...............

 

Startside Side 1 Side 2 Side 3 Side 4 Side 6 Side 7 Side 8 Side 9 Side 10 Side 11

Serbien og Rumænien

 

Side 5

Rejsefortælling fra KUGs Balkantour 2015

 

Mandag den 11. maj 2015

Flot morgen igen med sol og varme. Dog lidt skyet. I dag ville vi krydse Donau og se nærmere på Karpaterne ovre i den vestlige del af Rumænien. Nu skulle vi med andre ord kikke i biotoperne ved Jernporten på den anden side af den store flod, som man kan kalde Europas svar på Amazonas!

Først skulle vi dog lige finde et pharmacy, hvor jeg kunne købe den dyre medicin. I den første forretning havde man det ikke. I det næste Pharmacy (de findes talrigt i flere udstyrsniveauer) havde de det. Her modtog man kun lokal valuta. Prisen var 80 dinarer (5 danske kroner). Og lægen fortalte mig jo ellers aftenen før, at det var dyrt. 5 kroner uden tilskud. Hvad mon det ville koste i Danmark med tilskud? Det siger vist lidt om avancen på medicin i Danmark! (Mon ikke det var en slags penicillin?) Den første af de 5 daglige piller blev skyllet ned. Sårområdet var stadig rødt og hævet og sved konstant under bandagen. (Først i august måned var hævelsen væk).

Efter besøget på apoteket (der ikke havde flåttange og pincetter) rundede vi lige markedet for at se, om man havde sådan noget her. Jeg fandt en fin pincet. Han forlangte, hvad der svarede til en enkelt dansk krone. Jeg nænnede ikke at prutte med ham.

Vi kørte over Jernportens østlige dæmning, som også ovenpå toppen bærer en adgangsvej over til Rumænien. Trafikken var mildt sagt behersket. Den serbiske grænsekontrol for udrejsende var ret overfladisk. Den rumænske indrejsekontrol var grundig og omhyggelig. Som forventet. Det er er jo EUs ydre grænse, selvom Rumænien ikke er omfattet af Schengen og alt det der. Bilen blev dog ikke undersøgt i nogen af grænsekontrollerne. Kun os personer (opdatering på computer, affotografering af pas, mv).

Jernportens østlige dæmning over Donau. Her kan man køre over Donau. Rumænien i baggrunden.

Rumænien

Rumænien har 22,3 mio. indbyggere. De er fordelt over et areal på 5,5 gange Danmarks størrelse, dvs. ca. 238.000 km².

På den anden side af dæmningen drejede vi til højre ad den tæt befærdede kystvej, kørte en snes kilometer mod øst og begyndte med undersøgelserne i den vestlige del af de rumænske Karpater.

Vejen til de gode biotoper i Rumæniens vestlige Karpater løber igennem den lille landsby Breznita-Ocol. Her står tiden helt stille. Her sker der bare nada.

Joda! Der er sandelig også mange store flotte græske landskildpadder at se i de vestlige Karpater ved Jernporten i Rumænien!

Karpaterne i den vestlige del af Rumænien er kun "nænsomt" opdyrket som i Serbien. Faunaen og herunder landskildpadderne har det derfor også fint her. Denne del af Karpaterne er ikke så massivt dækket af skove, som ovre på den anden side af Donau. Under vores besøg her ved Jernporten fandt vi hver dag rigtig mange græske landskildpadder (Testudo hermanniboettgeri). De er store, massive og flotte, ligesom det er tilfældet med de græske landskildpader i Serbien.

Græsk landskildpaddebiotop nær ved Jernporten i Rumænien

 

Det trak sammen og begyndte at blæse. Nu kom der også vanddråber fra oven. Men der var altså store græske landskildpadder her!

Halvvoksen græsk landskildpaddehun Testudo hermanni boettgeri

 

Her i biotopen levede også en håndfuld hundehvalpe. På et tidspunkt så vi til vores overaskelse, at der sandelig stod en fyldt madskål under nogle buske! -Det har jeg aldrig set før på Balkan. Er rumænerne anderledes indstillet overfor vilde hunde end de andre folkeslag på Balkan?

Ja, der er sandelig sat mad frem til hvalpene her!

 

Halvstor græsk landskildpaddehan.

 

Græsk landskildpadde laver trykspor i vegetationen.

