Æglægning. 

Side 2

Gravningen

Bredrandet landskildpaddehun Testudo marginata (Cassiopeja) går omkring og snuser omhyggeligt til jorden i æglægningshøj nr. 2. Nu skal der snart graves æg ned!

Inden en europæisk landskildpaddehun graver sit æglægningshul, har hun sædvanligvis i nogle dage forinden været noget urolig og er gået søgende omkring og har snuset til jorden mange steder. Hun spiser normalt heller ikke i tiden op til æglægningen.

Hun kan nu og da grave et hul, som hun igen forlader uden at begynde æglægningen. Dette betegnes mange steder i skildpaddelitteraturen som »prøvehuller«. Om det er en rigtig betegnelse, ved jeg nu ikke. Hvorfor skulle en æglægningserfaren skildpaddehun begynde at grave »prøvehuller«? Der kan vel være sket det, at hun har følt sig forstyrret undervejs, eller jordens konsistens/fugtighed har ændret sig et stykke nede, eller der har måske ligget en forstyrrende sten i jorden, eller der har igen været andre konkrete årsager, som ikke umiddelbart kan udfindes/gennemskues for iagttageren. Vi har nu og da set en skildpaddehun bevæge sig rundt i anlægget med alle tegn på trang til snarlig æglægning og herunder bemærket, at hun prøver at bestige såvel hunner som hanner fuldstændigt som en brunstig han.

En Testudo marginata hun (Cassiopeja) begyndte at grave et æglægningshul.  Forlod det kortvarigt.  En russisk hun Testudo horsfieldii (Amanda) kom til stede. Snuste, stivnede og fortsatte den afbrudte gravning i samme hul. Cassiopeja kom tilbage og genoptog gravningen. Begge gravede nu i samme hul i al fordragelighed med benene mellem hinanden. Jeg fjernede Amanda, der straks begyndte at grave et nyt hul. Cassiopeja lagde 9 æg, Amanda lagde 2 æg.

Vores store græske hun Testudo hermanni boettgeri Alexis (3,6 kg.) skal til at lægge æg. Dette ses blandt andet ved, at hun i flere dage forinden bestiger (viser dominans overfor) som her for eksempel vores græske hun Testudo hermanni boettgeri Cleopatra.

 

Her er det til gengæld den noget mindre græske landskildpaddehun Hera, der som en han begynder at bide Alexis i hovedet for at få hende til at fortrække fra stedet. Hun skal også til at lægge æg.

Dette antages at være en midlertidig dominansadfærd for at få de andre skildpadder til at fortrække fra området, således at hun kan få ro til at grave sine æg ned uforstyrret. Dominansadfærd ses også hos pattedyr. For eksempel ses kvier tit bestige hinanden, selvom begge er hunner. Dominansadfærd er også en del af magtspillet, når der skabes og fastholdes en hakkeorden i en gruppe dyr.

Det kan dog ske, at en gravid hun slet ikke følger de ovennævnte adfærdsmønstre. Vi har enkelte gange set en af vore europæiske landskildpaddehunner uden forudgående afvigende adfærd forlade et måltid mælkebøtter og gå direkte op på højen og påbegynde gravningen af et æglægningshul. Der er altså desværre ikke altid tale om forudgående signaler, der kan henlede vores opmærksomhed på forestående æglægning.

En anden variation af æglægningsadfærd udvises af vores meget store græske hun Alexis. Vi fik hende i 1995. Først i 2008 lagde hun æg. Efter at have stresset rundt i mange dage gravede hun i en kun 4-5 cm. bred fuge mellem 2 flade sten. Hun gravede faktisk mest ovenpå de flade sten. Der blev næsten ikke flyttet jord i fugen. Jeg regnede ikke med, at der kunne komme noget anvendeligt ud af det, og måtte desuden køre i et uopsætteligt ærinde. Da jeg flere timer senere kom tilbage, lå der 5 æg i fugen og 7 æg ovenpå stenen i varmt solskin. I 2009 stressede hun igen rundt i flere dage, og begyndte også flere gange med nogle dages mellemrum at grave i samme fuge og på samme sten. Jeg løftede hende op, fjernede den flade sten, og satte hende ned igen, alt mens hun fortsatte med sine gravebevægelser ud i den tomme luft.Da hun blev sat ned igen, gravede hun uanfægtet videre i den nu frilagte jord. Graveprogrammet var altså startet, og hun blev ikke distraheret overhovedet! Hun fungerede fuldstændig som en computerstyret robot. Der blev gravet ialt 9 æg ned i jorden! Hun dækkede omhyggeligt hullet til efter endt æglægning.

