Denne side er senest ændret den 19. juni 2010
Drivhuse og mistbænke
Her gennemgås mine gennemprøvede erfaringer med drivhuse og mistbænke
i forbindelse med frilandsanlæg.
 Drivhuset ses godt gemt af vejen udenfor og bag anlægget. Med tiden har beplantningen sløret det yderligere. Der er lagt mælkebøtter ud på foderpladserne. Marginataen nederst til venstre gaber ad fotografen. |
Skildpadderne skal have mulighed for at kunne overnatte tørt og beskyttet mod vejr og vind.
Især i det tidlige forår og om efteråret er dette vigtigt.
Jeg anvendte i mange år med held overnatningskasser til dette formål.
Kasserne var tømret sammen af forskallingsbrædder.
De havde et absolut vandtæt tag af eternit.
Kasserne var foret med hø og var placeret forskellige steder i anlægget.
Disse kasser fungerede fint efter hensigten.
Ingen kritik af dem!
Jeg anvendte indtil fornylig også den slags kasser i vuggestuerne til de helt små unger.
De fungerede også rigtig fint til de små.
Det forholder sig i øvrigt sådan, at der på grund af mikroklimaet og solens stråler dannes og opretholdes en
overraskende høj temperatur inde i sådan nogle overnatningskasser af træ.
Jeg havde hverken varmelamper eller anden form for varme i disse kasser.
I en årrække har jeg imidlertid anvendt drivhuse i forbindelse med frilandsanlægget.
Først 1 drivhus og efter nogle års erfaringer 2 drivhuse.
Gennem generationer har professionelle og private gartnere med success brugt drivhuse til at dyrke særligt
varmekrævende planter, som krævede lidt mere hensynsfulde klimatiske forhold end dem, som det danske
klima umiddelbart kan levere.
Hvorfor skulle det samme ikke være tilfældet, når talen falder på middelshavsskildpadder?
Inspireret af tyske skildpaddeholdere besluttede jeg for nogle år siden, at montere et et lille drivhus i tilknytning til
skildpaddegården.
Det er ikke så stort, som jeg egentlig havde tænkt mig.
Den eneste plads, der kunne tages i anvendelse til formålet var nemlig særdeles begrænset.
Af hensyn til de overordnede æstetiske hensyn, som gælder for det samlede haveanlæg, kan et drivhus
selvsagt ikke klaskes op hvor som helst.
Ud for anlæggets nordvestlige hjørne kunne et lille drivhus (Juliana basic) med en grundflade på 3 kvadratmeter
lige akkurat passes ind mellem anlægget, hegnet til naboen, vores carport/udhus og en eksisterende
beplantning, der nu mere og mere slører drivhuset.
En del af anlæggets eternitindhegning blev fjernet, og drivhusets bagvæg danner nu anlæggets afgrænsning
her.
Drivhuset står med andre ord udenfor anlægget, men støder direkte op til det.
Der er lavet en udskæring og monteret en "kattelem" i drivhusets bagvæg, således at skildpadderne selv kan gå
ud og ind mellem frilandsanlægget og drivhuset.
 Kattelemmen er af polycarbonat, således at lyset falder igennem, og således at skildpadderne kan se, at der er noget på den anden side. |
Drivhusets ruder er af polycarbonat af hensyn til isoleringsevnen.
 |
 I bunden af drivhuset er anbragt 2 overnatningskasser. Udover den, der ses foroven i billedet, er der en til venstre udenfor billedet. De har træbund og er foret med hø. De er forsynet med et hængslet låg, så man kan komme til skildpadderne. Kattelemmen ud til anlægget findes oppe i højre hjørne. Bundlaget er barkflis, der er blandet op med hø, som skildpadderne slæber med ud fra overnatningskasserne. |
Anvendelse af drivhus er en enorm forbedring af trivselsmiljøet, når du etablerer frilandsanlæg for
europæiske landskildpadder.