 

Den kendte balkanfolkevogn på 1 hestekraft er også meget udbredt i denne del af Rumænien. Kusken boede i en lille hytte ved foden af biotopen. Som alle vi mødte, var han meget imødekommende og tilbød at holde øje med vores bil, mens vi gik rundt i biotopen. (Vi havde først forklaret ham -nogenlunde- , hvad vi kom efter.) Han mente ovenikøbet, at vi burde køre bilen ind bag den høje mur, han havde rejst rundt om sin grund, og hensætte den der. Vi ville nu hellere have, at den blev stående ude i det fri, hvor vi kunne se den oppe fra bjergsiden, så vi afslog venligt det velmente tilbud

Siesta i den meget lille og meget søvnige by

Jernbanenørderi

Færdselsloven i Rumænien har tilsyneladende kun en enkelt bestemmelse, nemlig at man bør køre i højre side af vejen. Alt andet ser ud til at være op til de enkelte trafikanter. Trafikken i Rumænien afvikles agressivt og hensynsløst af koleriske trafikanter i højt tempo ligesom i Grækenland. Den, der har forskærmen længst fremme, har forkørselsret. Efter en nervepirrende køretur gennem den store industriby Drobeta Turnu Severin holdt vi pause ved Jernbanestationen, så jeg gamle jernbanenørd lige kunne tage et foto af dette loko litra 41 (gammelt svensk design), der skulle hive et eksprestog op til hovedstaden Bucarest. På skinnerne er der vel ikke det samme trafikkaos som på vejen. Der var transportpoliti i vognene og yderligere transportpolii og almindeligt politi på perronen, så jeg gik om på den anden side af toget og tog et hurtigt snapshot i uopdaget fred.(Når man kan afse så mange personer i uniform til bare at være tilstede der, må lønnen være meget lav.)

Også i Rumænien ligger der små klostre overalt og præger landskabet. Her ved Man Vodja

 

Der klatvaskes i floden

 

En fin biotop for Balkanklokkefrø (Bombina variega). Langsomt strømmende vand.

 

Klokkefrø (Bombina variega)

 

Klokkefrø (Bombina variega)

 

Naturen er fantastisk. Både i de rumænske Karpater og i de serbiske karpater.

 

Vi kørte tilbage mod vest ad den smukke, men meget travle kystvej, og hver gang en stikvej (der er faktisk ikke så mange) førte op i Karpaterne, gennemkørte vi den tillige med dens tilhørende vejnet, og undersøgte omgivelserne. De små veje trafikeres mere af lokale figurer i roligt tempo, end af travle biler.

Denne græske landskildpaddehan i den tætte forårsvegetation har et beskadiget rygskjold.

 

Der sker ikke ret meget på lysningerne dybt inde i Karpaternes skovområder, så når der pludselig dukker nogle besynderlige fremmede op, der går og kikker ned i græsset og undersøger vandhullerne, så vækker det selvsagt en vis nysgerrighed hos den ensomme hest.

Den nysgerrige hingst kedede sig, så den dristede sig helt tæt på og begyndte at gnide mule på ryggen af mig! Der var iøvrigt ganske rigtigt klokkefrøer i vandhullet. Og foruden heste var der landskildpadder rundt omkring i græsset.

Klokkefrø i dammens uklare vand.

 

I denne biotop var vegetationen ikke høj, så det var let at spotte de græske landskildpadder, der gik og græssede!

 

Testudo hermanni boettgeri. Gammel buklet sag!

 

Flot eksemplar med lille skjoldskade

 

Også i denne biotop var der ikke mange meter mellem de enkelte individer.

 

Halvvoksen græsk landskildpadde (Testudo hermanni boettgeri)

 

Lille græsk landskildpaddeunge. De græske landskildpadder var i alle størrelser her!

 

Se ned! - der sidder en skildpadde!

 

Sådan ser en fin græsk landskildpaddebiotop ud i de vestlige Karpater i Rumænien.

 

En skildpaddde har sat skjoldet.

 

Voksen græsk landskildpadde med flere skjoldskader.

 

Det er ved at være langt henne på dagen. Så nu går skildpadderne til ro i deres huler.

Dagen var nu for langt fremme til videre gennemgang af biotoper. Vi kørte til Orsova for at finde et sted at overnatte.

Orsova er en lille havneby på 10.000 indbyggere. Byen ligger på flodbredden, hvor Cerne floden løber sammen med Donau og danner en stor lagune. Den har et skibsværft og en del stenindustri. I modsætning til byerne i Serbien på Donaus modsatte bred udnytter Orsova for tiden sin smukke beliggenhed på flodbredden. Der bygges havnepromenade og nettes op med henblik på forhåbentlig kommende turister.

Vi fandt et lille fint nyistandsat hotel på havnemolen ved navn Pensiunea Damiro. Restauranten serverede i det fri med udsigt over Donau. I modsætning til på det forrige hotel i Serbien fungerede hotellets Wifi perfekt.

Pensiunea Damiro på bredden af Donau

Læs videre på side 6

Startside Side 1 Side 2 Side 3 Side 4 Side 6 Side 7 Side 8 Side 9 Side 10 Side 11