Drivhuse og mistbænke til europæiske landskildpadder Her gennemgås mine gennemprøvede erfaringer med drivhuse og mistbænke i forbindelse med frilandsanlæg.
Overskrifterne i denne artikel:	Drivhuse i frilandsanlægget, Lille drivhus, Polycarbonat, Overnatningskasser mv., Varmelamper i drivhusene?, Vandflasker, Mistbænke til voksne landskildpadder?, Mistbænk i Kindergarten, Mistbænke i Vuggestuerne,

Drivhuse i Frilandsanlægget

Skildpadderne skal have mulighed for at kunne overnatte tørt og beskyttet mod vejr og vind. Især i det tidlige forår og om efteråret er dette vigtigt. Jeg anvendte i mange år med held overnatningskasser til dette formål. Kasserne var tømret sammen af forskallingsbrædder. De havde et absolut vandtæt tag af eternit. Kasserne var foret med hø og var placeret forskellige steder rundt omkring i anlægget. Disse kasser fungerede fint efter hensigten. Ingen kritik af dem! Jeg anvendte indtil fornylig også den slags kasser i vuggestuerne til de helt små unger på friland. De fungerede også rigtig fint til de små. Det forholder sig nemlig sådan, at der på grund af mikroklimaet og solens stråler dannes og opretholdes en overraskende høj temperatur inde i sådan nogle overnatningskasser af træ. Jeg havde hverken varmelamper eller anden form for varme i disse kasser.

I en årrække har jeg imidlertid anvendt drivhuse i forbindelse med frilandsanlægget. Først et enkelt drivhus og efter nogle års erfaringer to drivhuse. Gennem generationer har professionelle og private gartnere med success brugt drivhuse til at dyrke særligt varmekrævende planter, som krævede lidt mere hensynsfulde klimatiske forhold end dem, som det danske klima umiddelbart kan levere. Hvorfor skulle det samme ikke være tilfældet, når talen falder på middelhavsskildpadder?

Lille drivhus

Inspireret af tyske skildpaddeholdere besluttede jeg for en del år siden, at montere et et lille drivhus i tilknytning til skildpaddegården.  Det er ikke så stort, som jeg egentlig havde tænkt mig. Den eneste plads, der kunne tages i anvendelse til formålet var nemlig særdeles begrænset. Af hensyn til de overordnede æstetiske hensyn, som gælder for det samlede haveanlæg, kan et drivhus selvsagt ikke klaskes op hvor som helst. (Der bliver ikke taget noget fra haven til skildpaddeanlægget. Skildpaddeanlægget er en del af haven!)

Ud for anlæggets nordvestlige hjørne kunne et lille drivhus (Juliana basic) med en grundflade på 3 kvadratmeter lige akkurat passes ind mellem anlægget, hegnet til naboen, vores carport/udhus og en eksisterende beplantning, der nu mere og mere slører drivhuset. En del af anlæggets eternitindhegning blev fjernet, og drivhusets bagvæg danner nu anlæggets afgrænsning her. Drivhuset står med andre ord udenfor anlægget, men støder direkte op til det. 

Der er lavet en udskæring og monteret en "kattelem" i drivhusets bagvæg, således at skildpadderne selv kan gå ud og ind mellem frilandsanlægget og drivhuset. Skildpadder lærer faktisk at bruge sådan en kattelem meget hurtigt. Som regel indenfor 1 døgns tid.

Polycarbonat

Drivhusets ruder er af polycarbonat af hensyn til isoleringsevnen. Dette lod jeg mig bilde ind af markedsføringen. Jeg kan i dag konstatere, at der ikke er den store forskel på isoleringsevnen på 4 mm polycarbonat og glasruder. Så Lad være med at hoppe på den! Brug glasruder, hvis du bedre kan lide dem!

