|
Siden er senest ændret den 16. december 2009
Hunde og skildpadder
|
"Min hund kunne aldrig drømme om at gøre mine skildpadder noget!"
"Vi har nu haft hunden i flere år, og den er overhovedet ikke interesseret i skildpadderne!"
Sådan faldt ordene fra min gode og skildpaddeinteresserede ven for en del år siden.
Hunden vimsede rundt omkring os, mens vi nu og da trådte ind i hans frilandsanlæg og tog et nyt
skildpaddeeksemplar op til nærmere inspektion og drøftelse.
Vi var meget koncentrerede og dybt interesserede i skildpadderne.
Det var hunden ikke.
Den var kun interesseret i os.
Men vi havde slet ikke tid til den.
Da vi senere sad på terrassen og fik noget fornuftigt at drikke, kom hunden pludselig løbende med en
skildpadde i munden.
Da den havde noteret sig, at vi havde set den med skildpadden, stak den af.
Nu bestod den efterfølgende times tid af forgæves jagt på hunden og mislykkede overtalelsesforsøg.
Den ville overhovedet ikke aflevere skildpadden.
Den nød, at nu var den tilbage i centrum igen, efter at vi så skammeligt havde svigtet den til fordel for
skildpadderne.
Til sidst gav den efter og slap skildpadden, der heldigvis ikke havde taget skade.
Dette var en oplagt jalousihandling fra hundens side.
Den tog kun skildpadden for at komme i centrum igen, som den plejede at være.
Selvom hunde ikke umiddelbart interesserer sig for skildpadder, kan det altså alligevel hurtigt blive lidt for
spændende.
Det er faktisk en almindelig erfaring rundt omkring, at selvom hunde er velopdragne og aldrig har vist
interesse for de skildpadder, der er i samme hjem som hunden, så kan det efter selv mange års stabilitet
pludselig ende galt.
Også af andre grunde end den ovennævnte jalousi.
Er ejeren ikke hjemme, kan det gå rigtig galt.
-Også når han/hun bare "vender ryggen til" for en kortere stund.
Er ejeren ikke til stede i nogen tid, kan han, når han kommer hjem, risikere at stå overfor en gennembidt og
afgnavet skildpadde, der måske skal aflives hurtigst muligt, hvis den da ikke allerede er død.
Mange dyrlæger kan fortælle om skildpadder, der bliver bragt hen i konsultationen med mere eller mindre
kraftige mærker i skjoldet, hidrørende fra friske hundebid, og ind imellem også med afbidte og beskadigede
lemmer.
Nogle skildpadder er så overfodrede, at de på grund af fedme faktisk ikke er i stand til at trække lemmer og
hoved helt ind under skjoldet!
Så er der fri adgang for hunden til bløddelene.
Der ses da også mange skildpadder rundt omkring i kongeriget med gamle bidmærker, der hidrører fra
hundetænder.
Selv har jeg efterhånden set en del.
Hvis hunden kan gabe over skildpadden, er der ligefrem eksempler på, at hunden har kunnet tygge helt
igennem/knuse skildpaddeskjoldet.
Ejerne fortæller ofte, at deres hund aldrig før har vist interesse for skildpadden, og derfor troede de, at den
hellige grav var vel forvaret.
Hvis hunden hører til de racer, der har mere eller mindre jagthund i blodet, så vil den med det samme vise en
adfærd, hvor man ikke er i tvivl om, at hunden og skildpadden ikke kan være i hinandens selskab.
Her passer man jo på fra starten.
Men også de hunde, der overhovedet ikke viser adfærd i den retning, kan altså pludselig i en eller anden
situation gå amok og lade den urgamle og hidtil godt skjulte vilde ulv dukke frem i dagslyset!
Du bør ikke lade hunden få adgang til eller være i nærhed af din skildpadde, uden at du selv er meget
nærværende og passer på som en smed!
Selvom rigtigt mange fortæller, at de aldrig har haft problemer med at have både hund og skildpadder sammen
i samme hus og på samme grundstykke, er der altså også rigtig mange uhyggelige fortællinger om det modsatte.
"Adgangsforholdene" skal helst umuliggøres for hunden!
Vores lille Cavalier King Charles Spaniel er en lille sød hund, der ikke kunne nænne at gøre nogen fortræd.
-Tror man, når man ser på dens kære udseende.
-Men vi stoler altså ikke på den, når det drejer sig om vores skildpadder.
Du kan heller ikke stole på din hund, når det gælder dine skildpadder.
Det er bare noget du tror!
Vi har ikke selv kat.
Men vi har aldrig haft problemer med de katte, som nu og da kommer på strejftog gennem haven.
De fleste holdes væk af hunden Lady, men nu og da har vi set en kat gå tur gennem vores frilandsanlæg.
Disse katte har aldrig på nogen måde interesseret sig for vores skildpadder.
Men jeg har opsamlet skrækkelige fortællinger også om kattes mishandlinger af skildpadder.
-For eksempel om en kat, der havde trukket dele af en skildpadde ud af dens skjold.
For en sikkerheds skyld må man altså nok også være opmærksom på forholdet kat og skildpadde på samme
måde som forholdet mellem hund og skildpadde.
|
Europæiske landskildpadder bør holdes udenfor i solen i frilandsanlæg |
|
Brug altid naturen som forbillede, når du holder landskildpadder |
----ooooOOOoooo----