...............

Startside Denne side er senest ændret i januar 2012

Skjoldanomalier

Hvad er det for noget?

 

4 år gammel bredrandet unge (egen avl) med lille skjoldanomali.

Ved skjoldanomalier på landskildpadder forstås det fænomen, at rygskjoldet ud over det sædvanlige og normale udseende for eksempel ses forsynet med en ekstra skjoldplade, med et færre antal skjoldplader, eller med skjoldplader med usædvanlig formgivning og udseende. Ifølge skildpaddelitteraturen er det et fænomen, der er almindeligt forekommende i fangenskab, men yderst sjældent forekommende i naturen. Dette er atter et eksempel på, at megen skildpaddelitteratur består af emner, der kritikløst bare skrives af, uden at den nye skribent har personlig viden om det emne, han eller hun behandler i skriftlig form.

Jeg har efterhånden set så mange skjoldanomalier på europæiske landskildpadaer i deres hjemstavnsbiotoper på Balkan, at jeg kan fastslå, at skjoldanomalier er særdeles almindelige i naturen. Men det er rigtigt, at skjoldanomalier heller ikke er sjældne i fangenskab.

Og i grunden gør en skjoldanomali det nemmere og hurtigere at skelne en landskildpaddeunge fra de andre.

Nyklækket marginataunge (egen avl) med skjoldanomali.

Man ved ikke, hvad der bevirker, at der opstår skjoldanomalier. Men der er selvfølgelig mange opfattelser, gætterier og forslag.

Der findes især følgende forklaringer:

1) For høje udrugningstemperaturer.

2) Manglende tildækning af æggene under udrugningen.

3) Forgiftning under udrugningen som for eksempel i form af nikotin.

4) For megen håndtering af æggene under udrugningen, herunder i form af gennemlysning.

5 Forkert ernæring/fodring af forældredyrene.

6) Arvelige dispositioner.

Som det fremgår, hviler størsteparten af de foranstående teorier og antagelser på den urigtige opfattelse, at skjoldanomalier kun opstår hos landskildpadder i fangenskab.

Flere og flere argumenterer for, at skjoldanomalier er arveligt betingede.

Mange har den anskuelse, at udrugningsemperaturen er af afgørende betydning for dannelsen af skjoldanomalier.

Testudo hermanni hermanni med skjoldanomali. Frilandsanlæg i Danmark,

Thomas og Sabine Vinke skriver i Testudo häufig gehaltene Arten, at de optimale temperaturer for at udruge landskildpadder således, at der kommer flest hunner, men således, at der ikke kommer skjoldanomalier, er:

Testudo graeca ibera 32 grader
Testudo hermanni boettgeri 31-33 grader
Testudo hermanni hermanni 32-33 grader
Testudo hercegovinensis 30,5-31,5 grader
Testudo marginata 32-33 grader
Testudo horsfieldii 32-33 grader

Jeg må bemærke, at med de 31,5 grader, som jeg anvender til udrugning, klækker jeg 0-2 bredrandede og 0-1 græsk landskildpaddeunge med skjoldanomalier hvert år. De seneste 3 år har jeg dog ikke klækket unger med skjoldanomalier overhovedet! Jo højere temperaturer, jo større skal risikoen være for skjoldanomalier.

Skjoldanomalier har ingen betydning for skildpaddernes velbefindende. Der er "bare" tale om skønhedsfejl. Men så grimme er de vel heller ikke. Se billedet nedenunder af en pæn bredrandet landskildpaddehan, som jeg har fotograferet en flot forårsdag på bjerget nord for Volos. Er hans skjoldanomalier grimme?

Bredrandet han nord for Volos med flot skjold, men med skjoldanomalier.

 

Dværgmarginata på Peloponnes. Ændringer ved de centrale rygskjoldplader.

 

Testudo hermanni boettgerihun ved Meteora i Grækenland. Ændringer i rygskjoldpladerne.

 

Testudo hermanni boettgeri hun ved Livadia i Grækenland. Ændringer i rygskjoldpladerne.

 

Skjoldanomali? Græsk landskildpadde. Kerkini i Nordgrækenland

 

Græsk hun ved Livadia i Nordgrækenland. Ændringer i rygskjoldpladerne.

 

Skjoldanomali på maurisk landskildpadde ved Slivnica i Bulgarien.

 

Her på græsk landskildpadde i Nordgrækenland

 

1 år gammel marginataunge af egen avl. Ændringer i rygskjoldpladerne.

Leucisme

Dette er navnet på en defekt, der hidrører fra mutation. Resultatet af denne mutation medfører, at der ikke dannes melanozyter i overhuden. De manglende melanozyter resulterer i dyr med meget afbleget udseende. I modsætning til albinoer, som er dyr, der faktisk har disse celler, men hvor disse celler er ude sf stsnd il at danne farvestoffer. Leucisme kendes især i ornitologien. En del hvide fugle er leucistiske. Leucisme er også kendt hos pattedyr. Det anføres, at de fleste smukke hvide katte er leucistiske dyr.

2 marginataunger på 1 år. Fra samme kuld. Den til højre er åbenbart leucistisk?

Günther Paldan skriver i Sacalia nr, 25 fra november 2009 i ariklen Leuzismus bei der Griechishen Landschildkröte Tetudo hermenni boettgeri, at der endnu ikke findes mange oplysninger om dette emne, når det gælder landskildpadder. Jeg har klækket 1 formentlig leucistiske bredrandet landskildpaddeunge i sommeren 2008. Den er ud af et kuld på ialt 8 uger. De øvrige unger er normale. Jeg har aldrig set så lyse marginataunger før. Både huden og skjoldet mangler åbenbart melanin. Ungen har ikke røde øjne, således som det kendes fra albinoer.

Jeg har ikke fundet ret meget om dette emne, men jeg har erfaret, at leucisme ikke er så usædvanligt hos krybdyr. Denne mutation ses hos mange leopardgekkoer og kongepythoner som efterhånden er så populære i denne blege udgave. Der avles massivt systematisk på denne mutation for tiden hos avlere af de nævnte arter.

Indenfor skildpaddeverdenen skal leucisme også være kendt hos for eksempel leopardskildpadder Geochelone pardalis, sporeskildpadder Geochelone sulcata og rødfodede skovskildpadder Geochelone carbonaria. Men åbenbart altså også hos bredrandede landskildpadderTestudo marginata.

 

 

Startside