I Tyskland og Schweiz kan man få mistbænke med kunststofruder/plader på op til 1-2 centimeters tykkelse. Dette angives at forbedre isoleringsevnen. Det lyder jo sandsynligt. Fabrikanterne hævder også, at der her er tale om plader, der tillader UV-lyset at trænge igennem i et omfang, man slet ikke kender fra glasruder og almindelige polycarbonatruder.

Dette kan vi jo af gode grunde ikke uden videre efterprøve. I botanisk have ved universitetet i Würzburg og andre steder i Tyskland er man nu ved at gennemføre videnskabelige forsøg for efterprøve, om der er dokumentation for realiteterne bag den slags oplysninger fra producenterne. Om nogle år er vi klogere på det.

Iøvrigt er denne UV-lys debat slet ikke ikke væsentlig, når vi taler om drivhuse. Vi skal jo ikke holde skildpadder inde i drivhuse. Drivhusene skal alene forbedre klimaet i ydersæsonerne, og når det er dårligt vejr. Og på denne måde rent faktisk forlænge den samlede sæson. Når solen skinner, skal (og det vil dyrene jo osse hellere) skildpadderne selvfølgelig ud i solen!

Efter at par års gode erfaringer oprettede jeg yderligere et lille drivhus fuldstændig mage til det første drivhus ved siden af (foran) dette. Skildpadderne benytter valgfrit de 2 drivhuse.

Et drivhus med polycarbonatruder er ikke en æstetisk fornøjelse at se på. Det er faktisk ret skæmmende. Glasruder synes jeg i grunden er meget pænere. Derfor ovennævnte anstrengelser med at finde en acceptabel, diskret placering.

Bundlaget i drivhuset bestod oprindeligt af barkflis/pyntebark. Den væsentligste del af bundarealet er nu dækket af fliser, idet der senere blev monteret 1 varmelampe i hvert drivhus. (Disse varmelamper har kun været i brug i den elendige juni måned i 2010!)

At skildpadderne kan finde ro i helt lukkede rum i form af overnatningskasser er en nødvendighed. Skildpadder forbinder mørke med sikkerhed/tryghed. Derfor bruger jeg lukkede kasser, også selvom drivhuset giver ”indendørs” forhold. I løbet af kun 1-2 dage fandt skildpadderne selv ud af at gå gennem kattelemmen ud i anlægget om morgenen efter først at have ligget og lade sig varme op i drivhuset. Og igen at gå gennem kattelemmen ind i overnatningskasserne i drivhuset sidst på dagen for at sove til næste dag. 

Overnatningskasser, mv.

I bunden af drivhuset er anbragt 2 overnatningskasser. De er anbragt i vinkel mod hinanden langs 2 af drivhusenes indersider. Udover den overnatningskasse, der ses foroven i billedet, er der en til venstre udenfor billedet (der hvorfra en russisk landskildpadde kommer ind fra venstre). Overnatningskasserne er tømret sammen af forskallingsbrædder. Der er savet et indgangshul i siden på kasserne, som skildpadderne kan passere ind og ud af.

Der er monteret et  hængslet låg ovenpå kasserne, således at man altid kan inspicere og komme til skildpadderne.  Kasserne har træbund og er foret med hø.  Jeg fylder overnatningskasserne op med det opsamlede afklip fra vores græsplæne. Dels er jeg således af med afklippet på en gang, uden at skulle oprette kompostbunke til det. Dels forer/luner det kasserne på bedste vis, fordi det er det mest smidige og størrelsestilpassede hø, du kan få til dette formål. Dels er det definitionsmæssigt 1. klasses (proteinfattigt, fiberrigt) skildpaddefoder, og skildpadderne æder det meget gerne. Kasserne er forsynet med et hængslet låg, så man kan komme til skildpadderne.

Anvendelse af drivhus er en enorm forbedring af trivselsmiljøet, når du etablerer frilandsanlæg for europæiske landskildpadder. I de kølige morgener i april, maj (og desværre ind imellem juni), hvor udendørstemperaturen yderst sjældent er tocifret, er der  inden kl. 09.00 typisk 25-35 grader C i drivhuset, når solen skinner. Ved overskyet vejr er der på denne tid af året og døgnet op til 20 grader C inde i drivhuset. I de hyppige sommerperioder, som vi desværre kender så godt med køligt vejr, regn og blæst, er der lunt og tørt i drivhuset. Jeg har anbragt et hygrometer i drivhuset og kan se, at der er et helt anderledes tørt klima i drivhuset end udenfor.

