Siden er senest ændret den 27. maj 2010

Skjoldanomalier, mv.

4 år gammel Testudo marginataunge. Man ser en lille skjoldanomali i form af et ekstra lille  skjold. (Til venstre) Det misklæder sådan set ikke skildpadden. -Den bliver faktisk nemmere at genkende. (Men bør dog undgås alligevel, men hvordan?.)

Skjoldanomalier kendes i følge litteraturen ikke meget fra naturen.

Det er ikke rigtigt.

Jeg har efterhånden set en del skjoldanomalier på skildpaddeskjolde i naturen.

Hos skildpadder, der holdes i fangenskab, forekommer de ret tit.

Skjoldanomali på helt ny marginataunge. De grønne pletter er neglelak.

Man ved ikke med bestemthed, hvad der bevirker, at skjoldanomalier opstår.

Men selvfølgelig er der mange opfattelser og forslag.

Flere og flere argumenterer ret overbevisende om, at skjoldanomalier er arveligt betingede.

Grunden til at skjoldanomalier er lidt mere sjældne hos skildpadder i naturen, end i fangenskab, må vel så være den, at disse

 skildpadder dør/forsvinder af en eller anden grund i det fri??

Mange har den anskuelse, at udrugningstemperaturen er af afgørende betydning for dannelsen af

skjoldanomalier.

Testudo hermanni hermanni med skjoldanomali. Frilandsanlæg på Sjælland.

Thomas og Sabine Vinke skriver i "Testudo Häufig gehaltene Arten", at de optimale temperaturer for at udruge

 europæiske landskildpadder, således at der kommer flest hunner, men således at der ikke kommer

 skjoldanomalier, er:

Jeg må bemærke, at med de 31,5 grader, som jeg anvender til udrugning, får vi 1-2 bredrandede landskildpaddeunger og 1

græsk landskildpaddeunge med skjoldanomalier hvert år.

Jo højere temperaturer, jo større skal risikoen være for skjoldanomalier.

Man er sikker på, at skjoldanomalier ikke er arvelige.

De har heller ingen betydning for skildpaddernes velbefindene.

Der er "bare" tale om skønhedsfejl.

Når dette så alt sammen er sagt, så ses på nedenstående billede en flot marginatahan, som jeg en forårsdag

 fotograferede nord for Volos.

Den har mange (pæne?) skjoldanomalier.

Testudo marginata han i den græske natur. Den har flere rygskjoldanomalier.

Dværgform af bredrandet landskildpadde Testudo marginata weisingerii på  Peloponnes. Skjoldanimali i form af bagesterygplade, der ligesom "klumper sig lidt sammen".

 

Græsk landskildpaddehun Testude hermanni boettgeri ved Meteora i Grækenland. Hun har har også anomalier i hornpladerne i rygskjoldet. Græsk landskildpaddehun Testudo hermanni boettgeri med skjoldanomalier i rygskjoldpladerne. Nord for Livadia i Grækenland.

 

Påny ser vi skjoldanomalier i rydskjoldpladerne på denne græske  landskildpadde Testudo hermanni boettgeri nord for Livadia i  Nordgræenland.

 

Skjoldanomalier på 1 år gammel bredrandet landskildpaddeunge. (De røde pletter er neglelak.)

Leucisme

Dette er navnet på en defekt, der hidrører fra mutation.

Resultatet af denne mutation medfører, at der ikke dannes melanozyter i overhuden.

Melanozyter er de celler, der danner farvestoffet melanin, som giver den mørke farve.

De manglende melanozyter resulterer i dyr med meget afbleget udseende.

I modsætning til albinoer, som er dyr, der faktisk har disse celler, men hvor disse celler er ude af stand til at danne

 farvestoffer.

Leucisme kendes især i ornitologien.

En del hvide udgaver af fugle er leucistiske.

Leucisme er også lidt kendt hos pattedyr.

Det anføres, at de fleste smukke hvide katte er leucistiske.

2 marginataunger, som er 1 år gamle. De er fra samme kuld, og klækket i 2008. Den til højre er åbenbart leucistisk. Jeg har ikke tidligere avlet leucistiske skildpaddeunger.

Günther Paldan skriver i Sacalia nr. 25 fra november 2009 i artiklen

"Leuzismus bei der Griechischen LandschildkröteTestudo hermanni boettgeri",

at der endnu ikke findes mange oplysninger om dette emne, når det gælder skildpadder.

Jeg har klækket et 2 leucistiske marginataunger i sommeren 2008.

De er en del af et kuld på 8 unger.

De øvrige unger er normale.

Jeg har aldrig set sådanne lyse skildpaddeunger før.

De sorte pigmenteringer mangler stort set på hele skildpaddeungen.

Både huden og skjoldet mangler åbenbart melanin.

Ungerne har ikke røde øjne som det kendes fra albinoer.

Jeg har ikke rigtig fundet noget om dette emne, men jeg har erfaret, at leucisme ikke er helt så usædvanligt indenfor

 krybdyrverdenen.

Mutationen ses hos mange af de leopardgekkoer og kongepythoner, som vi ser på krybdyrmesserne.

Mange avler systematisk på denne mutation.

Også indenfor skildpaddeverdenen skal leucisme være kendt hos for eksempel leopardskildpadder Geochelone pardalis,

 sporeskildpadder Geochelone sulcata og  rødfodede skovskildpadder Geochelone carbonaria.

Men som det fremgår af min avl, opstår leucisme altså også indenfor bredrandede landskildpadderTestudo marginata.

For at efterprøve sundhedstilstanden hos mine 2 leucistiske bredrandede unger fra 2008, lagde jeg dem i vinterhi i

 køleskabet i efteråret 2009.

Den 14. januar 2010 tog jeg dem op af hi.

De går nu i et terrarium sammen med mine andre små landskildpaddeunger, og de er stærke, sunde og raske!

---ooooOOOOoooo---