I de kølige morgener i april, maj (og juni), hvor udendørstemperaturen yderst sjældent er tocifret, er der
inden kl. 09.00 typisk 25-35 grader C i drivhuset, når solen skinner.
Ved overskyet vejr er der på denne tid af året og døgnet op til 20 grader C inde i drivhuset.
I de hyppige sommerperioder, som vi desværre kender så godt med køligt vejr, regn og blæst, er der lunt og
tørt i drivhuset.
Jeg har anbragt et hygrometer i drivhuset og kan se, at der er et helt anderledes tørt klima i drivhuset end
udenfor.
Der er selvfølgelig monteret en temperaturstyret vinduesløfter, således at temperaturen i drivhuset aldrig når
op i det ekstreme.
Jeg har plantet de obligatoriske vinplanter i drivhuset.
Grønne planter i god vækst er godt for klimaet.
Jeg mener også at have erfaret, at vinplanterne, efterhånden som de har bredt sig, medvirker til at holde lidt på varmen om
natten og i det hele taget stabilisere temperaturen.
Husk at skærme vinen af med for eksempel bambuspinde, som du banker ned i jorden foran planten.
Jeg måtte købe en ny vin, efter at skildpadderne havde holdt vinfest.
1 meter vinstok med tilhørende blade væk på en formiddag.
De elsker vinplanter.
Selvfølgelig fodres der ikke inde i drivhuset.
Ellers ville skildpadderne nok ikke være helt så motiverede for at forlade drivhusverdenen.
Det er som nævnt ikke således, at polycarbonatplader er særligt isolerende.
Når temperaturen udenfor falder, følger temperaturen i drivhuset med ned.
Også når der er tale frostgrader.
Men bemærkelsesværdigt er det, at temperaturen inde i overnatningskasserne holder sig overraskende høj, selvom
temperaturen i drivhuset er faldet mærkbart.
Jeg har konstateret, at ved en udendørs temperatur på 5 graders frost og tilsvarende i drivhuset, kan der stadig måles op til
plus 2 grader i overnatningskasserne.
Også selvom jeg ikke har lukket af for indgangshullerne til kasserne.
Varmen kan kun komme fra skildpadderne!
Det tager spidsen af ængstelsen i perioderne med nattefrost i ydersæsonerne.
Varmelamper i drivhusene
I det iskolde forår 2010 begyndte jeg at overveje, om der skulle være varmelamper i de 2 Juliana drivhuse til
frilandsanlægget.
Det havde der ikke været før, og det havde heller ikke tidligere været et savn.
Da vejret stadig var iskoldt, traumatisk og usselt i begyndelsen af juni, satte jeg en varmelampe op i hvert drivhus.
Nu må vi se, hvilke erfaringer, der vil blive indhentet med dem.
Fra første dag viste det sig, at skildpadderne lod sig varme op under lamperne, hvorefter en stor del af dem gik ud i kulde og
regn.
Flere af dem blev ude i anlægget for natten i kulde og regn.
Før varmelamperne kom til, sov de bare videre i overnatningskasserne i drivhusene, når vejret var trist og køligt.
Og de gik da slet ikke udenfor.
Det er så den første iagttagelige forskel.
Om det er positivt/gør noget/ikke gør noget/er skadeligt, kan jeg endnu ikke endeligt afgøre.
%20016korrm22.jpg) Varmekilden er en infrarød pære, fordi der i forvejen kommer dagslys fra oven gennem drivhusvinduerne. Lamperne skal ikke være tændte, når det er mørkt. Lampen hænger 40 cm. over fliserne. Nej, der er ikke andre varmekilder, heller ikke i overnatningskasserne. Under varmelamperne er der lagt fiberbetonfliser, som akkumuler varmen og afgiver den efterhånden. Fliserne er udført, så de fuldstændig ligner træ, og det faldt jeg da for. |
Jeg har fortsat ikke varmekilder i mistbænken til Kindergarten og i mistbænkene til vuggestuerne.