Der er selvfølgelig monteret en temperaturstyret, automatisk vinduesåbner/løfter, således at temperaturen i drivhuset aldrig når  op i det ekstreme. 

Denne model fås overalt. Fordelen ved den benyttede model er den, at den opererer uden elektricitet i al sin enkelhed.

Jeg har plantet de obligatoriske vinplanter i drivhuset. Grønne planter i god vækst er godt for klimaet. Jeg mener også at have erfaret, at vinplanterne, efterhånden som de har bredt sig, medvirker til at holde lidt på varmen om natten og i det hele taget stabilisere temperaturen.

Husk at skærme den nyplantede vin af med for eksempel bambuspinde, som du banker ned i jorden foran planten. Jeg måtte købe en ny vin, efter at skildpadderne havde holdt vinfest. 1 meter vinstok med tilhørende blade væk på en formiddag. Skildpadderne elsker vinplanter.

Selvfølgelig fodres der ikke inde i drivhuset. Ellers ville skildpadderne nok ikke være helt så motiverede for at forlade drivhusverdenen.

Det er som nævnt ikke således, at polycarbonatplader er særligt isolerende. Når temperaturen udenfor falder, følger temperaturen i drivhuset (langsommere) med ned. Også når der er tale frostgrader. Men bemærkelsesværdigt er det, at temperaturen inde i overnatningskasserne holder sig overraskende høj, selvom temperaturen i drivhuset er faldet mærkbart. Jeg har konstateret, at ved en udendørs temperatur på 5 graders frost og tilsvarende frostgrader i drivhuset, kan der stadig måles op til plus 2 grader i  overnatningskasserne. Også selvom jeg ikke har lukket af for indgangshullerne til kasserne. Varmen kan kun komme fra skildpadderne!  Temperaturregulering

Dette fænomen tager spidsen af ængstelsen i perioderne med nattefrost i ydersæsonerne. Det skal være rigtig koldt, før det bliver problematisk! Frilandsanlæg

Varmelamper i drivhusene?

 I det iskolde forår 2010 begyndte jeg at overveje, om der skulle være varmelamper i de 2 drivhuse til frilandsanlægget. Det havde der ikke været før, og det har heller aldrig tidligere været et savn. Da vejret stadig var iskoldt, traumatisk og usselt i begyndelsen af juni, satte jeg en varmelampe (griselampe) op i hvert drivhus.

Fra første dag viste det sig, at skildpadderne lod sig varme op under lamperne, hvorefter en stor del af dem gik ud i kulde og regn. Flere af skildpadderne blev ude i anlægget for natten i kulde og regn. Før varmelamperne kom til, sov de bare videre i overnatningskasserne i drivhusene, når vejret var trist og køligt. Og de gik da slet ikke udenfor. Det er så den første iagttagelige forskel. Om det er positivt/gør noget/ikke gør noget/er skadeligt, kan jeg endnu ikke endeligt afgøre. Men jeg er ikke begejstret for denne adfærd!

Siden juni 2010 har varmelamperne i drivhusene slet ikke været tændt overhovedet! I mistbænkene har jeg ikke monteret varmelamper. Jeg ville lige se, hvordan det spandt af med varmelamperne til de store landskildpadder i drivhusene. Og nu bliver der ikke monteret nogen varmelamper i mistbænkene.

Mon ikke jeg kan konkludere, at kunstig varmetilførsel til drivhuse og mistbænke er en velmenende tanke, men det er altså tilsyneladende ikke uproblematisk og nok helt overflødigt til hold af europæiske landskildpadder i Danmark!

