. ............

 

Startside Side 1 Side 2 Side 3 Side 4 Side 5 Side 6 Side 7 Side 9 Side 10

Sardinien

KUGs forårstour 2016

Side 8

Sinis (fortsat)

Fin gammel maurisk han. Testudo graeca nabeulensis. 12 cm.

Gammel maurisk landskildpaddehan. Vækstringene er begyndt at glatte ud, og der er enkelt skjoldskader.

Ellers var der tale om en pæn lille han. Bemærk de gule aftegninger på hovedet!

Bugskjoldet på den gamle han.

I disse områder kommer der ikke andre fremmede end mystiske kratluskere som KUG! Og de forsvinder lige så flygtigt, som de kom. Som bekendt, så tager de ikke andet end fotos. De bruger heller ikke andet end tid. DE trækker kun vejret. De slider ikke på andet end fodtøjet. Og de efterlader ikke andet end fodspor!

En lille fin maurisk han på igen 8cm. Den er stadig fyldt med sand fra nattens nedgravning.

En Testudo graeca nabeulensis landskildpaddehun på 14 cm. Meget flot!

En fin maurisk han på 12 cm. Testudo graeca nabeulensis. Bemærk det meget gule hoved.

En lille maurisk landskildpaddehan (Testudo graeca nabeulensis) på 12 cm.

Bemærk igen det meget gule hoved på den lille mauriske han.

Overalt på Sardinien står der meget store Agaver og meget store figenkaktus. Både i flotte samlinger og som flotte solitærplanter. Også her i graeca-biotopen stod der flotte agaver. Pudsigt, at ikke alene disse planter er særligt store og flotte på Sardinien! Det er de bredrandede landskildpadder jo også!

Maurisk landskildpaddehun (Testudo graeca nabeulensis) i vegetationen.

 

Gammel og slidt maurisk landskildpaddehun (Testudo graeca nabeulensis). Hun har en del skader i hornpladerne på rygskjoldet.

Vi fik gennemtravlet denne fine biotop systematisk på kryds og tværs. Vi fandt ikke flere skildpadder og drog nu videre op ad Sinis halvøen for at undersøge, om vi kunne finde endnu en biotop. Det lykkedes.

Her i den nye biotop sad en Testudo graeca Nabeulensis under en af de karakteristiske palmer (Chamaerops humilis), der står overalt.

Det var en flot hun i fuld vækst. 13 cm stor.

Så sidder vi pænt for fotografen. Du får fred igen om få sekunder!

Her patruljerer en smuk maurisk landskildpadde.

En flot Testudo graeca nabeulensis hun på 14 cm

Bugskjoldet af den den pæne hun.

Igen en af de store agaver i skildpaddebiotoperne. Og der sidder vist en graeca i vegetationen foran den?

Det var en gammel maurisk landskildpaddehun, der for mange år siden har mistet de bageste af rygskjoldpladerne.

En flot maurisk landskildpaddehun i fuld vækst og med højt hvælvet rygskjold!

Bugskjoldet på den mauriske hun på foto ovenfor.

Forblæst biotop for maurisk landskildpadde. Bag min ryg stopper udbygningen af området med lækre pastelfarvede ferielejligheder. -Altså foreløbigt! Men frem efter næsen lever der fortsat en hel del Mauriske landskildpadder her.

Vender man sig om og kikker den modsatte vej, ses det desværre tydeligt, at civilisationen ender få meter borte. Præcis her, hvor husbyggeriet foreløbig er sat på hold, er biotopen lige så velkendt og autentisk, som rigtig mange steder ovre på Balkan. Pant på flasker er vist ikke helt dumt. Flasker nedbrydes ikke sådan lige med det sanmme. Her har solbadende strandgæster (eller håndværkere fra ferieboligbyggeriet) hygget sig fyrsteligt sidste år!

Så hviler vi i garagen!

Maurisk landskildpaddehun. Testudo graeca nabeulensis.

Som sagt er agaverne store i biotoperne her på Sardinien! Bemærk den høje visne blomsterstængel i denne store agave!

Vi passerede som så mange gange før i grøften det helt og aldeles politisk ukorrekte sardinske flag, fandt ud på landevejen, og nu skulle der igen besluttes. Vejret blev mørkere og mørkere. (Derfor stoppede vi her). Skulle vi benytte lejligheden til at spadsere helt ned til sydspidsen af Sinis (hvor der så lysere ud, og der ikke var så mange skyer at se) og igen undersøge, om der gik marginataer i denne oplagte biotop? Så blev vejret måske bedre imens. -Ja, det gjorde vi.

Her står vi på forbjerget Cap San Marco med ryggen mod syd og ser mod nord op mod Sinishalvøen.

Det tager to timer at vandre ned til sydspidsen af forbjerget og tilbage igen. Turen er fantastisk flot, men heller ikke denne gang så vi nogen skildpadder hernede. Men nu var vejret igen lysnet lidt, så efter vandringen frem og tilbage tog vi længere nordpå og genoptog eftersøgningen. Først i en biotop, som vi fandt sidste gang, vi var på Sinis. Dengang fandt vi masser af trykspor, men kun en enkelt Testudo graeca nabeulensis. I dag fandt vi ingen, så vi fortsatte nordpå.

Vi fandt skam en spændende biotop. En oplagt graeca-biotop. Men det var minsandten en Sardisk bredrandet landskildpadde Testudo marginata sarda, der lå her i et solstrejf og slog stængerne fra. En meget smuk voksen hun.

Der var tale om en endog meget smuk bredrandet landskildpadde. Et rigtigt udstillingseksemplar!

En sardisk bredrandet landskildpadehun (Testudo marginata sarda) som hun skal se ud: Stor tung massiv og velformet.

Bugskjoldet på den fine marginatahun. Det er faktisk en smule konkavt! Ellers noget, der er forbeholdt hanner, og forklares med, at det letter parringen! Hm! Det her er jo en hun!

Billede af biotopen, hvor vi så den fine bredrandede landskildpadde. -Men vi så faktisk mere endnu! Det viste sig, at der var tale om en fællesbiotop. Der gik nemlig også mauriske landskildpadder her (selvfølgelig)!

Her spadserer en lille fuldvoksen maurisk landskildpaddehan (Testudo graeca nabeulensis) gennem fællesbiotopen.

En rigtig pæn lille maurisk han (Testudo graeca nabeulensis).

Den flotte lille han havde lige akkurat nået det stade, hvor væksten er gået i stå, og hvor vækstringene så småt begynder at "udglattes" væk.

Jo, det er skam en maurisk landskildpaddehan. Se hornkegle på låret, se halens længde, se bugskjoldets facon.

Bugskjoldet på den mauriske han.

Det er mange år siden, at der har boet en maurisk landskildpadde i dette skjold.

Flot lille maurisk landskildpadde.

Igen var en dag i biotopen ved at slutte. Vi fik slet ikke gjort denne store biotop færdig, men skildpadderne havde gemt sig væk på dette sene tidspunkt. Vi forlod Sinis. Atter engang blev Capras med Hotel Villa Canu udvalgt til at huse KUG for natten.

La Piazetta blev fra første besøg i Capras helt af sig selv til KUGs faste vandhul til dagens fortøjningsøl. Så gik tiden stille og stemningsfyldt indtil gourmetrestauranten åbnede klokken 20:00. Her på La Piazetti kom udelukkende stamkunder, så det blev vi. Kun KUG og rygere sad udenfor.

Læs videre på Side 9

Startside Side 1 Side 2 Side 3 Side 4 Side 5 Side 6 Side 7 Side 9 Side 10