Alexis i fuld gang med at grave æglægningsgrube i den nu frilagte jord. Den flade sten er løftet op på indhegningen.

Foretrukne dage til nedgravning af æg er solskinsdage, hvor det har regnet (eller hvor jeg har sprinklet) dagen/natten forinden. Under alle omstændigheder har jorden sikkert i denne situation den rigtige konsistens, fugtighed og lugt, og det begrunder vel valget af den slags dage til gravning. Det kan dog undtagelsesvis ske, at der graves, selvom det ikke har regnet i nogen tid. I regnvejr graves der aldrig æg ned, medmindre gravningen er påbegyndt i solskin, og det herefter er begyndt at regne (vi er jo i Danmark).Gravningen og æglægningen gøres i så fald færdig, selvom både skildpadden og æggene bliver kolde og våde. Helle har i sådanne situationer holdt en paraply over skildpadden (det var en russisk hun), således at det kun var Helle, der blev våd.

Normalt sker gravningen i perioden fra sidst på formiddagen til først på eftermiddagen. Altid i solskin. Der graves aldrig æg ned om natten. Er jeg sikker på ?? -Men jeg har en enkelt gang set en græsk hun påbegynde gravningen kl. 19:00. Det havde regnet om natten forinden, og solen var først begyndt at kikke lidt frem sidst på eftermiddagen. Nu var der ikke længere sol på æglægningshøjen, og alligevel gik hun i gang på dette sene tidspunkt. Temperaturen var 20 grader, men faldt hastigt. Det var i maj måned. Gravningen gik uendeligt langsomt med de kolde stive ben. Kl. 22.45 var hun omsider færdig og havde klappet hullet til. Der var lige akkurat lys nok til, at jeg kunne grave æggene op med min plasticske. De skulle jo ind i rugemaskinen.

Æglægningshullet graves med bagbenene. Der graves skiftevis med højre og venstre bagben, der foretager en roterende bevægelse ned i jorden, og  derpå løftes det løsnede materiale op af hullet med bagbenet. Under gravningen er skildpadden dybt koncentreret, og lader sig tilsyneladende ikke umiddelbart distrahere af omgivelserne. Gravningen fortsætter, indtil skildpaddehunnens bageste skjoldkant hviler på jorden tværs over hullet, og benene derfor ikke kan nå længere ned i jorden. Hullet er som regel konisk.  Nu og da kan det være svagt pæreformet. Skildpaddehunnen bruger normalt 35-45 minutter til at grave hullet. Herefter holdes en pause på nogle minutter.  

Græsk landskildpaddehun Testudo hermanni boettgeri Cleopatra og    bredrandet landskildpaddehun  Testudo marginata Cassiopeja  er begge samtidig i fuld gang med at grave æglægningshuller i æglægningshøjen. Aftenen før havde jeg sprinklet højen. Nu er det solskin og næsten 30 grader C.

Æglægningen

Efter at have holdt pause efter gravningen, begynder hunnens halespids at svinge langsomt fra side til side. Hovedet trækkes ind og herved øges presset under skjoldet i den anden ende. Når pattedyrhunner skal føde, bruges muskler i bughulen, underlivet og maven. På denne måde skabes det nødvendige pres. Landskildpadder har på grund af skjoldet ikke den samme mulighed. I stedet ses halsmuskulaturen taget i anvendelse. På denne måde skabes det nødvendige pres. Desuden kan man se, at landskildpaddehunnen  rejser sig på bagbenene, og sænker sig igen. Benmusklerne tages altså også i anvendelse til at skabe presset. Halen bliver langsomt tykkere, og det hvide æg begynder at komme til syne. Når det slipper fri af halen, fanges det op af det ene bagben, der styrer ægget mod hullets bund.