Men lidt oplysning, nu lamperne er monteret: Varmelampen er forsynet med en infrarød pære. Lampen er selvfølgelig ikke tændt, når det er mørkt. Døgnrytmen må ikke ødelægges. Lampen hænger 40 cm. over fliserne. Der er ikke andre varmekilder, heller ikke i overnatningskasserne.

Under varmelamperne er der i begge drivhuse lagt fiberbetonfliser, som akkumuler varmen fra lamperne og afgiver den efterhånden.

Fliserne er støbt i betonfiber med en struktur, der giver udseende af patineret, oldgammelt, flækket og revnet tømmer.

Udseendet på disse fliser er selvfølgelig pænt og behageligt rustikt, men nok så vigtigt giver strukturens niveauspring fint anlæg/greb for skildpaddenegle på skildpadder, der skulle være vippet om på ryggen.

De vil med andre ord stort set altid kunne vende sig tilbage ved egen kraft, modsat situationen, hvis jeg havde anvendt de sædvanlige glatte cementfliser/klinker/sten. En skildpadde på ryggen under en tændt varmelampe er selvfølgelig katastrofalt, hvis den forbliver liggende der på ryggen i længere tid.

Vandflasker

Da jeg etablerede det første drivhus, stablede jeg en hel væg op af vandfyldte sodavandsflasker af plastik. 6 stk. i bunden. Ovenpå 5 stk. Igen 6 stk. ovenpå og så fremdeles. Dette system blev meget omtalt og anbefalet af tyske landskildpaddeholdere. Meningen er, at vandflaskerne optræder som radiatorer og i løbet af dagen akkumulerer varme fra drivhusets opvarmede luft. Om aftenen og natten afgiver de opvarmede flasker varmen igen til de nu afkølede omgivelser. Dette lyder jo meget overbevisende.

Da jeg etablerede drivhus nr. 2 undlod jeg at anvende vandflasker i dette for at måle og sammenligne. Da jeg til min overraskelse ikke kunne måle nogen forskel, droppede jeg flaskerne helt. Så hos mig har dette meget anbefalede system ikke virket.

Mistbænke til voksne landskildpadder?

Hvis man ikke har plads til et drivhus i tilknytning til sit frilandsanlæg, kan en mistbænk gøre god fyldest, også selvom der ikke holdes unger i anlægget, men (få) fuldvoksne landskildpadder. Se mere om mistbænke nedenfor. Jeg har sågar set en landskildpaddeholder nøjes med en af de helt små mistbænke, som ses beskrevet nedenfor i afsnittet om mistbænke til vuggestuer. Han holder 5 fuldvoksne bredrandede landskildpadder. De kan lige akkurat stuve sig sammen (delvist ovenpå hinanden) i den lille mistbænk. Men sådan en gang fedterøveri kan man altså anstændigvis ikke klare den med!!

Mistbænk i Kindergarten

Når det store frilandsanlæg måtte have et drivhus, gjorde det samme sig selvfølgelig også gældende med Kindergarten, som er navnet det frilandsanlæg, hvor vi holder vore halvvoksne landskildpadder. Men her kunne et egentlig drivhus altså ikke sådan lige uden videre camoufleres. Det ville også blive for stort. Løsningen blev derfor en mistbænk. Desværre har Juliana efter mit indkøb indstillet produktionen af mistbænke, men der er begyndt at dukke andre fabrikater op. Mistbænken har ruder af polycarbonatplader på 5 mm´s tykkelse.

Da mistbænken kun har grundfladen 105 X 115 cm. (højden er 40 cm), monterede jeg 2 stk. mistbænke i forlængelse af hinanden, for at få større volumen. Det er nemlig således, at en lille mistbænk meget hurtigere end et stort/større drivhus følger med temperaturen op og ned. Da ”tagruderne” har overfald, måtte jeg holde en vis afstand imellem mistbænkene, således at tagruderne problem- og  gnidningsfrit kan løftes op og ned og således, at der alligevel er helt lukket af til det indvendige miljø.

