Siden er senest ændret den 14. december 2009

Grækenland,

En lille rejseberetning fra 2004 og 2005

3. Side

Biotopen ved Tolo er som så mange andre skildpaddebiotoper i Grækenland under hastig afvikling.

Byen (hoteller) breder sig op ad bjerget og lossepladsen breder sig ned mod byen.

En helt sædvanlig udvikling i Grækenland, hvor ikke en mors sjæl kerer sig om noget i dette land så ligegyldigt

som biotoper og habitater. 

Biotopbillede fra bjerget ved Tolo. Nederst til højre en af de flotte bredrandede landskildpaddehunner Testudo marginata, som vi fandt.

Kavamiroa

Under kørslen mod Poros op ad den maleriske, smukke, smalle og snoede bjergvej, syntes jeg efter

 oplevelserne i Tolo selvfølgelig  hele tiden, at jeg så skildpadder i områderne ved siden af vejen.

En gang var jeg så sikker, at jeg bad John, der på denne strækning sad bag rattet, om at standse.

Jeg hoppede ud og konstaterede, at der alligevel bare var tale om en rund, glat, sort sten.

Kort efter var jeg igen sikker.

Der 50 meter inde på marken med oliventræerne til højre var der helt bestemt en skildpadde.

Det kunne bestemt ikke være en sten igen, for den flyttede sig faktisk.

John erklærede sig enig. 

Jo, det var en stor bredrandet landskildpaddehan, der hastede af sted inde på marken.

Standse igen og ind og kikke.

Det var en stor flot marginatahan, der havde meget travlt med at nå hen over en meget stor helt åben græs- og

blomsterbegroet mark, hvorpå der stod spredte oliventræer.

På intet tidspunkt satte den tempoet ned, så jeg måtte hele tiden småløbe ved siden af for at tage billeder.

Skjoldlængde 27,5 cm.

Var rigtig tung at løfte op.

Den havde et rigtigt flot udkrænget/udslået bagskjold.

Denne skjoldform, der nærmest ligner en brandmandshjelm, er karakteristisk for bredrandede

 landskildpaddehanner.

Den havde masser af flåter.

Flot marginatahan ved Kavamiroa. Men den havde foran på skjoldet en skade, der nu var lægt.

  Klokken var 16.00, temperaturen var 23 grader.

Det var fuld sol og vindstille.

Efter dette fund måtte vi selvfølgelig konstatere, at der nok ikke er tale om, at hunner kommer frem før

 hanner om foråret.

Skildpadden havde en større skjoldskade foran på rygskjoldet, som nu var ved at være lægt.

Skaden så ud til at være fra et landbrugsredskab.

Om foråret pløjer bønderne jorden under oliventræerne, og skulle der være en enkelt skildpadde i vejen for

ploven, er det med den holdning til dyr, som er den fremherskende i Grækenland, selvfølgelig bare

 skildpaddens problem.

Jeg har ellers læst mig frem til, at skjoldskader normalt aldrig heles på landskildpadder, men det er åbenbart

ikke altid helt rigtigt.

Her var den oprindeligt store og dybe skade ved at være væk.

Ikke alene var benpladen groet sammen.

Den dækkende sorte skjoldplade af horn var også ved at være færdigdannet igen.  

Marginatahannen ved Kavamiroa gik også i en typisk biotop.

Helen fortalte i øvrigt også, at de to bredrandede landskildpadder, som hun bragte med hjem til Skiathos fra

 Athen, var meget miserable, da hun i sin tid bjergede dem.

De havde store skjoldskader, hvor også det hvide ben under skjoldpladerne flere steder var trykket ind i

 ligesom mindre ”kraniebrud”.

(Trafikskader?)

Der var INTET at se på hendes skildpadder nu.

Skjoldene var helt plane og skjoldpladerne var helt jævne og intakte.

Mon ikke der er forskel på helingsprocessen under den særdeles magtfulde græske sol med hele lysspektret,

herunder det vigtige UV-område, og den helingsproces, der kan etableres under det snollede kunstige lys, det

 er muligt at montere i indendørs terrarier?

Skildpaddens alder og foderet spiller selvfølgelig også en rolle.

Nu skal ingen da heller være i tvivl om, at jeg ikke er tilhænger af hold af skildpadder i indendørs terrarier.

Landskildpadder SKAL ud i solen.

Selvom denne biotop ligger oppe i bjergene, var der her ikke tale om en stejl bjergside.

Området, hvor denne marginatahan gik på marken, er nærmest vandret.

Stedet ligger umiddelbart udenfor en lille samling huse ved navn Kavamiroa. 

Poros

Vi fortsatte til Poros og overnattede som sidste år på Hotel Dionysos fra 1826, der ligger lige foran færgens

 anløbssted.

I september 2004 havde vi højtideligt erklæret, at vi kom tilbage til denne utroligt tiltrækkende ø.

Hotellet køres af to elskelige, meget gamle og  kun græsktalende damer.

Vi nød aftenlivet på molen og spiste til aften på en af tavernerne på molen.

Senere ville vi på en anden taverne bestille 1 kilo rødvin.

Det kunne ikke lade sig gøre, uden at vi spiste.

Vi ville ikke på bar.

Jeg bad så om spisekortet og bestilte 2 kiks med roquefortost til 0,55 EURO pr. stk. samt 1 kilo rødvin.

Tjeneren kikkede anerkendene på os og kom med kiksene og rødvinen!

Næste dag, den 6. april 2005, var det overskyet.

Kun 13-14 grader varmt. 

Det blæste og smådryppede og det var rigtig hunde/råkoldt.

 Vi var ikke i tvivl om, at i dag så vi selvfølgelig ingen skildpadder.

Vi besluttede lige at vende øen på en kort tur, inden vi drog videre. 

Marginatahun i indtørret vandløb på Poros. Det er råkoldt og fugtigt.

Poros er faktisk en dobbeltø.

De to øer er adskilt af en dæmning.

Der fyldes hele tiden op langs med dæmningen, så man ikke rigtig længere kan se, at der er tale om en

 dæmning.

Den gamle by ligger på den forreste lille ø, og det er her, du finder den særdeles charmerende del af Poros.

Smalle gader med stejle  trapper, gamle huse og bygninger, bittesmå haver og altankasser/krukker med palmer,

 blomster, citron- og appelsintræer (appelsiner og citroner sad modne på træerne her i april), osv.

Plus havnemolen.

Her får du en fin grillet blæksprutte.

Udover bilfærgen kan du tage en taximotorbåd, hvis du vil krydse det smalle sund, eller hvis du vil andre

 steder hen.

Taximotorbådene ligger i en række langs molen, ligesom taxaerne holder i rad foran banegårdene i Danmark.

På den bageste, store ø findes de grønne områder, og her lever skildpadderne.

 Det er også på den store ø, at charterhotellerne ligger. 

Stor marginatahan på Poros. Han har travlt med at slippe væk i kulden.

 Under vores rundtur holdt vi en kort pause på parkeringspladsen ved Monasteristranden.

Der ligger to taverner, der begge som så meget andet i Grækenland på denne årstid endnu ikke var åbne.

Der blev dog hamret og malet og istandsat med henblik på den snarlige sæsonstart.

Jeg gik en lille tur på et tilstødende lille, forholdsvist plant, grønt område på ca. 100 x 75 meter.

Jeg talte i mobil med Helle derhjemme i Næstved.

-Pludselig stivnede jeg!

Læs videre på side 4

-ooooOOoooo-