Helena er lige ved at "slippe" et æg.

Det nylagte æg er fugtigt på hele overfladen. Med bagbenene arbejdes ægget nu grundigt på plads. Herved klæber der sig et fint lag jord rundt om det fugtige æg. Efter et par minutter gentager det samme mønster sig. Efterhånden er samtlige æg »ordnet på plads« ved siden af og ovenpå hinanden. Alle æggene har efter pedalarbejdet lidt jord siddende rundt om skallen.

Russerhun (Amanda) lægger sine æg.

Jeg har læst, at den smule jord, der klæber til de fugtige æg, af naturen er bestemt til at skulle danne en slags adskillelse mellem æggene, således at de ikke ligger i direkte kontakt med hinanden i tilfælde af, at der skulle opstå råd i og/eller mug på nogle af æggene. Gad vide om denne teori er holdbar?

Efter æglægningen skraber hunnen den opgravede jord ned over æggene, medens jorden meget grundigt og omhyggeligt trampes til. Bugskjoldet bruges også til at jævne jorden helt ud og "klappe" den til. Når hullet er dækket til, er det tit umuligt at se, hvor der har været gravet. Skildpaddehunnen plejer at bruge en halv times tid på tildækningen af æggene. Herefter går hun med noget usikre skridt ned i et af overnatningshusene og tager sig en lur. Hun er selvfølgelig træt efter anstrengelserne. Det kan dog ske, at hun spiser først. Af og til drikker hun en del efter overstået ælægning. Dette adfærdsmønster er ens for alle vore europæiske landskildpaddehunner. 

Hvis det er umuligt at se, at der har været gravet æg ned, og man ikke lige har overværet det, hvordan opdager man det så? Det gør man skam heller ikke! Selvom Helle og jeg er meget opmærksomme, kan det ikke på nogen måde afvises, at der i skildpaddegården ligger nedgravede æg, som vi ikke har kendskab til. Jeg har da også en enkelt gang ved et tilfælde, hvor jeg skulle grave en plante ned, opdaget nogle nedgravede æg, som måtte have ligget i jorden i ihvertfald 10 dage. De blev lagt i rugemaskinen, og klækkede minsandten planmæssigt!

Som det fremgår af det foranstående, kan en landskildpaddehun uden forudgående varsel pludselig grave æg ned.

Det vil være overstået inden for et par timer, og det kan ikke konstateres bagefter. Med andre ord f.eks. lige mens man er på arbejde, eller bare er i Bilka. Selvom vi har en mistanke, nytter det ikke at veje skildpadden. Som nævnt kan den finde på at spise og især drikke en del bagefter, så et evt. vægttab kan ofte være udlignet. I øvrigt har jeg én gang stået med en hun, der havde et pludseligt og uforklarligt vægttab. Meget sandsynligt pga. æglægning. Men hvorhenne? Håbløst!

Til brug for den sitation, at vi i et længere tidsrum er forhindret i at holde øje med skildpaddegården, og det ikke er muligt at sætte naboen på opgaven, har jeg drysset jeg et tyndt lag små granulerede kalksten ud over højen, således at en opgravning under alle omstændigheder vil være synlig. En junidag var vi således  væk hele dagen. Da vi kom hjem, kunne jeg i et lille område se, at jorden havde været vendt. De hvide kalksten var væk. Jeg gravede forsigtigt, og fandt 11 marginataæg!

Hvordan kan en gravid skildpaddehun rumme mange æg, der jo på et tidspunkt ovenikøbet bliver overtrukket med kalk og derfor ikke kan klemmes uden at gå i stykker? Man har konstateret, at landskildpaddehunners vævmasse er i stand til at kunne komprimeres ekstremt meget. På denne måde afgives der plads til æggene.

I 2009 mente Cassiopeia, at det lune drivhus var bedre til ægnedgravning end æglægningshøjene. Æggene blev bagefter gravet op af mig og lagt i rugemaskine. Hvis en skildpadde igen skulle vælge at grave sine æg ned i drivhuset, får de lov til at blive liggende. De må da kunne ruges "naturligt" ud her?

 

-ooooOOOOoooo-

-