Jeg monterede derfor en aluminiumsprofil mellem misbænkene og tætnede med silicone. Mistbænken blev monteret på en underdel at terrassebrædder, der i materiale og højde svarede til indhegningen af Kindergarten. Hvis ikke jeg på denne måde havde hævet mistbænken, ville der (formentlig) ikke have været tilstrækkelig  volumen/luftmængde indendørs til at skabe et mere stabilt miljø. Mistbænkene er monteret på 2 kantstillede terrassebrædder for at give det nævnte volumen og for at gøre tilpasningen til indhegningen om frilandsanlægget nemmere. Anlægget er indhegnet af kantstillede terrassebrædder magen til.

Frilandsanlæg for unger Frilandsanlæg.

På billedet ovenover ses mistbænken(e) lige inden ibrugtagningen. Man ser afstanden mellem de to "huse". Mellemrummet er udfyldt med en aluminiumsprofil, der i hver side er fuget med silikone, så der er tæt ind til mistbænken. Der er frit/åbent indvendigt mellem de to afdelinger. I huset til venstre ses overnatningskassen gennem væggen. Overnatningskassen er tømret sammen af forskallingsbrædder efter samme model, som overnatningskasserne i drivhusene. Bare mindre. Den er på samme måde foret med hø i form af afklip fra græsplænen.

Jeg har selvfølgelig også i mistbænken monteret en automatisk vinduesåbner/løfter. Ellers vil temperaturen i mistbænken blive ekstrem høj i solskinsvejr.

Til mistbænke kan du ikke bruge de sædvanlige standardmodeller af vinduesåbnere, som ellers anvendes til drivhuse, fordi "hydraulikstangen" vender på en sådan måde, at den hindrer montering.

Du skal du bruge en specialmodel (koster det samme). På æsken er anført, at denne model anvendes til mistbænke.

Billedet ovenover giver et kik ned i mistbænken, hvor man ser det åbnede låg til overnatningskassen. Det er nødvendigt, at man uden problemer altid kan komme direkte til skildpadderne. Halvdelen af bunden af mistbænken er dækket af ru cementsten. De akkumulerer varme i dagens løb, og afgiver den igen til omgivelserne aften og nat.   

Skildpaddeungerne går gennem en kattelem, når de skal ind i mistbænken og ud til anlægget. Kattelemmen er som kattelemmen til drivhuset lavet af en polycarbonatplade, således at skildpadderne kan se, at der ”er noget” på den anden side. De lærte straks at gå ind og ud gennem denne lem. Mistbænken er ud mod haven camoufleret med buketroser og en hæk af myrtegedeblad. 

 

Jeg har ingen form for kunstig varmetilførsel i mistbænken. Hverken varmelamper eller andre varmekilder. Jeg har på en skildpaddefototur til Grækenland i bjergene oplevet rim i græsset om morgenen i april måned. Dette generede ikke landskildpadderne.

Jeg har også i april måned i Bulgarien, hvor der lever græske og mauriske landskildpadder, oplevet at se skildpadder i solen den ene dag. Den næste dag sneede det, så der lå 5 cm sne på kørebanen. Dagen efter var det solskin igen, sneen smeltede, og skildpadderne var fremme. Næste morgen igen måtte vi skrabe is af forruden på bilen.

Selvfølgelig må vi ABSOLUT ikke med åbne øjne udsætte vores skildpadder for nattefrost. Men vi kan altså roligt notere os, at europæiske landskildpadder er vant til lave nattemperaturer i ydersæsonerne. Europæiske landskildpadder er som bekendt ikke tropiske landskildpadder. Etableringen af drivhuse og mistbænke i forbindelse med frilandsanlæg udgør i sig selv en forbedring af skildpaddernes klima og miljø. Det er efter mine erfaringer ikke påkrævet at gå videre, og montere yderligere (kunstig) varmetilførsel).