Mistbænk
Når det store frilandsanlæg måtte have et drivhus, gjorde det samme sig selvfølgelig også gældende med
Kindergarten, hvor vi holder vore halvvoksne landskildpadder.
Men her kunne et egentlig drivhus altså ikke sådan lige uden videre camoufleres.
Løsningen blev derfor en mistbænk.
Fabrikat Juliana.
Desværre har Juliana efter mit indkøb indstillet produktionen af mistbænke.
Den har ruder af polycarbonatplader på 5 mm´s tykkelse.
Da mistbænken kun har grundfladen 105 X 115 cm, monterede jeg 2 stk. mistbænke i forlængelse af hinanden, for
at få større volumen.
Det er nemlig således, at en lille mistbænk meget hurtigere end et stort/større drivhus følger med
temperaturen op og ned.
Da ”tagruderne” har overfald, måtte jeg holde en vis afstand imellem mistbænkene, således at tagruderne problem- og
gnidningsfrit kan løftes op og ned og således, at der er helt lukket af til det indvendige miljø.
Jeg monterede derfor en aluminiumsprofil mellem misbænkede og tætnede med silicone.
Mistbænken blev monteret på en underdel at terrassebrædder, der svarede til indhegningen af Kindergarden.
Hvis ikke jeg på denne måde havde hævet mistbænken, ville der ikke have været tilstrækkelig
volumen/luftmængde indendørs.
-Tror jeg.
 Mistbænken set "bagfra". Man ser afstanden mellem de to ”huse”. Mellemrummet er udfyldt med en aluminiumsprofil, der er fuget med silicone, så der er helt tæt ind til mistbænken. Der er frit nedenunder/mellem de 2 afdelinger. I huset til venstre ses omridset af overnatningskassen. |
Jeg har selvfølgelig monteret en automatisk vinduesløfter.
Ellers vil temperaturen i mistbænken blive ekstrem høj i solskinsvejr.
Inde i mistbænken har jeg anbragt overnatningkassen.
Den er tømret sammen af forskallingsbrædder ligesom overnatningskasserne i drivhuset.
 Et kik ned i mistbænken, hvor man ser den åbnede overnatningskasse. Det er nødvendigt, at man uden problemer altid kan komme direkte til skildpadderne. Halvdelen af bunden af mistbænken er dækket af cementfliser. De akkumulerer varme i dagens løb, og afgiver den igen til omgivelserne aften og nat. |
Skildpaddeungerne går gennem en kattelem, når de skal ind i mistbænken og ud til anlægget.
Kattelemmen er som kattelemmen til drivhuset lavet af en polycarbonatplade, således at skildpadderne kan se,
at der ”er noget” på den anden side.
De lærte straks at gå ind og ud gennem denne lem.
Mistbænken er ud mod haven camoufleret med buketroser og en hæk af myrtegedeblad.
 Marginataunge går ind i mistbænken gennem kattelemmen. Foran 2 halvvoksne hermanniunger. |
 Taget på en Juliana mistbænk flyver af i almindeligt dansk blæsevejr. Du kan lægge en sten ovenpå for at holde taget fast. Du kan også gå ned i byggemarkedet og være lidt kreativ. Du borer huller til beslagene og skruer dem fast med små bolte og møtrikker. Krogen bukker du med en tang indtil den passer til "knækket". Voila! |
Jeg har ingen form for kunstig varmetilførsel i drivhuset.
Hverken varmelamper eller andre varmekilder.
Jeg har på en skildpaddefototur til Grækenland i bjergene oplevet rim i græsset om morgenen i april måned.
Dette generede ikke landskildpadderne.
Selfølgelig må vi ABSOLUT ikke udsætte vores skildpadder for nattefrost.
Men vi kan altså roligt notere os, at europæiske landskildpadder er vant til lave nattemperaturer i
ydersæsonerne.
Europæiske landskildpadder er som bekendt ikke tropiske landskildpadder.
