finder den. Det er iøvrigt en erfaring, at skildpadderne ikke nødvendigvis kun graver sig "lodret" ned i jorden. Især russiske landskildpadder kan grave sig ned i en bestemt dybde, hvorfra de nemt kan grave sig vandret frem i vilkårlig retning i op til 1 meters længde og mere.

B) Indendørs

Ja, jeg kan som eksempel igen nævne, at den tidligere ejer til to af mine bredrandede landskildpadder Testudo marginata i årevis uden problemer overvintrede dem i et skunkrum i sin lejlighed med en stabil temperatur på 14 grader! Om sommeren gik de på hans altan.

Og at den tidligere ejer til min meget store, gamle russiske landskildpaddehun Testudo horsfieldii, i 20 år overvintrede den i en plastikkasse, der stod under hendes seng i soveværelset. Kassen var fyldt med avispapir. Temperaturen varierede i løbet af vinteren skønsmæssigt fra et par grader til 12-15 grader. (Hun sov for åbent vindue.) Hun tog den ind fra sit frilandsanlæg i oktober måned og lagde den i kassen. Næste forår i april lagde hun den ud i frilandsanlægget igen.

Men de ovennævnte eksempler på nemme overvintringer er bare til orientering. Jeg tør ikke direkte anbefale disse metoder som pålidelige og sikre metoder til overvintring af europæiske landskildpadder.

 

Side 1 Startside