Mistbænke i Vuggestuerne

I forsommeren 2009 faldt jeg for fristelsen til at montere en lille mistbænk til hver vuggestue. Det var egentlig overflødigt, fordi de små overnatningshuse, jeg hidtil havde anvendt, havde fungeret fint i årevis. Men i deres hjemstavnsbiotoper behandler naturen de helt små skildpaddeunger nøjagtig som de voksne. Når naturen ikke gør forskel, skal jeg da heller ikke gøre det!

Jeg har monteret mistbænkene på lodret/kantstillede terrassebrædder, for at få dem gjort mere stabile (de er ret løse i det) og for at tilføre mere volumen til indendørsmiljøet. Desuden har dette forenklet tilslutningen til vuggestuerne.

Desuden har jeg monteret en aluminiumsprofil på tværs foroven i hele mistbænkens bredde, der hvor lemmene samles i taget, således at lemmene hviler ovenpå den. Dette skaber en tagrende, der forhindrer regnen i at løbe ned i mistbænken, og det giver en enorm ekstra stabilitet. (Det er nogle ret snollede modeller!) Den forhindrer også, at voldsomme snemængder trykker mistbænken sammen på midten. Denne aluminiumsprofil (købt i Bauhaus) burde følge med fra leverandøren. Den er nødvendig for at færdiggøre konstruktionen helt.

Denne stabilitet og styrke er også nødvendig, da jeg af gode grunde har monteret en automatisk vinduesåbner. Og sådan en automatisk vinduesåbner rummer store naturkræfter.

Jeg har købt mistbænkene i Lidl, men samme model ses også i for eksempel Jem & Fix og i Harald Nyborg. Mistbænkene måler: Længde 100 cm., bredde 60 cm., øverste højde 45 cm.

Konceptet dur. Det virker perfekt! Disse mistbænke er i en skrabet discountudgave, men efter montering/fastskruning på trærammen/træsoklen, og efter montering af den tværgående stiver (aluminiumsprofilen), fremtræder de stabile og faste.

Meningen med at montere en mistbænk i forbindelse med vuggestuerne var selvfølgelig at skabe et lunt og tørt middelhavsmiljø i ydersæsonerne. Ligesom med drivhusene til det store frilandsanlæg og som med mistbænkene til Kindergarten. De mistbænke jeg her har anvendt, er nok minimumsstørelsen for mistbænke til landskildpadder. Mistbænke i meget små størrelser er æstetiske nydelser til krydderurter på køkkenbordet, men en mistbænk til landskildpadder skal altså rumme et vist volumen, for at der kan skabes den nødvendige og stabile drivhuseeffekt i det fri.

Det er klogest at montere en automatisk vinduesåbner, fordi disse helt små mistbænke ellers nærmest koger skildpadderne på varme dage, hvis man ikke er til stede konstant og kan lukke op i tide. Og drivhuseffekten forsvinder alt for hurtigt sidst på dagen, hvis man ikke manuelt får lukket vinduet igen, når det bliver køligere.

Til de små mistbænke kan du ikke bruge de sædvanlige standardmodeller af vinduesåbnere, som ellers anvendes til drivhuse, fordi "hydraulikstangen" vender på en sådan måde, at den hindrer montering. Du skal du bruge en specialmodel (koster det samme). På æsken er anført, at denne model anvendes til mistbænke.

"Jamen skildpadderne kan jo bare gå ud, når det bliver for varmt", er mange tilbøjelige til at sige. Her vil jeg lige erindre om det kendte eksperiment med frøen, der blev lagt i en gryde med koldt vand, der blev stillet på et varmt komfur. Vandet blev langsomt varmt, så frøen tilpassede sig bare temperaturen løbende, indtil det var for sent at springe ud. Den døde af varmen. Når skildpadden opdager, at varmen er ekstrem, vil den sandsynligvis glemme alt det tillærte om udgang til det fri. Den vil lade sit instinkt løse problemet. Instinktet vil fortælle den, at den skal grave sig ned. Det kan den sandsynligvis ikke nå at gennemføre med livreddende resultat!

 

 

 

 

 

Startside