Flere mistbænke
%20034m25.jpg) I forsommeren 2009 faldt jeg for fristelsen til at montere en lille mistbænk til hver vuggestue. Egentlig overflødigt, fordi de små overnatningshuse har fungeret fint i årevis, men nu var mistbænkene på tilbud i Lidl. -De fås også til ingen penge i Harald Nyborg. Jeg har monteret dem på kantstillede terrassebrædder, dels for at tilføre mere volumen, dels for at forenkle tilføjelsen til vuggestuen. Desuden har jeg monteret en aluminiumsprofil på tværs foroven i hele mistbænkens bredde, der hvor lemmene samles i taget, således at lemmene hviler ovenpå den. Dette skaber en tagrende, der forhindrer regnen i at løbe ned i mistbænken, og det giver en enorm ekstra stabilitet. Den forhindrer også, at voldsomme snemængder trykker mistbænken sammen. Sådan en aluminiumsprofil burde følge med samlesættet fra leverandøren. Denne stabilitet er også nødvendig, da jeg af gode grunde har monteret automatisk vinduesåbner. Og en sådan vinduesåbner rummer store naturkræfter! Husk at det skal være den særlige vinduesåbnermodel, der er beregnet til mistbænke (står på æsken.) Hydraulikstokken sidder anderledes. Jeg har købt mine i Bilka. |
x%20001.JPG) Konceptet dur! Det virker perfekt! Disse mistbænke er en skrabet discountudgave, men efter montering på bundrammen/træsoklen og efter montering af den tværgående aluminiumsprofil, fremtræder de stabile og ikke længere leddeløse. Meningen med at montere en mistbænk i forbindelse med vuggestuerne var selvfølgelig at skabe et lunt og tørt middelhavsmiljø/drivhusmiljø i ydersæsonerne. Ligesom med drivhusene til det store frilandsanlæg, og som mistbænkene i Kindergarten. Etableringen af dette varme klima kræver et minimum af volumen i sådan en mistbænk. -Ellers er det faktisk lige meget. De mistbænke, som jeg her har anvendt, er nok i minimumstørrelsen for mistbænke til landskildpadder. Mistbænke ned i små størrelser er æstetiske nydelser til krydderurter på køkkenbordet, men en mistbænk til landskildpadder skal altså rumme en del luft, for at der skabes den nødvendige og stabile drivhuseffekt ude i det fri/naturen. Det er klogest at montere automatisk vinduesåbner, fordi mistbænkene ellers nærmest koger skildpadderne på varme dage, hvis man ikke får lukket manuelt op i tide. Og drivhusvarmen forsvinder alt for hurtigt sidst på dagen, hvis man ikke får lukket manuelt i tide.
|
%20008korrm22.jpg) Pilen viser den ekstra aluminiumsprofil, jeg har skruet på, der hvor topvinduerne/taglemmene støder op til hinanden. Resultatet er overbevisende! |
%20005m23.jpg) I bunden af hver mistbænk ligger et lag knust rødgranit. Det står et overnatningshus i hver mistbænk. Det er banket sammen af høvlede brædder. |
%20003m23.jpg) Overnatningshusene er hængslede foroven, således at der er helt ubesværet adgang til skildpadderne. I husene lægger jeg græs/hø. |
%20001%20(2)m17.jpg) Der er skaffet adgang mellem den trådnetoverdækkede vuggestuegård og mistbænken ved en halvmåneformet udskæring i brædtet, der indhegner den lille gård. Der er ingen kattelem. Når adgangshullet ikke er større end dette, har jeg ikke skønnet det nødvendigt. Det er også vanskeligt at tildanne en velfungerende kattelem i så lille en udgave. |
%20005m22lille.jpg) Vi tager lige et lodret kik ned i vuggestuen.
Og et kik med åbnet trådramme. |
%20008m22lille.jpg)
|
Brug altid naturen som udgangspunkt og forbillede, når du holder landskildpadder |
-ooooOOoooo-