Flåter Et problem for landskildpadder?

 

Rådyr er som bekendt i stort omfang bærere af skovflåter. (Af mange fejlagtigt kaldet tæger.) Og som bekendt er vi mennesker også udsat for at finde flåter på kroppen, når vi kommer hjem fra en tur i skoven. Eller bare har været ude i haven. I min barndom var dette stort set ukendt, men i dag er antallet af flåter steget eksplosivt. Dette hænger blandt andet sammen med, at antallet af rådyr i den danske fauna er steget voldsomt.

Hvad er en flåt?

Skovflåten Ixodes ricinus er ikke et insekt eller en tæge. Den klassificeres som en mide i familie med edderkopperne.

Den er en gammel pestilens. Man siger, at den også sugede blod af dinosaurerne. Flåten har en cyklus, der består af tre stadier og vokseperioder. Dens æg og larver er ikke til gene for mennesker.

Det er nymferne, som er sorte og på størrelse med et knappenålshoved, som vi skal være opmærksomme på. Larven suger blod hos mus, og det er her, den risikerer at blive smittet med bakterier og virus fra musenes blod. I løbet af ca. et år udvikler larven sig og skifter ham. Herefter bliver den til en nymfe. Nymfen sætter sig på, og suger blod af, f.eks. hunde, fugle, rådyr og mennesker. Den mangedobler sin størrelse under blodsugningen.

Det er i nymfestadiet, at skovflåten kan sprede sygdomme til mennesker. Efter ca. et år skifter nymfen ham og bliver til en voksen skovflåt, som sætter sig på og suger blod af f.eks. hunde og rådyr.

Flåter kan overføre sygdomme, når de er inficerede.

Det er dog ikke reglen, men undtagelsen, at man risikerer smitte. Risikoen for at blive alvorligt syg af et flåtbid er svær at angive.

Ifølge Skov- og Naturstyrelsen er risikoen dog med sikkerhed meget lille. Statistisk set skal der flere hundrede bid til, før man har en høj sandsynlighed for at være blevet smittet.

De tre vigtigste sygdomme fra flåter:

1) Borreliose. Den forårsages af en bakterie (Borrelia burgdorferi), som findes i spyttet hos nogle flåter og kan føre til infektion hos mennesker og dyr.

2) Ehrlichiose. Den forårsages af en bakterie (Anaplasma phagocytophilia), som angriber de hvide blodlegemer og giver influenza-lignende symptomer.

3) TBE (Tick Borne Encephalitis). Den forårsages af en virus. Den er mest kendt fra bl.a. Sydtyskland, Østrig, Sverige og Baltikum. I Danmark kendte man kun med sikkerhed kun til tilfælde af TBE fra Bornholm, hvor der er særlig mange rådyr og dermed også mange skovflåter. Herefter blev Nordsjælland også ramt. Infektionen breder sig pt. til hele landet. Flåterne får TBE-virus i larvestadiet, hvor de suger blod på skovmus.

 

Kan landskildpadder blive udsat for angreb af flåter? Ja de kan!

 

Landskildpadder, der holdes på friland, bærer ofte rundt på en eller flere flåter. På Balkan har jeg set flåter på næsten alle de bredrandede skildpadder, jeg har haft oppe i hænderne til nærmere undersøgelse. Jeg har set op til 40 flåter på en enkelt marginatahan! Skildpadderne er tilsyneladende ikke generet af flåterne.

Flåterne fastgør sig som regel ved haleroden og i lysken på bagbenene på skildpadden. Her sidder de fuldstændig beskyttet og vokser fra ca. 1/2 mm. størrelse til ca. 1 cm. De ses dog også nu og da på halsen og på/ved hovedet. De kan også sidde i "syningerne" mellem hornpladerne. De suger blod fra skildpadden. Flåter i større antal ses kun på voksne landskildpadder. Jeg har aldrig set flåter på helt små unger. På halvstore individer ses der sjældent flåter, og hvis det undtagelsesvist er tilfældet, er der "kun" tale om 1 eller 2 flåter.

Også andre krybdyr kan være værter for flåter. Jeg har tit set flåter på markfirben her i landet. Her sidder de som regel på hovedet ved øjet.

Det er med andre ord en god ide at checke sine skildpadder for flåter en gang om året. Flåterne fjernes let med en flåttang. Køb den model, der sælges til brug for fjernelse af flåter på hunde. Den fås overalt. Når du fjerner flåten, så sørg omhyggeligt for at fjerne den helt fra anlægget og få den aflivet (mast). Ellers sidder den kort efter på en anden skildpadde. Eller på dig! (Taler af erfaring!) Har du selv fået en flåt, så fjernes den også lettest med en flåttang.

Interessant er oplysningerne i en artikel af Steen Gabriel i Schildkröten im Focus nr. 4 i 2008. Her fortæller han om en herpetologisk tur til Bulgarien i april 2008, hvor han undersøgte en biotop, hvor der lever mauriske landskildpadder Testudo graeca ibera side om side med græske landskildpadder Testudo hermanni boettgeri. Selvom de lever i samme habitat, var det kun de mauriske landskildpadder, der var (ekstremt voldsomt) befængt med flåter. De  græske landskildpadder havde ingen! Jeg konstaterede selv det samme på en KUG-tur til Bulgarien i 2011. Hvad er nu grunden til denne forskel?

 

 Startside